Telegram

Kristendemokraterne kræver ligestilling i blå blok

Der er konflikter i blå blok, siger Kristendemokraterne, men de er ikke gravalvorlige, tilføjer formand.
- Jeg tror faktisk, at de har en pæn chance for at komme ind. Dels var de rasende tæt på ved sidste folketingsvalg, dels har de fået tilført Jens Rohde, siger politisk kommentator Søs Marie Serup om Kristendemokraterne.

- Jeg tror faktisk, at de har en pæn chance for at komme ind. Dels var de rasende tæt på ved sidste folketingsvalg, dels har de fået tilført Jens Rohde, siger politisk kommentator Søs Marie Serup om Kristendemokraterne.

RITZAU SCANPIX

Telegram
16. oktober 2021 kl. 09:12

Hvor hører Kristendemokraterne egentlig hjemme, kunne baglandet spørge lørdag på partiets landsmøde i Middelfart: Hos den borgerlige fløj - eller i den røde blok?

Spørgsmålet kunne udspringe af, at det lille parti med det borgerlige afsæt stemte for regeringens politiske plan, da et nyt folketingsår blev indledt i sidste uge.

Kristendemokraterne følte sig ikke hørt i oppositionen, forklarer landsformand Isabella Arendt.

- Vi forventer at blive inddraget i debatten på lige vilkår med de andre. I forbindelse med vedtagelsesteksten oplevede vi, at vi ikke var ligestillet med for eksempel Nye Borgerlige i forhold til at agere støtteparti for en fremtidig blå regering, siger Arendt.

Knuden var udlændingepolitikken, hvor partiet føler sig mutters alene i et Folketing, der ifølge formanden rykker mod højre og flere stramninger.

Men der har også været konflikter med Venstre i forhold til ydelser og det skattestop, som Kristendemokraterne mener blokerer.

- Det er ikke gravalvorlige konflikter. Det er ikke konflikter, som vi pludselig bliver røde af, siger Arendt.

Der findes ikke et quickfix for Kristendemokraterne, som de seneste år under Isabella Arendts formandskab har fået større opbakning hos vælgerne, men som stadig bevæger sig lige under spærregrænsen.

- Udfordringen i forhold til udlændinge er, at regeringen med Mattias Tesfaye (S) i spidsen står meget samme sted som de borgerlige. Så vi løser meget lidt, vi kommer meget kort i forhold til vores politik med udlændinge, hvis vi vælger en rød regering. Det ændrer ikke noget, siger Arendt.

Isabella Arendt beskriver partiet som blå bloks "yderste fløj" mod midten. Jens Rohde kalder det et "borgerligt midterparti".

Storkredsformand Bent Hansen i Lemvig udtrykker det på denne måde:

- Hvis du befinder dig på midten, så er du også nødt til nogle gange at tage et skridt til højre og andre gange et til venstre. Ellers er du ikke på midten.

Kristendemokraterne har ikke opnået valg til Folketinget i 20 år, men tilgangen af Jens Rohde (KD) i foråret har givet tro på succes.

- Jeg tror faktisk, at de har en pæn chance for at komme ind. Dels var de rasende tæt på ved sidste folketingsvalg, dels har de fået tilført Jens Rohde, siger politisk kommentator Søs Marie Serup.

Den tro på Rohde synes Hansen i Lemvig at dele.

- Han kender alle tricksene, og han ved, hvordan spillet ser ud. Han har en god erfaring. Det har stor betydning for os. Den erfaring kunne vi godt bruge. Vi har en dygtig landsformand, men erfaring har hun ikke, siger han.

Hansen i Lemvig har været medlem i 48 år. Partiet fyldte 50 år i fjor.

Med Jens Rohde har partiet fået en farverig frontfigur i Folketinget og ikke mindst en stemme i Folketinget for første gang i ti år.

Med sig i bagagen bringer han dog en hel del, som umiddelbart har været i konflikt med Kristendemokraternes værdier.

Som da han meldte sig ud af folkekirken i protest, eller da han for en del år siden nægtede at deltage i gudstjenesten ved Folketingets åbning. Tidligere var han også fortaler for homoseksuelle vielser.

Nu skal præster have lov til at afvise.

Politisk kan Jens Rohde synes at være et stykke fra konsensus i Kristendemokraterne. Han har i årevis været en stor tilhænger af et tættere EU-samarbejde.

- Vi kan rumme begge dele. Der er nogle, der som Rohde er meget EU-positive, og så er der medlemmer, både tillidsfolk og andre i partiet, som er EU-modstandere. Det skal der være plads til, siger Arendt.

Det kan gå på EU og "rigtig mange andre spørgsmål", men "selvfølgelig ikke" på grundlæggende værdier, understreger hun.

Arendt har tidligere i et interview med A4 erklæret sig "skeptisk" i forhold til EU.

/ritzau/