Telegram

Departementschef: Ingen advarsel om manglende lov på centralt minkmøde

Der stod intet om hjemmel til minkaflivning i mødepapirer, da aflivning blev afgjort, siger departementschef Barbera Bertelsen
Barbara Bertelsen, der er departementschef i Statsministeriet, siger i Minkkommissionen torsdag, at der intet stod om manglende lovhjemmel til at aflive mink i de papirer, som blev brugt på afgørende møde.

Barbara Bertelsen, der er departementschef i Statsministeriet, siger i Minkkommissionen torsdag, at der intet stod om manglende lovhjemmel til at aflive mink i de papirer, som blev brugt på afgørende møde.

RITZAU SCANPIX

Telegram
18. november 2021 kl. 13:41

Statsministerens højre hånd var med på et møde i det magtfulde Koordinationsudvalg, da det om aftenen 3. november sidste år blev besluttet at aflive alle mink.

Seks minutter inden havde mødedeltagerne fået materialet til mødet på mail, så departementschef Barbara Bertelsen havde ikke nået at læse dokumenterne.

Men ifølge Barbara Bertelsen havde det ikke gjort megen forskel. I materialet står der efter hendes opfattelse intet om, at der skulle mangle lovgrundlag til at aflive landets mange millioner mink.

Det siger Barbara Bertelsen torsdag, hvor hun afhøres i Minkkommissionen.

»Det står jo ingen steder, at der er et hjemmelsproblem i forhold til faktiske, fysiske aflivning,« siger departementschefen i Statsministeriet.

Bertelsen, der er uddannet jurist, understreger, at det også er sådan, hun læser dokumentet i dag.

Det blev ifølge topembedsmanden debatteret på mødet 3. november, at en aflivning af alle mink kunne føre til, at der skulle udbetales erstatning til avlerne. Og at der måske manglede lovhjemmel i forhold til det.

Men spørgsmålet om lovgrundlaget blev ikke rejst, hvad angik selve aflivning af dyrene.

Tidligere var det allerede besluttet, at smittede mink og mink i sikkerhedszoner omkring smittede farme skulle aflives, og arbejdet var gået i gang.

På mødet 3. november deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

Og sidstnævnte, der endte med at miste sit job som følge af minksagen, nævnte på mødet, at minkbranchen angiveligt kun var interesseret i at beholde avlsdyrene, hvis man kunne beholde 20 procent af dyrene.

Det ville betyde, at man skulle beholde flere millioner mink. Den idé skød sundhedsminister Magnus Heunicke ifølge Barbara Bertelsen ned.

»Der lyder svaret klart nej,« gengav hun fra mødet.

Det ville ikke være foreneligt med en risikovurdering fra Statens Serum Institut om, at fortsat minkavl i Danmark ville udgøre en fare for folkesundheden.

Da Bertelsen så ordlyden, så hun ingen anden udvej end aflivning af alle mink.

»Det er virkelig en: ’hold da op. Det kan kun betyde én ting’, siger hun om sine tanker, da hun læser om risikovurderingen.«

Den følgende dag meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud på et pressemøde, at de omtrent 15 millioner mink skulle aflives.

Barbara Bertelsen siger torsdag i retten, at som hun husker det, blev hun først en halv uge efter mødet opmærksom på, at der kunne være et problem med lovhjemlen.

»Det var, i forbindelse med at det breaker i medierne,« siger hun.

Minkkommissionen er nedsat for at undersøge myndigheders og ministres handlinger i forbindelse med beslutningen om at kræve de mange dyr aflivet.

Kommissionen skal komme med et resultat af undersøgelsen senest til april.

/ritzau/

 

Opdateret 18. november 2021 kl. 15:34

Krister Meyersahm

Folketinget kan beordre syge og også raske dyr aflivet, med hjemmel i gældende lovgivning. Dette for at beskytte borgernes sundhed. Beordrer man raske dyr aflivet, udenfor en nødvendig sikkerhedszone, er det en helt anden sag. Så forholder det sig på samme måde, som når man kræver minkfarme lukket og forbyder fremtidig produktion eller beordrer den stillet på pause. Her er ikke noget hensyn til folkesundheden eller andre nødvendige hensyn som kan opfylde kriteriet om, at handlingen skal være i ”almenvellets” interesse for, at opfylde Grundlovens betingelser for sådanne tiltag.

