Telegram

Sygeplejersker føler sig provokeret af Mette Frederiksen

Lovindgreb fra regeringens side stoppede tidligere i år strejke blandt sygeplejerskerne, og det er ikke glemt.
Statsminister Mette Frederiksen (S) tonede mandag aften frem sammen med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og administrerende direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum på et coronapressemøde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tonede mandag aften frem sammen med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og administrerende direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum på et coronapressemøde.

RITZAU SCANPIX

Telegram
9. november 2021 kl. 07:34

Mange sygeplejersker føler sig provokeret af statsminister Mette Frederiksen (S).

Det siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, efter at statsministeren på et coronapressemøde mandag aften bad sygeplejerskerne yde en ekstra indsats i den kommende tid, hvor corona igen kan presse sundhedsvæsnet.

Tidligere i år afsluttede regeringen med et lovindgreb sygeplejerskernes ti uger lange strejke. Og det medførte ikke bedre løn- og arbejdsvilkår, som sygeplejerskerne ellers havde efterspurgt.

- Reaktionerne fra vores medlemmer på den udtalelse fra statsministeren er meget voldsomme, siger Grete Christensen.

Mette Frederiksen sagde blandt andet, at "Danmark igen har brug for jer", og hun tilføjede:

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen.

Grete Christensen siger, at tålmodigheden er opbrugt blandt hendes medlemmer.

- Vi har en oplevelse af, at vi i snart to år har været spændt for en vogn, hvor det hele tiden har handlet om lige at give en ekstra skalle, men at vi må konstatere, at vi i sommer i vores konflikt, hvor vi forsøgte at appellere til politikerne om noget hjælp til at få en bedre løn, at der var der ikke rigtig nogen respons, siger hun.

- Så tålmodigheden fra sygeplejerskernes side er mere end opbrugt. Derfor står vi en rigtig vanskelig situation. Og jeg vil sige, at Mette Frederiksen og politikerne bliver nødt til at komme i en helt anderledes dialog med ikke bare sygeplejerskerne, men alle medarbejdere i sundhedsvæsnet, for at skabe løsninger fremadrettet, siger Grete Christensen.

Sygeplejerskernes strejke blev afsluttet tilbage i august. Med lovindgrebet kan sygeplejerskerne se frem til en lønstigning på lidt over fem procent over tre år.

Desuden er der nedsat en såkaldt lønstrukturkomité. Den skal analysere sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre faggrupper i det offentlige.

Selve mandagens pressemøde handlede om den aktuelle coronasituation i Danmark.

Regeringen anbefaler, at Epidemikommissionens indstilling til at opgradere covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen følges. Derved kan der igen indføres restriktioner. Det er der allerede politik flertal for.

Regeringen lægger op til, at der skal indføres coronapas visse steder i samfundet. Eksempelvis på indendørs serveringssteder og i nattelivet.

/ritzau/

 

Opdateret 9. november 2021 kl. 10:35

Mette Frederiksen har jo garanteret danskerne, at hun skaffer 1.000 nye sygeplejersker.

Tallet er selvfølgelig temmelig urealistisk, men det har dog tilfredsstillet de mange. Hvis hun derfor fortsætter med helt urealistiske løfter, og måske øger antallet af nye sygeplejersker med 700 til 800 procent, så er der vel ingen problemer i det?

- Eller vil de utilfredse stadig være kritiske?

I går kom det frem, at sygeplejersker mange steder, med urimeligt kort varsel, allerede nu pålægges overarbejde, så de er på job fra tidlig morgen til sen aften.

Hvad forestiller MF sig? At de skal holde med at sove, så de kan arbejde videre om natten?

Gert Romme, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Selv en Mette Frederiksen kan ikke trylle og ændre nedskæringer og lønforhold overnight hvor gerne hun end ville. De blå regeringer har prioriteret privathospitalerne på det offentliges bekostning. At regeringen greb ind, var efter lang tids strejke og hvor det begyndte at skabe pukler og sundhedsproblemer, det skal en regering gøre også en rød. Der arbejdes på at gøre tingene bedre. Arbejdsforholdene bedre og en mere lige løn med andre grupper på samme niveau. Men deres formand havde jo forhandlet en aftale på plads, Så hvorfor droppede de ikke hende, når man var så utilfreds og ønskede en strejke i stedet. Mange års vrede over arbejdsforholdene, skydes nu mod MF, fordi hun som landets leder beder om forståelse og hjælp, og siger vi hører jer vi arbejder på det. Men hun er ingen Tribini , der kan trylle alt til roser på et sekund.

Vibeke Hansen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Tænker at sygeplejerskerne skal melde ud, at de MEGET gerne vil hjælpe med en ekstra indsats/skalle under forudsætning af, at man kan aftale sig frem til en rimelig og passende afregning for indsatsen. Den afregning skal selvfølgelig kompensere sygeplejerskerne behørigt for den massive belastning det vil være. Betalingen for overtid og ekstravagter skal øges markant.

