Telegram

Flere europæiske lande vil åbne mission i Afghanistan

Frankrigs præsident siger, at flere europæiske lande arbejder på at få ambassadører til Afghanistan.
Adskillige europæiske lande arbejder sammen om at åbne en fælles diplomatisk mission i Afghanistan, som vil gøre det muligt for dem at lade deres ambassadører vende til Kabul.

Adskillige europæiske lande arbejder sammen om at åbne en fælles diplomatisk mission i Afghanistan, som vil gøre det muligt for dem at lade deres ambassadører vende til Kabul.

RITZAU SCANPIX

Telegram
4. december 2021 kl. 10:18

Adskillige europæiske lande arbejder sammen om at åbne en fælles diplomatisk mission i Afghanistan, som vil gøre det muligt for dem at lade deres ambassadører vende tilbage til Kabul.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lørdag. Den franske leder understreger, at det ikke er ensbetydende med en anerkendelse af Taliban. Han sætter ikke navn på landene.

Vestlige lande har endnu ikke fundet en politisk kurs over for Taliban, efter at bevægelsen har overtaget magten i Afghanistan.

Det skete i august efter en overraskende hurtig militær fremmarch over for sikkerhedsstyrkerne i kølvandet på de amerikanskledede styrkers tilbagetrækning fra landet.

USA og andre vestlige lande lukkede deres ambassader og trak deres diplomater hjem, da Taliban rykkede ind i Kabul. Den militante bevægelse oprettede en midlertidig regering, hvis ledende medlemmer er underlagt sanktioner fra USA og FN.

- Vi mener, at adskillige europæiske lande kan gå sammen om at oprette en fælles lokalitet, som vil gøre det muligt for vores ambassadører at være til stede, siger Macron.

Præsidenten udtalte sig til journalister om initiativet i Doha under en rundrejse i Mellemøsten.

USA og europæiske lande og andre er meget forbeholdne over en formel anerkendelse af det pashtun-dominerede Taliban. Bevægelsen beskyldes i Vesten beskyldes for at have brudt aftaler og politiske løfter om at sikre rettigheder for kvinder og etniske mindretal.

- Der er her tale om en anden tilgang end en politisk anerkendelse. Der er heller ikke tale om politisk dialog med Taliban. Vi vil have en repræsentation, så hurtigt vi kan åbne den, siger Macron.

Han tilføjer, at der stadig er sikkerhedsspørgsmål, som skal løses.

EU antydede i en erklæring i sidste uge, at det snart kan åbne en mission.

/ritzau/Reuters