Telegram

Journalister får Nobels fredspris for kamp for ytringsfrihed

To journalister fra henholdsvis Filippinerne og Rusland modtager årets Nobels fredspris.
Den russiske journalist Dmitrij Muratov modtager sammen med journalisten Maria Ressa dette års Nobels fredspris. (Arivfoto).

Den russiske journalist Dmitrij Muratov modtager sammen med journalisten Maria Ressa dette års Nobels fredspris. (Arivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
8. oktober 2021 kl. 11:07

De to journalister Maria Ressa og Dmitrij Muratov modtager Nobels fredspris for 2021, oplyser lederen af Nobelkomiteen, Berit Reiss-Andersen, fredag.

De kommer fra henholdsvis Filippinerne og Rusland.

- Ressa og Muratov får prisen for indsatsen for ytringsfrihed i Filippinerne og i Rusland.

- De er samtidig repræsentanter for journalister, som forsvarer dette ideal i en verden, hvor demokrati og pressefrihed stadig har trange kår, hedder det i komitéens begrundelse.

Maria Ressa var i 2012 med til at etablere mediehuset Rappler. Det er et mediehus for undersøgende journalistik, som hun stadig leder.

- Jeg er i chok, siger Ressa til norske TV 2.

- Det er følelsesladet, men jeg er glad på mit teams vegne. Og tak til komitéen for at anerkende, hvad vi arbejder med og går igennem.

Dmitrij Muratov har ifølge komitéen i en årrække forsvaret ytringsfriheden i Rusland under stadig mere krævende forhold.

I 1993 var han med til at stifte den uafhængige avis Novaja Gazeta.

Seks af avisens journalister er siden blevet dræbt. Guratov, der er chefredaktør på avisen, siger efter fredagens nyhed, at han ikke kan "tage æren" for prisen.

- Det er Novaya Gazetas. Æren tilfalder dem, som døde, mens de forsvarede folks ytringsfrihed, har han udtalt ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, skriver AFP.

Siden det kom frem, at Muratov var blandt modtagerne, har Ruslands politiske top lykønsket ham.

- Han er talentfuld. Han er modig, siger Dmitrij Peskov til journalister ifølge AFP. Han er talsmand for landets præsident, Vladimir Putin.

- Han er dedikeret til sine idealer, tilføjer Peskov.

234 personer samt 95 organisationer var nomineret til prisen. De talte blandt andre den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, og den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

Det er den norske Nobelkomite, der udpeger årets modtager af Nobels fredspris. Komitéen har fem medlemmer, der udpeges af Stortinget, det norske parlament.

Det er på grund af coronapandemien stadig uvist, om de to journalister vil rejse til Oslo til december for at modtage prisen.

Prisen plejer at blive uddelt på rådhuset i den norske hovedstad i december. Netop corona spændte ben for uddelingen sidste år. Her gik fredsprisen til FN's Verdensfødevareprogram (WFP).

/ritzau/

Opdateret 8. oktober 2021 kl. 13:09

Gravende journalistik er en helt basal det af demokratiet. Ofte er det den eneste måde, at sandheden kommer frem til offentligheden. Derfor burde journalister være nutidens helte.

50 journalister blev dræbt i forbindelse med deres arbejde i 2020, siger Journalister uden Grænser (RSF) i organisationens seneste rapport.

Det er 3 færre end sidste år, men rapporten gør det klart, at journalister, der undersøger organiseret kriminalitet, korruption eller miljøspørgsmål, i stigende grad bliver ofre for dødelig vold.

84 procent af de dræbte i år blev dræbt med fuldt overlæg på grund af deres arbejde, fastslår RSF. Sidste år var det 63 procent af de dræbte, som blev slået ihjel med fuldt overlæg.

Dette sker også i vores Europa, - f.eks. i Slovakiet og Malta. Og i EU-lande som bl.a. Danmark, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Østrig, Slovakiet, Slovenien og Kroatien fører de folkevalgte politiske magthavere en stærkt nedladende og kritisk holdning mod journalister.

Og i visse lande, f.eks. Kroatien anlægger disse folkevalgte "demokrater" direkte retssager mod landets journalister - faktisk omkring 1.300 til 1.400 om året, - som de i øvrigt taber i domstolene på stribe. Men i den tid retssagen varer, har de giver journalisterne masser af arbejde med at forsvare sig. Samtidig med at journalisterne bruger masser af egne penge til forsvarsadvokater, medens de folkevalgte blot lader skatteborgerne betale for deres advokater.

Og så her jeg ikke nævnt lande som Rusland, Serbien, Tyrkiet og Belarus, hvor man direkte fængsler "budbringeren" - enten helt uden anklage eller dom - men ofte på konstruerede beviser og fusk i domstolene.