Det burde være indlysende for alle, også for BB og Heunicke, at en risikovurdering fra Statens Serum Institut om, at fortsat minkavl i Danmark udgjorde en fare for folkesundheden, på så tyndt et grundlag og, som åbenbart ikke blev verificeret af andre eksperter, slet ikke var gedigent grundlag til at sætte sig op mod Grundloven.

Poul Søren Kjærsgaard, Arne Albatros Olsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er helt elementær for en jurist i denne situation , at spørge ind til lovhjemmel.

Men hver enkelt i denne sag synes at dække sig ind bag alle de andre på skift.

Det begynder at ligne en ide til en koreografi i moderne dans.

Simpel sund fornuft tilsiger, at de selvfølgelig vidste det.

Men ærlighed er det mest ensomme ord i denne verden. (Frit efter Billy Joel)

Arne Albatros Olsen

Her er så den musikalske reference til Billy Joel:

https://www.youtube.com/watch?v=R4gOIt-M02A

Jeg har ganske svært ved at forholde mig seriøst til departementschef Barbera Bertelsens udtalelser om, at er intet stod om hjemmel til minkaflivning i møde-papirerne, da aflivning blev besluttet.

Uanset hvad, har fagministeren altid, iflg. Lov nr 117 af 15/04/1964, "Lov om ministres ansvarlighed" det fulde ansvar for beslutninger i hans ministerium.

Men ærligt talt, bør en departementschef kunne vejlede sin minister, her statsministeren, så der kun tages lovlige beslutninger. Og til dette formål har departementschefen, ligesom ministeren, adgang til alle relevante juridiske eksperter. Men selv uden juridisk vejledning burde en departementschef kunne indse, at en sådan beslutning burde undersøges nærmere.

Til gengæld giver Lbk. nr. 1 af 02/01/2019, "Bekendtgørelse af lov om hold af dyr", fagministeren ret store beføjelser - dog ikke til aflivning uden begrundelse. Men anvendt på en hensigtsmæssig måde, og ved at bruge lidt mere tid, kunne denne lov have hjulpet regeringen i gennem denne pinlige sag.

Jeg mistænker, uden dokumentation, jurist og departementschef Barbera Bertelsen for at dække over statsministerens ansvar i denne sag. Og jeg mener ikke, man kan have tillid til hende mere, og derfor mener jeg, hun skal bortvises.

Arne Albatros Olsen

Gert Romme:

De er mindst 2 om hovedansvaret her !

Jens Christensen

Noget af det, der skrives her i kommentarfeltet, er ganske enkelt ikke korrekt. Eksempelvis Krister Meyersahms ord: "Her er ikke noget hensyn til folkesundheden eller andre nødvendige hensyn som kan opfylde kriteriet om, at handlingen skal være i ”almenvellets” interesse for, at opfylde Grundlovens betingelser for sådanne tiltag."

Blandt mange andre ting, prøv at læse risikovurderingen fra Statens Seruminstitut af 3. november 2020 bestilt af Fødevareministeriet: https://files.ssi.dk/Risikovurdering-human-sundhed-ved-fortsat-minkavl-0...

Er man bekendt med denne og opmærksom på, at det netop i disse dage var advarslen til regeringen, kan man næppe bebrejde regeringen for beslutningen. Læsningen er faktisk næsten uhyggelig! Hvis det ikke skulle være "i almenvellets interesse", så kan intet vist være noget sådant.

Det her er alt i alt mere en ynkelig jagt på regeringen for dens rigtige beslutning, snarere end det er en søgen efter sandheden, og det klæder bestemt ikke.

@ Jens Christensen,

Jeg vil ikke påstå, at en risikovurdering ikke har nogen betydning, for selvfølgelig har den det.

