Telegram

Professor: Både nedslidte og friske bruger Arne-pensionen

Ifølge professor ser det ud til, at færre end ventet har benyttet sig af Arne-pensionen.
Arbejdsmarkedsforsker understreger, at både nedslidte og friske trækker sig tilbage på Arne-pension. (Arkivfoto.)

Arbejdsmarkedsforsker understreger, at både nedslidte og friske trækker sig tilbage på Arne-pension. (Arkivfoto.)

RITZAU SCANPIX

Telegram
9. januar 2022 kl. 12:19

Mens fagforeninger ser den såkaldte Arne-pension som en sejr for arbejdere, der har været mange år i job, mener erhvervslivet, at den skaber problemer for økonomien ved at trække raske mennesker ud af job.

Og begge sider har i princippet ret.

Det mener Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

- Der er nogle, der trækker sig tilbage nu, som godt kunne være blevet på arbejdsmarkedet. Men der er også mange af dem, som trækker sig tilbage på den her ordning, som under ingen omstændigheder ville kunne blive på arbejdsmarkedet, fordi de er nedslidte i en sådan grad, at de ikke ville kunne fortsætte, siger han.

- Dermed er begge synspunkter for så vidt rigtige, og det er det, der er paradokset i den her diskussion.

Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.

Den var et centralt løfte fra Socialdemokratiet forud for valgkampen i 2019.

En aftale blev vedtaget i efteråret 2020 af regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og denne søndag er pensionen igen kommet til debat, da Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort, at knap 11.000 personer har fået ret til i løbet af 2022 at gå på tidlig pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtaler til TV2, at det tal "ligger nogenlunde på skønnet".

For hele 2022 har regeringen tidligere vurderet, at 24.000 vil benytte retten, og tallet kan også nå at stige en del fra de 11.000.

Men Bent Greve mener stadig, at det ser ud til at ligge en del lavere end forventet. Det hænger ifølge professoren sammen med konjunkturerne og pensionens størrelse, som ifølge Fagbladet 3F maksimalt kan ende på 13.740 kroner månedligt i år.

- For mig er det her tal ikke så overraskende, fordi det, som man kan få i den her pension, er relativt lavt set i forhold til nogle af de andre former for tilbagetrækningsordninger, siger han.

Derudover henviser Bent Greve til, at arbejdsløsheden for tiden er lav.

Det kan betyde, at nogle arbejdere - i stedet for at gå på Arne-pension - har kunnet overgå til ordninger med lavere tid, hvilket har givet dem mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet end ellers.

/ritzau/

Opdateret 9. januar 2022 kl. 12:24