Telegram

Dansk Folkeparti får ikke Støjberg som formandskandidat

Dansk Folkepartis partisekretær fortæller, at Inger Støjberg ikke kommer til at stille op som formand.
Inger Støjberg bliver ikke kandidat, når Dansk Folkepartis delegerede skal vælge en ny formand. (Arkivfoto)

Inger Støjberg bliver ikke kandidat, når Dansk Folkepartis delegerede skal vælge en ny formand. (Arkivfoto)

RITZAU SCANPIX

Telegram
7. januar 2022 kl. 13:28

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kommer ikke til at stille op som formandskandidat for Dansk Folkeparti, og hun har ikke meldt sig ind i partiet.

Det oplyser partisekretær Steen Thomsen fredag.

Fredag er fristen for at melde sig som kandidat til formandsposten i partiet. Her skal eventuelle kandidater også kunne præsentere et tilstrækkeligt antal stillere i partiet.

I en sms-besked til Jyllands-Posten har Inger Støjberg bekræftet, at hun endegyldigt har besluttet sig.

Indtil videre har fire kandidater offentligt meldt sig som kandidater. Flere i partiet har åbent inviteret Inger Støjberg til også at stille op.

Men på baggrund af en takkemail, som hun ifølge Jyllands-Posten har sendt til partiets folketingsgruppe og ansatte, og fordi hun ikke er meldt ind i partiet, konkluderer Steen Thomsen, at Inger Støjberg altså ikke er eller bliver formandskandidat.

- Det er sådan, vi tolker den takke-henvendelse, som hun har sendt til os, siger Steen Thomsen.

Tidligere har partiet også givet Inger Støjberg et jobtilbud om at arbejde for partiet. Det har hun ikke svaret på, oplyser Steen Thomsen fredag.

Dansk Folkeparti skal vælge ny formand 23. januar. Det sker, efter at formand Kristian Thulesen Dahl har meldt sin afgang.

Af de fire, der har meldt sig som mulige afløsere for Kristian Thulesen Dahl, er kun en af dem medlem af Folketinget. Det er partiets politiske næstformand, Morten Messerschmidt.

Derudover har to medlemmer af partiets hovedbestyrelse meldt sig. Det er Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, der begge tidligere har været medlemmer af Folketinget for partiet.

Den sidste, der gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, er Erik Høgh Sørensen, der har tidligere har siddet i partiets hovedbestyrelse.

Fristen for kandidater udløber ved midnat til lørdag.

/ritzau/

Opdateret 7. januar 2022 kl. 14:03

Jep, de promoverer også dømte kriminelle (Støjberg) som de netop kritiserer musikere for ...

Birte Pedersen, Mogens Holme, Steen K Petersen, erik pedersen, Bent Nørgaard, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ih, hvor overraskende.

Nu springer champagnepropperne hos Morten og Dot til tonerne af Valkyriernes Ridt.

Torben Skov, Henrik Herskind og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det er også godt det samme. I en tid hvor borgerlige afsløres i at tage røven på alt og alle og samtidig tage sig godt betalt. Nuvel har de altid taget røven på os til alle tider. Men det bør få en lovlig ende ved det næste valg.

Gad vide hvad klimaaktivisterne vil med et land som synker dybere og dybere og som er overfyldt med gamle, visne blodsugere.

erik pedersen, Torben Skov, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Bare det at DF higer efter Støjberg, burde fortælle at Støjbergs ærinde aldrig var barnebrudes bedste.
Men at udnytte barnebrude til at fremme sit ærinde.

( 10 år senere: De er bare nasserøve, der søger asyl fordi de vil nasse og ikke gider)

erik pedersen, Torben Skov, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det virkelig spændende er vel, hvad vælger Støjberg... : Nye Borgerlige, lave nyt parti eller gå ud af politik.. - det sidste tror jeg så ikke på, - dertil virker hun for selvtilfreds med sig selv, sin 'indsats' og sin selvfortælling...
Med de to første er jeg på fifty fifty...

- Jeg har gennemtænkt det: Støjberg går med Nye Borgerlige - de to tar' en rap samtale - hyggesnak - armlægning om magtfordelingen und so weiter...
- Og så er de - Nye Borgerlige kørende (yderligere)...
Suk...

Bent Nørgaard

@Katrine Damm. Du har ikke tænkt langt nok. IS vil nu lave sit eget parti. Det bliver dyrt for DF og nok også for Venstre, da hun trak en hel del "land"stemmer, hvor Elleman mere appelerede til bystemmerne. Der bliver med garanti uro til højre for Socialdemokratiet. Og det er vel ikke så slemt.

Eva Schwanenflügel

Foreløbig skal alle more sig i Støjbergs fanklub - helt uden filter:

"På sin egen hjemmeside inger.dk meddelte Støjberg tidligere fredag, at hun vil bruge sin tid på at udbygge platformen.

- Der kommer til at ske rigtig meget fremadrettet på den her side. Nu skal vi have det sjovt. Nu skal det være helt uden filter, siger Støjberg blandt andet i en video."

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-07-stoejberg-vil-ikke-vaere-en-de...

Et nyt parti med tiden tror jeg faktisk mere på end en uvis fremtid i Nye Borgerlige, hvor pladsen er trang, når man er en mediedarling der helst vil bade solo i både fotografernes lys og vælgernes gunst.

Man er vel populist.

Katrine Damm, Ib Christensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Gud fader

Tjekkede lige inger.dk. "din støtte er vigtig" og uden filter. Så velkommen til at putte penge i lommen på inger. Helt uden filter. LOL

Opbygget ekko kammer.

Hun føre sig frem på "danske værdier" og har lavet et arrangement hvor "betaler du kan du være med"
Det er sgu ikke hvad jeg anser som danske værdier. Og tvivler på hendes betalere selv fatter det.

Bent Nørgaard og Eva, jamen jeg håber skam, at I får ret - partier på blå stue kan vi i mine øjne simpelthen ikke få for mange af;)

- Og jeg er enig i, at IS's ego måske bare er så stort, så nu må hun altså bare (også) have sit eget parti...

Eva Schwanenflügel

Ja, Katrine, det er helt rigtigt set; jo flere blå partier, jo bedre for de røde ;)