Men en risikovurdering - uanset hvor alvorlig den end opstiller sine kriterier, berettiger ikke nogen til at overtræde gældende love.

Og hvis ansvarlige ministre overtræder gældende love, - uanset begrundelse, træder Lov nr 117 af 15/04/1964, "Lov om ministres ansvarlighed" i anvendelse. Og § 2. fastlægger, at den borgerlige straffelovs almindelige del finder anvendelse.

Hvad kan man som minister eller regering så gøre?
- Mulighederne er faktisk i legio, men mangler selvfølgelig også relevans. For det handler om at sætte landet i undtagelsestilstand - altså at sætte landets normale juridiske love ud af kraft, og styre landet via dekreter.

Krister Meyersahm

Jens Christensen.

Til orientering.

Sven Qvist, dyrlæge og mikrobiolog har i Berlingske 17.11.21. en oplysende og gedigen gennemgang af ærindet.

Jens Christensen

Men, Gert Romme, pointen er netop, at det i høj grad er i 'almenvellets interesse' at stoppe en sådan smittespredning, hvilket meget vel berettiger handlingen - også juridisk. At skrive "her er ikke noget hensyn til folkesundheden..." (citat Meyersahm) er decideret ukorrekt, jfr risikovurderingen, som alle bør læse.

Lov om ministres ansvarlighed er vi ikke uenig om, men det skal så lige først konkluderes, at beslutningen rent faktisk var ulovlig, og om regeringen i så fald vidste det på ordretidspunktet. Det bliver vi klogere på til foråret, når granskningskommissionen har udtalt sig endeligt.

Jens Christensen

Krister Meyersahm, jeg tror ikke, den åbenlyse bagklogskab i dag eksempelvis vedr cluster5 ændrer noget. Statens Seruminstituts melding af 3. november var helt naturligt en væsentlig del af, hvad regeringen måtte lægge til grund for sin beslutning. Ikke for på nogen måde at betvivle dyrlægen mht, hvad han skriver nu.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"»Det står jo ingen steder, at der er et hjemmelsproblem i forhold til faktiske, fysiske aflivning,« siger departementschefen i Statsministeriet".

Det forudsætter, at de juridiske eksperter i relevante ministerier (den juridiske ekspertice er her ikke til stede i statsministeriet) har haft mulighed for et læse og vurdere det nye beslutningsforslag, der blev fremsat på mødet d. 3. november.

Det nye beslutningsforslag tilsidesatte to andre forslag, udarbejdet i relevante ministerier, og hvor den juridiske ekspertice havde været inde over.

Det med selve handlingen, den "faktiske, fysiske aflivning" kan jo ikke vurderes ud i "den blå luft", men må ses ind i en række faktiske sammenhænge, der f.eks. involverer spørgsmål om ejendomsret og erhvervsmæssige konsekvenser, hvor det nye forslag netop forsøgte at undgå en stillingtagen til disse sammenhænge, for at undgå en række hjemmelsspørgsmål.

Det må være "surt" at være jurist i fødevareministeriet med speciale i spørgsmål om lovhjemmel.

Der bliver rettet i det materiale og de vurderinger, der ligger til grund for beslutningsforslaget fra ministeriet fremsendt til mødet d. 3. november, uden at relevante personer i ministeriet bliver orienteret.

Dernæst bliver beslutningsforslaget tilsidesat på mødet til fordel for et helt nyt, hvor den relevante juridiske ekspertice ikke har været involveret.

Først bliver et ministerium og dets minister fuldstændig tilsidesat i beslutningsprocessen af statsministeren og statsministeriet, og derefter må ministeren og hans ministerium stå til ansvar, og fødevareministeren går af.

Gert Romme

"Men ærligt talt, bør en departementschef kunne vejlede sin minister, her statsministeren, så der kun tages lovlige beslutninger."

Ja.

Men hvis Barbara Bertelsens sigtekorn ensidigt er rettet mod at bringe sin ministers ønsker til virkelighed - som det fremgår af flere portrætter - så er hun formentligt helt og aldeles blind for DEN vinkel...

Ikke at det skal være en undskyldning.
Højst en forklaring