Telegram

Wammen placerer ansvar for minksag hos Mogens Jensens ministerium

Manglede der hjemmel til at aflive mink, var det Mogens Jensens ministeriums ansvar at sige det, mener Wammen.
Telegram
26. november 2021 kl. 13:05

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) ligger ansvaret for minksagen klart placeret et sted: Det daværende Miljø- og Fødevareministeriet.

Da regeringstoppen på et møde 3. november sidste år besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, burde Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, eller minister Mogens Jensen (S) have rakt hånden op ifølge Wammen.

Det forklarede finansministeren for Minkkommissionen fredag.

- Når der er møder i regeringens udvalg, så er det op til det enkelte fagministerium at have styr på juraen og hjemler og andet, sagde Wammen.

- Hvis man i det pågældende fagministerium mener, at der er et problem, så skal man sige til. Hvis man ikke siger til, må de øvrige ministerier gå ud fra, at der ikke er et problem.

Senere blev han adspurgt af Henrik Studsgaards bisidder til mødet 3. november.

Her præciserede han over for hende, da hun udlagde Wammens ord, som om det havde været "rart", hvis Henrik Studsgaard havde nævnt, hvis han var i tvivl om, hvorvidt der var lovgrundlag til at aflive alle mink.

- Jeg har ikke brugt ordet rart. Det havde ikke bare været rart. Det havde været fuldstændig på sin plads. Naturligvis, sagde Nicolai Wammen.

Finansministeren afviste også, at nogle mødedeltagere skulle have grund til at gemme sig.

- Det er også et rum, hvor der sidder de øverste ministre og de øverste embedsmænd i Danmark, sagde Nicolai Wammen.

- Jeg har en klar forventning om, at hvis der sidder nogen i det lokale med viden, der er central for de beslutninger, der bliver truffet, og som gør, at man bliver nødt til at gribe tingene anderledes an, at så siger man det.

- De folk, der sidder der, sidder der, fordi de har det ansvar, der følger med de allerhøjeste stillinger i det danske samfund.

Det daværende Miljø- og Fødevareministeriums departementschef, Henrik Studsgaard, har tidligere forklaret, at det ikke var "top of mind" hos ham at nævne problemer med lovgrundlaget ved at aflive alle mink.

Mogens Jensen har forklaret, at han ikke mener, at han vidste, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink.

Miljø- og Fødevareministeriet er siden blev delt op i to ministerier: Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

/ritzau/

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Jeg har en klar forventning om, at hvis der sidder nogen i det lokale med viden, der er central for de beslutninger, der bliver truffet, og som gør, at man bliver nødt til at gribe tingene anderledes an, at så siger man det".

Nu var det jo et nyt og tredje forslag, der blev fremsat og vedtaget på mødet, som hverken miljøministeren eller hans departementchef havde haft mulighed for at forholde sig til forinden.

De var bl.a. blevet strøget af maillisten og havde ikke forinden hørt om det nye forslag. Ingen havde på forhånd haft mulighed for at undersøge, om der var hjemmel til at aflive alle mink på den måde, som det var skildret i det nye forslag.

Den centrale problemstilling må være, hvorfor INGEN advarede statsministeren mod at gå i offentligheden med en meddelelse om, at alle mink skulle aflives, INDEN spørgsmålet om hjemmel var afklaret?

Ingen af de deltagende departementchefer på mødet burde være i tvivl om, at hjemmelspørgsmålet i forhold til det nye forslag ikke var afklaret, ikke mindst statsministerens egen departementchef. Hvorfor ellers lade justitsministeriet undersøge det?

Hvorfor advarede departementchefen så ikke sin statminister mod at komme med meddelelsen til offentligheden, inden hjemmel - spørgsmålet var afklaret?

Hans Ditlev Nissen

Bjarne Toft Sørensen

Måske fordi pressemødet ikke i sig selv ville have givet nogen problemer?
På det tidspunkt var der bred opbakning i Folketinget til sagen, incl. evt. lovændringer.

Ingen regner med at Fødevarestyrelsen begynder at kommunikere ulovligt med minkavlere. De sidder i det ministerium der har den juridiske ekspertice.

Bjarne Toft Sørensen

@Hans Ditlev Jensen

Pressemødet ville ikke i sig selv have givet problemer, hvis statsministeren OGSÅ havde meldt ud, at der ikke på det pågældende tidspunkt var hjemmel til at realisere beslutningen om aflivning af alle mink, men at regeringen på det punkt hurtigst muligt ville få den nødvendige lovgivning på plads.

En pressemeddelelse er ikke en ordre om aflivning af alle mink, og på det punkt har du ret, men det bør ledsages af en forklaring, hvis det ikke skal betragtes som en vildledning af befolkningen (og mange minkavlere), hvor 90% ikke har styr på det statsretlige og det forvaltningsretlige.

Det er klart et alvorligt problem, at Fødevarestyrelsen begynder at kommunikere ulovligt med minkavlerne.

Bemærk, som et muligt forsvar for Fødevarestyrelsens ulovlige ordre. På departementchefniveau var Fødevarestyrelsen blev frataget opgaven med at undersøge, om der var hjemmel til at gennemføre beslutningen fra KU - mødet 3. november(hvor absurd det end lyder).

Spørgsmålet er, hvornår relevante instanser mere præcist får beskeden fra Justitsministeriet (at der ikke er hjemmel), og hvornår der bliver givet klar besked nedad i systemet til dem, der skal effektuere brevet til minkavlerne.

Hvem gav ordren til (og hvornår), at man skulle gå i gang med at skrive og sende ud til minkavlerne, at de skulle aflive alle mink. Departementchefen? En kontorchef?

Hans Ditlev Nissen

Bjarne Toft Sørensen

Selvfølgelig havde det været bedre, hvis Mette Frederiksen med det samme “havde meldt ud, at der ikke på det pågældende tidspunkt var hjemmel til at realisere beslutningen om aflivning af alle mink, men at regeringen på det punkt hurtigst muligt ville få den nødvendige lovgivning på plads,” som du skriver.
Men jeg synes ikke at man kan påstå, at det kan “betragtes som en vildledning af befolkningen”, at hun ikke gjorde eller kunne gøre det.

Når hun holdt et pressemøde så hurtigt hun kunne, efter at beslutningen var truffet, var det vel for at undgå usikkerhed, og sådan at de involverede havde så lang tid som muligt til at forberede sig.
I den situation ønsker man ikke at skræmme eller forvirre nogen mere end højst nødvendigt, og hun fremlagde det afgørende som det var: at det var besluttet at gøre sådan-og-sådan, og at det ville blive gennemført.

Selv om det ikke altid lige går som præsten prædiker.