Telegram

EU-Kommissionen vil stå stærkere i Arktis med kontor i Nuuk

Arktis anses som en strategisk vigtig region at være til stede i. Derfor opretter EU-Kommissionen Nuuk-kontor.
Kontoret i Nuuk har også til formål at styrke samarbejdet mellem Grønland og EU. Det fremgår ikke, hvornår EU-Kommissionen regner med, at kontoret vil stå klart. (Arkivfoto).

Kontoret i Nuuk har også til formål at styrke samarbejdet mellem Grønland og EU. Det fremgår ikke, hvornår EU-Kommissionen regner med, at kontoret vil stå klart. (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
13. oktober 2021 kl. 13:37

EU skal stå stærkere i Arktis for at bidrage til en "fredelig og bæredygtig" region.

Derfor vil EU-Kommissionen oprette et kontor i Nuuk, Grønland, for at styrke EU's tilstedeværelse og engagement i Arktis. Det oplyser EU-Kommissionen onsdag, hvor den fremlægger sin nye strategi for Arktis.

EU-Kommissionen vil have et kontor i Grønland, fordi den arktiske region har en vigtig strategisk betydning for EU.

Det handler både om klimaforandringer, råstoffer og geopolitisk indflydelse.

Derfor er det vigtigt for EU at have en fysisk tilstedeværelse. Det mener EU's udenrigschef, Josep Borrell.

- Arktis er under konstant forandring. Det skyldes både påvirkning af global opvarmning, øget konkurrence efter naturressourcer og geopolitiske rivaliseringer.

- Disse udviklinger viser, at Europa skal definere sine geopolitiske interesser bredt for at promovere stabilitet, sikkerhed og fredeligt samarbejde i Arktis, siger han i en pressemeddelelse.

Arktis bliver anset som en strategisk vigtig region at være til stede i.

Den er rig på naturressourcer og sjældne jordarter, som blandt andet spås en stor rolle i den grønne omstilling.

Stormagter som Kina, Rusland og USA kæmper allerede for indflydelse i regionen. Og nu vil EU altså også øge sit engagement.

Af strategien fremgår det, at EU-Kommissionen ønsker, at olie, kul og gas skal blive i jorden i Arktis.

Opfordringen skal ses som et led i kampen mod klimaforandringer.

Kommissionen betegner netop klimaforandringer som den største udfordring, Arktis står over for.

- Den arktiske region bliver opvarmet tre gange hurtigere end resten af planeten.

- Den smeltende is og optøningen af permafrost i Arktis accelererer klimaforandringerne yderligere og har store ekstra effekter, siger EU-kommissær for miljø Virginijus Sinkevicius i en pressemeddelelse.

Ifølge EU-Kommissionen har EU en "fundamental interesse" i at støtte multilateralt samarbejde i Arktis.

Den fremhæver det som vigtigt at arbejde for, at det forbliver en region med lave spændinger, stabilitet og fredeligt samarbejde.

I strategien fremlægger Kommissionen tre nøglemål for det nye engagement.

Man vil bidrage til fredelig og konstruktiv dialog og internationalt samarbejde.

Der skal handles for at håndtere konsekvenser af klimaforandringer. Og en bæredygtig fremtid for Arktis skal fremmes ved blandt andet at investere i job for fremtiden.

Kontoret i Nuuk har også til formål at styrke samarbejdet mellem Grønland og EU.

Kontoret vil blandt andet tage sig af støtte til Grønland og forsøge at styrke partnerskabet mellem EU-Kommissionen og Grønland.

Det fremgår ikke, hvornår EU-Kommissionen regner med, at kontoret vil stå klart.

/ritzau/

Opdateret 13. oktober 2021 kl. 13:58

Jairus Lyberth

Det viser jo desværre, at det politiske system er mange-årigt bagud med at reagere eller at tage specifikke eller direkte problemstillinger/udfordringer, at tage alvorligt. Da man umiddelbart efter (2-3-4-5-6 år - spænd på 4-5 år) selvstyrelovens indførelse, begyndte at "markedsføre" Grønlands mulige store potentiale indenfor mineraler ude i den store verden, at EU og især USA og andre dele af verden (ikke EU-medlemmer i EU), ikke en del af løsningen. De holdt sig tilbage. Grønland derimod, var nærmest overbeviste om, at der var andre interessanter (andre lande udenfor de nævnte), og derfor "naturligt" kiggede og sendte deres politikere ud - og det samtidig med andre europæiske kollegaer, som var så forhippet på Kina. Grønland holdt møde med en række asiatiske lande, Kina, Japan, Sydkorea og Indien m.m., men det førte ikke noget med sig. Tænk, at de lande er de mest (befolknings-og økonomisk) stærkest og størst og samtidigt med, at, det aldrig førte noget "godt" eller konstruktivt med sig. Det er SÅ, tankevækkende at tænke på, at Grønland har og er gået glip af noget SÅ vigtigt i de år - bare for at prøve at holde fast på "Selvstændighed". Sikke en chance Grønland havde og har haft!. Grønland havde den chance, men misbrugte den, på grund af uvidenhed og manglende kompetancer i forhold til udenrigs- og sikkerheds- og forsvarspolitik i den store verden. Investeringer kunnet eller skullet været der nu, men uvidenhed og manglende politisk og diplomatisk udsyn, er medvirkende til den nuværende situation.

Jairus Lyberth

Det viser jo desværre, at det politiske system er mange-årigt bagud med at reagere eller at tage specifikke eller direkte problemstillinger/udfordringer, at tage alvorligt. Da man umiddelbart efter (2-3-4-5-6 år - spænd på 4-5 år) selvstyrelovens indførelse, begyndte at "markedsføre" Grønlands mulige store potentiale indenfor mineraler ude i den store verden, at EU og især USA og andre dele af verden (ikke EU-medlemmer i EU), ikke en del af løsningen. De holdt sig tilbage. Grønland derimod, var nærmest overbeviste om, at der var andre interessanter (andre lande udenfor de nævnte), og derfor "naturligt" kiggede og sendte deres politikere ud - og det samtidig med andre europæiske kollegaer, som var så forhippet på Kina. Grønland holdt møde med en række asiatiske lande, Kina, Japan, Sydkorea og Indien m.m., men det førte ikke noget med sig. Tænk, at de lande er de mest (befolknings-og økonomisk) stærkest og størst og samtidigt med, at, det aldrig førte noget "godt" eller konstruktivt med sig. Det er SÅ, tankevækkende at tænke på, at Grønland har og er gået glip af noget SÅ vigtigt i de år - bare for at prøve at holde fast på "Selvstændighed". Sikke en chance Grønland havde og har haft!. Grønland havde den chance, men misbrugte den, på grund af uvidenhed og manglende kompetancer i forhold til udenrigs- og sikkerheds- og forsvarspolitik i den store verden. Investeringer kunnet eller skullet været der nu, men uvidenhed og manglende politisk og diplomatisk udsyn, er medvirkende til den nuværende situation.