Telegram

Jeppe Kofod besøger Kina under Asientur

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil besøge Kina, oplyser det kinesiske udenrigsministerium.
Telegram
24. november 2021 kl. 15:51

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal besøge Kina. Det skriver det kinesiske udenrigsministerium på sin hjemmeside. Det bekræftes af Udenrigsministeriet.

Jeppe Kofod er i øjeblikket i Asien, hvor han skal besøge Japan og Indonesien. Kina bliver nu en del af den tur.

- Efter invitation fra udenrigsminister Wang Yi til Maldivernes udenrigsminister, Abdulla Shahid, og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, aflægge et officielt besøg i Kina, skriver talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Zhao Lijian.

Det oplyses ikke hvornår, Jeppe Kofod vil besøge Kina. Han tog dog den 20. november på rejse til Indonesien og Japan.

Turen startede i Indonesien, men er onsdag gået til Japan, hvor Jeppe Kofod skal vise sin støtte til et tæt og stærkt forsvarssamarbejde i Nato.

Forholdet mellem Danmark og Kina har været anspændt ad flere gange de seneste år. I starten af covid-pandemien blev Kina meget oprørt over en vittighedstegning i Jyllands-Posten.

Og under kommunalvalget var der skærmydsler, fordi den kinesiske ambassade fjernede valgplakater, der havde det tibetanske flag på.

/ritzau/