Telegram

Lukasjenko: Hviderusland vil sende migranter hjem

Udmelding fra Lukasjeno kommer, mens EU-udenrigsministre er ved at samles for at vedtage flere sanktioner.
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at Hviderusland arbejder på at returnere migranter til deres hjemlande. Det skriver AFP. Udmeldingen fra den hviderussiske præsident kommer, på et tidspunkt hvor EU's udenrigsministre er på vej til et udenrigsministermøde i Bruxelles for at drøfte flere sanktioner mod Hviderusland.

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at Hviderusland arbejder på at returnere migranter til deres hjemlande. Det skriver AFP. Udmeldingen fra den hviderussiske præsident kommer, på et tidspunkt hvor EU's udenrigsministre er på vej til et udenrigsministermøde i Bruxelles for at drøfte flere sanktioner mod Hviderusland.

RITZAU SCANPIX

Telegram
15. november 2021 kl. 09:37

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at Hviderusland arbejder på at returnere migranter til deres hjemlande. Det skriver AFP.

Den hviderussiske leder siger ifølge Reuters, at "Hviderusland er parat til at sende flygtninge hjem til deres hjemland, hvis de har ændret mening med hensyn til at komme ind i EU".

- En aktiv indsats er i gang på dette område for at overbevise og bede folk om at tage hjem, men ingen ønsker at tage hjem, siger Lukasjenko ifølge det hviderussiske statslige nyhedsbureau Belta.

Udmeldingen fra den hviderussiske præsident kommer, på et tidspunkt hvor EU's udenrigsministre er på vej til et udenrigsministermøde i Bruxelles for at drøfte flere sanktioner mod Hviderusland.

- Det er helt afgørende, at der på udenrigsministermødet i dag (mandag, red.) opnås enighed om at stå samlet mod Belarus (Hviderusland, red.), Lukasjenko og hans hybridangreb mod EU, hvor han importerer mennesker og sætter dem ind mod EU's grænser, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere mandag.

Europæiske ledere beskylder Lukasjenkos regime for at have lokket migranterne til at rejse til Hviderusland. Angiveligt ved at love dem, at de kan komme ind i EU den vej.

Det er den femte sanktionspakke mod Hviderusland, som EU's udenrigsministre forventes at godkende mandag.

Lukasjenko siger også, at Hviderusland hurtigt ville kunne flyve migranter til Tyskland med landets statslige luftfartsselskab Belavia, hvis Polen ikke åbner "en humanitær korridor".

- Vi ville kunne sende dem til München med vore egne fly om nødvendigt, siger Lukasjenko, som tilføjer, at Hviderusland ikke ønsker at se migrantkrisen eskalere til en "konflikt".

Hvideruslands udenrigsministerium afviser EU's beskyldninger om, at Minsk står bag migrantkrisen. Det kalder de europæiske beskyldninger for "absurde".

Det russiske nyhedsbureau RIA citerer ministeriet for, at Hviderusland har skærpet grænsekontrollen, og at landets statsejede luftfartsselskab Belavia ikke har fløjet med illegale migranter.

Hviderussiske medier skriver også, at Minsk vil svare igen, hvis der kommer nye sanktioner fra Vesten.

/ritzau/Reuters

Opdateret 15. november 2021 kl. 13:22

Sende migranter retur? Stol ikke på ham, han er omtrent lige så troværdig som Adolf Hitler. Han skulle også liiige have Saar, Rhinlandet, Østrig, Sudetenland, Tjekkiet, Polen, osv. og så ville alle problemer være løst, og man ville ikke høre mere til ham. Hvorfor skulle Lukasjenko give afkald på et effektivt pressionsmiddel? Jo mere man giver efter, jo flere migranter vil han sende til grænsen.

Man kan spørge sig, hvorfor Belarus henter flygtninge - især dem med mindre børn, i Tyrkiet med det statslige luftfartsselskab, og bruger penge på at bringe dem til Belarus, hvis de blot skal sende tilbage til Tyrkiet igen?

Men man kan også spørge sig, hvordan Belarus egentlig vil bringe disse flygtninge tilbage til Tyrkiet igen, for i mellemtiden har lande omkring Belarus forbudt overflyvning af deres området med fly fra Belarus.

Måske kom forklaringen dog frem i starten af sidste uge, da en række lande kunne fastslå, at Vladimir Putin fra Rusland var den egentlige styrende bagmand til denne makabre flygtningekatastrofe.

I øvrigt foreslog Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, - i øvrigt også i sidste uge, at EU burde sende flygtningepenge til det blokaderamte Belarus, som man jo gjorde til Tyrkiet.
.

Hvis Danmark og EU var mindre uvenlige overfor flygtninge, migranter, og lokalt nødlidende, ville vi have bedre kort på hånden:

Tænk hvis vi gav en milliard om året til projekter i Iraq MINUS det beløb, vi bruger på flygtninge fra Iraq. Vi vil med andre ord gerne hjælpe i nærområdet, men når det fejler, hjælper vi i stedet de flygtende. Det kræver naturligvis, at det er reel hjælp, ikke bare erhvervsstøtte til danske firmaer på oliejagt.

Så ville det være et stort tab for regimet i Iraq, når de fattigste flygter. Men ikke nogen egentlig udgift for Danmark. Uanset hvilken rute, de flygtende tog.

Vi er følsomme overfor afpresning fra Putin og hans lakajer, FORDI vi godt selv ved, at vi ikke giver nok.

PS. Hvorfor ønsker Ritzau dog at være bevidst uhøflig, ved at bruge den gammeldags stavemåde Hviderusland, når landet nu gerne vil brandes som Belarus (hvide rusland)? Er det ikke lidt ligesom at bruge øgenavne om mine politiske modstandere? Jeg kan jo godt finde Putin og Lukasjenko afskyelige, og skrive det, uden at stave deres navne mærkeligt.