Tænker at sygeplejerskerne skal melde ud, at de MEGET gerne vil hjælpe med en ekstra indsats/skalle under forudsætning af, at man kan aftale sig frem til en rimelig og passende afregning for indsatsen. Den afregning skal selvfølgelig kompensere sygeplejerskerne behørigt for den massive belastning det vil være. Betalingen for overtid og ekstravagter skal øges markant.

@Helle Walther

Selvfølgelig kan man ændre sygeplejerskernes lønforhold på et splitsekund, hvis man skønner at det er vigtigt nok. Det skønner man tydeligvis ikke, og på trods af at det så ud til at dæmre for MF at vinteren kan blive hård, så vælger man at prioritere anderledes.

@Jens Arndal

Ja, det kunne være sjovt at være forhandler for sygeplejerskerne lige nu. Dér kan man tale om biceps ifm. en armlægning. Jeg tror nu det ville være bedst for alle parter hvis man i denne situation vælger at være "proaktiv". Alternativt risikerer man at havne i en situation, hvor der ikke er personale på hospitalerne, og det ville være dumt.

Gert Romme, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg tillader mig at kopiere mit tidligere indlæg fra et andet telegram -Regeringen vil indføre coronapas -"09. november, 2021 - 08:38

En ting jeg studser over ved Pressemødet er MF’s "bøn" til sundhedspersonalet om at tage endnu en ekstre nap.
Men er manglen på sygeplejersker og andet sundhedspersonale ikke mere et politisk problem. Fx. er det politiske beslutninger om hvor mange uddannelsespladser, der udbyder og løn og arbejdsforhold er også i sidste ende politiske beslutninger , da det er regeringen og Folketingspolitikkerne der bestemmer rammerne både for løn og arbejdsforhold - her gælde de normale rammer for den meget omtalte Danske model ikke." - da det nok passer bedre til dette telegram.

Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

En af regeringens største fadøser det sidste års tid.

Man kanøfler sygeplejerskerne , fordi man kan og er åbenbart villig til med denne manøvre at kører hele sygehussektoren i sænk.

De næste par måneder vil byde på den horrible historie efter den anden på forskellige sygehuse i medierne.

Skulle det virkelig være socialdemokratisk politik anno 2021 ?

Den ville ikke have gået i Anker Jørgensens tid !

Hvor er omsorgen , nærværet , og de 2000 nye varme hænder ?

Mette Frederiksen er så langt fra Mor Danmark som hun kan være her.
Hun er snarere den onde stedmor fra et deprimerende eventyr.

Det er stadig med stiv blik fremad mod konkurrencesamfundet.

Opdel Danmark i vindere og tabere.

Privathospitaler til vinderne og det slidte og skrabede offentlige til taberne.

Hvor sandsynligt er det, at sundhedspersonalet bliver ved med at arbejde sig syg, til en løn der ikke griber når man ikke kan mere.

Hvor tror i det fyrede sundhedspersonale med blodpropper i lungerne pga corona ender sundhedsmæssigt og økonomisk efter flere år i afklaring i jobcenter regi?

Er der realistisks set stadig beskyttelse mod, at gå fra hus og hjem, når man bliver arbejdsløs eller syg i Danmark?

Hvor er fagforeningerne egentlig henne?

Som Dorte Sørensen påpeger, det er de politiske valg der skaber rammerne.

Hvem kan se forskel på de politikere vi kan vælge imellem, når de er valgt?

Hvem fører Socialdemokraterne i Danmark egentlig politik for, når man ser efter og forbinder prikkerne?

Det hele skyldes jo den perverse form for ledelse, vi har lidt under, siden nogen fandt på NPM, ny-taylorisme og den idé, at man både kan forringe uddannelses- og ansættelsesvilkår, spare på kapaciteten og alligevel forbedre sundheden.
Nej, politikken må holde op med at se sig som bagsædepassager til det private arbejdsmarked, det er modsat, politikken skal varetage det væsentlige og uomgængelige almene og fælles, så kan vi bedre holde lidt igen med opskruede kaffepriser og kampvognslignende benzinbiler.

@ Dorte Sørensen,

Du spørger om manglen på sygeplejerske ikke kan være et politisk problem?

Jeg tror, det på flere niveauer er politiske problemer - eller politisk vilje.

- Vi er også registrerede borgere i Sverige foruden et Balkan-land. Og en meget stor andel af sygeplejersker og læger i Sverige er faktisk danske. Men der er også en stort andel af sygeplejersker og læger i Norge, der er danske.

Og fra min svenske diabetes-læge, der tidligere var hjertekirurg på danske Rigshospitalet, ved jeg, at det mere er arbejdsvilkår end lønnen, der får danske læger til at søge ansættelser i andre lande.

For sygeplejerskernes tilfælde, er det nok både løn og arbejdsvilkår.

Og på denne måde er problemet altså et spørgsmål om både politiske vilje og klasseopdeling. Det økonomiske problem kan jo let løses, men også kun hvis viljen er tilstede hos et flertal i Folketinget.

Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Inge Lehmann og Morten Balling anbefalede denne kommentar