Telegram

Datatilsyn giver Rigspolitiet alvorlig kritik i sag om teledata

Rigspolitiet får kritik for, at et it-system, der ud fra teledata skulle vise folks placering, har haft fejl.
Et it-system med teledata har ført til fejl i sager mellem 2012 og 2019. (Arkivfoto).

Et it-system med teledata har ført til fejl i sager mellem 2012 og 2019. (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
19. juli 2021 kl. 10:41

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af Rigspolitiet i den store sag om fejlagtige teledata.

Sagen omhandler et it-system, der ud fra masteoplysninger skulle vise, hvor folk har befundet sig på bestemte tidspunkter. De data har blandt andet været brugt i straffesager.

Men oplysningerne har ikke altid været retvisende. Der er tale om en række fejl, som har eksisteret i flere år, men som ifølge Rigspolitiet skulle være blevet løst i 2019.

Datatilsynet kritiserer Rigspolitiet for, at behandlingen af personoplysningerne ikke altid er sket i overensstemmelse med en række bestemmelser i retshåndhævelsesloven.

Det fremgår af en afgørelse, der er lagt på Datatilsynets hjemmeside mandag.

- Samlet set vurderer Datatilsynet, at Rigspolitiet har haft utilstrækkelige processer og arbejdsgange i forbindelse med behandlingen af teledata.

- Datatilsynet finder endvidere, at Rigspolitiet ikke har sikret kvaliteten, rigtigheden og integriteten af de leverede teledata eller har påset den efterfølgende sletning af oplysningerne, skriver Datatilsynet.

Tilsynet vurderer, at politiet ikke har haft de rigtige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at "sikre et passende sikkerhedsniveau".

Kommunikationen til politikredsene og videre i straffesagskæden om kendte mangler har desuden heller ikke været i orden, mener tilsynet.

- Dette har, sammenholdt med kredsenes uens praksis for kvalitetskontrol af data og et manglende ledelsesmæssigt fokus på området, medført, at der i flere tilfælde er tilvejebragt ukorrekte personoplysninger, som bruges som bevismidler ved straffesager, skriver tilsynet.

Tilsynet påbyder samtidig Rigspolitiet at slette nogle personoplysninger, såfremt det ikke allerede er sket.

Rigspolitiet har seks uger til at efterleve påbuddet. Sker det ikke, kan det straffes med bøder.

Det er allerede bragt i orden, oplyser Lars Mortensen, der er politiinspektør i Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i Rigspolitiet.

- Ja, det er der styr på, siger han og påpeger, at politiet lytter til kritikken.

- Vi tager altid kritikken alvorligt.

Der er i høj grad tale om en tilståelsessag fra politiets side.

- Det er forhold, vi selv har erkendt tilbage i 2019. De kritikpunkter, der kommer frem her, er noget, vi selv har redegjort for i 2019 sammen med Rigsadvokaten. Så der er ikke noget nyt i den her sag for os, siger han.

Politiinspektøren påpeger, at det er vigtigt, at borgerne kan have tillid til, at politiet opbevarer og behandler deres oplysninger korrekt. Derfor har Rigspolitiet foretaget en række tiltag for at undgå lignende fejl i fremtiden.

- Det er et helt nyt it-system, kompetenceudvikling, retningslinjer og procedurer til at håndtere lige præcis de her datatyper. Så de problemstillinger fra 2019, der bliver nævnt af Datatilsynet, er således ikke længere relevante, og vi har stort fokus på, at der ikke skal opstå nye fejl.

Med afgørelsen afslutter tilsynet sin behandling af sagen. Tilsynet vil dog holde øje med, om Rigspolitiet får gjort det nødvendige til at sikre, at behandlingen fremover er lovlig.

Også De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, vil følge op.

- Alvorligt at Rigspolitiet har overtrådt loven ved behandling af teledata, som er beviser, der bruges til at dømme mennesker skyldige eller uskyldige. Vil bede ministeren redegøre for, om der er sket tilstrækkeligt for at rette op, skriver han på Twitter.

/ritzau/

Opdateret 19. juli 2021 kl. 13:42

Den slags overtrædelser af reglerne vil fortsætte, så længe det er konsekvensfrit for de ansvarlige, og der lader ikke til at være fortaget noget overfor de ansvarlige i denne sag, ligesom det heller ikke har været tilfældet i andre sager.

Som et minimum burde de ansvarlige politifolk forflyttes til kontoret for kasserede nummerplader.

Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Hvordan kan medier blive ved med at bringe udtalelser som "Vi tager altid kritikken alvorligt" uden at føle sig selv til grin? Der har jo været eksperter, konsulenter, IT specialister og specielt udvalgte politifolk omkring systemet fra starten af. En teenager med stuearrest ville have fået en lang større skideballe og mistet lommepengene, for ikke at have taget opvasken!

Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke kun Rigspolitiet, der har set stort på reglerne, og faktisk opfordret medarbejdere til at lyve om at de blev brudt:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-04-medarbejdere-i-rigspolitiet-bl...

Også Justitsministeriet har syltet sagen:

"Flere medier har tidligere berettet, at Justitsministeriet i flere måneder kendte til problemerne med teledata uden at orientere hverken ministeren og offentligheden."
(Se ovenstående link)

"I mindst syv år har der været fejl i de teledata, som politiet har brugt til bevisførelse. Og i den tid har ingen opdaget det.

Konkret betyder det blandt andet:

- At der er fundet fejl i de oplysninger, som politiet modtager om personers telefonbrug, også kaldet rådata.

- Derudover er der også fundet fejl i it-systemet, der bruges til at håndtere rådataen.

- Der er også fundet fejl på de geografiske koordinater for telemasters placering i Danmark.

Det betyder, at fejlbehæftede placeringer af master kan være anvendt til at sandsynliggøre, hvor en telefon er i landet.

At telefoner eksempelvis har været registreret på to forskellige master med meget stor afstand imellem sig.

Der kan altså have været op mod 100 kilometers fejlafstand på de placeringer, som politiet har brugt til at fastslå mistænktes færden.

Informationerne er dog alligevel blevet brugt i retssager."

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-10-04-forstaa-skandalen-om-brugen-af-t...

Som tidligere kommentarer er inde på, vil den slags skandaler kunne optræde igen og igen, når der ingen konsekvenser er for ledere, embedsfolk eller ministre, når de bevidst mørklægger eller lyver om graverende og dybt alvorlige fejl i form af ansættelsesmæssige konsekvenser.

Som det er pt, bliver chefer eller embedsfolk blot sparket opad, og ministre får (måske) en næse, som de kan parkere på hylden med andre næser.

Den var aldrig gået for menige medarbejdere.

Dorte Sørensen

P1-morgen havde et langt og ret interessant indslag om emnet. Kan ikke give et link, da det ikke er lagt ud endnu.