Telegram

Aserbajdsjan udleverer armenske fanger til gengæld for minekort

Til gengæld for kort over minefelter i Nagorno-Karabakh har Aserbajdsjan udleveret 15 fanger til Armenien.
Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, besøgte mandag i denne uge en militærkirkegård i hovedstaden Jerevan for at vise sin respekt over for de soldater, der blev dræbt under kampene i Nagorno-Karabakh sidste år.

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, besøgte mandag i denne uge en militærkirkegård i hovedstaden Jerevan for at vise sin respekt over for de soldater, der blev dræbt under kampene i Nagorno-Karabakh sidste år.

RITZAU SCANPIX

Telegram
4. juli 2021 kl. 03:10

Aserbajdsjan har udleveret 15 fanger af armensk oprindelse til Armenien. Til gengæld har Aserbajdsjan fået en række kort, der i detaljer beskriver placeringen af 92.000 landminer i Nagorno-Karabakh-enklaven i Aserbajdsjan.

Det oplyser det aserbajdsjanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Etniske armeniere og aserbajdsjanske styrker udkæmpede sidste år en blodig konflikt over Nagorno-Karabakh.

Flere ugers kampe blev bragt til ophør takket være en russisk-mæglet fredsaftale.

I en udtalelse lørdag oplyser det aserbajdsjanske udenrigsministerium, at mægling fra Rusland har hjulpet Aserbajdsjan med at anskaffe sig en række kort over minefelter fra Armenien.

Kortene dækker områder i distrikterne Fizuli og Zangilan i Nagorno-Karabakh-regionen.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at Aserbajdsjan har løsladt og udleveret 15 fanger af armensk oprindelse, som har udstået deres straf. Ministeriet giver ikke yderligere oplysninger om, hvem fangerne er.

Som en del af fredsaftalen, der blev underskrevet i november 2020, gik Armenien med til at give afkald på i alt tre distrikter til Aserbajdsjan, hvilket blev set som et stort nederlag i Armenien.

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, har selv beskrevet aftalen som en katastrofe, men mener, at han var nødt til at underskrive den for at undgå yderligere tab - både menneskelige og territoriale.

Der er tale om de tre distrikter Lachin, Aghdam og Kalbajar.

Disse distrikter og flere andre områder tabte Aserbajdsjan til armenske separatister under krige i 1990'erne. Allerede inden fredsaftalen havde Aserbajdsjan overtaget store dele af de tabte områder.

Ifølge britiske BBC blev flere end 5000 soldater dræbt under den seks uger lange krig i Nagorno-Karabakh, der brød ud i slutningen af september sidste år.

Armenien siger selv, at landet mistede 2425 soldater, mens Aserbajdsjan siger, at det mistede 2783 soldater i Nagorno-Karabakh, mens 100 andre soldater forsvandt i tjeneste.

Mindst 143 civile blev dræbt under kampene, mens titusindvis blev fordrevet.

Nagorno-Karabakh erklærede sig uafhængigt fra Aserbajdsjan efter Sovjetunionens kollaps i 1991. Det er aldrig blevet internationalt anerkendt.

/ritzau/

Opdateret 4. juli 2021 kl. 03:33