Telegram

Regeringen indgår smal aftale om at få flere i job

Med aftalen afsættes 1,2 mia. kroner til lettelse af skat på arbejde, og pensionister slipper for modregning.
Telegram
21. januar 2022 kl. 19:54

Regeringen har fredag indgået en politisk aftale med fire partier om en del af reformpakken ”Danmark kan mere I”.

Formålet er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.

For at nå målet justerer man blandt andet i dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig, mens satsen sænkes for nyuddannede. Det skal øge incitamentet til at arbejde.

Samtidig lettes skatten på arbejde: Der afsættes 1,2 milliarder kroner til at øge beskæftigelsesfradraget.

Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne.

Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Den del ventes - også ifølge forskere - at bidrage til at løse problemet med mangel på arbejdskraft.

Dansk Folkeparti støtter dog ikke et meget omtalt delelement af aftalen, nemlig nedsættelsen af en beløbsgrænse, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.

Den del har regeringen ikke flertal for. Men regeringen forventer, erfarer Ritzau, at flere af de borgerlige partier vil stemme for det forslag i Folketingssalen, når det bliver aktuelt, da det er noget, erhvervslivet har råbt på længe.

Det afvises imidlertid af finansordfører Rasmus Jarlov (K) fredag aften. Det gælder ifølge ham også Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der har stået tæt sammen med De Konservative i hele forløbet.

Det endte med et smalt flertal for aftalen, og der er fortsat usikkerhed om, hvor Dansk Folkepartis mandater vil stå efter søndag, når der er formandsvalg i partiet, da flere medlemmer har talt om at forlade partiet.

Enhedslisten forlod definitivt forhandlingerne fredag på grund af forringelser af dagpengene for nyuddannede og skattelettelserne.

Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og de kunne ikke acceptere, at dagpengene forhøjes med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed.

Fire borgerlige partier holder pressemøde fredag aften klokken 20.10 om aftalen.

Kristendemokraternes ene medlem af Folketinget, parlamentarisk leder Jens Rohde, mener, at aftalen er "begavet og balanceret".

- Jeg kan ikke forstå de andre partier. Vi afsætter 1,2 milliarder til at hæve beskæftigelsesfradraget, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan sige nej til det, siger Rohde.

/ritzau/

Opdateret 24. januar 2022 kl. 11:39

Lise Lotte Rahbek

Hvordan vil man fortsat motivere unge - eller voksne - mennesker til til at gennemføre en uddannelse?

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Med det krak vi ser på børserne bliver manglen på arbejdskraft mere end tvivlsomt.
Hvor skal alle de udlændige i øvrigt bo?

Lise Lotte Rahbek

Jeg er såmænd mere bekymret for danskerne på arbejdsmarkedet i Danmark, Kim H.
Hvor skal de danske arbejdskræfter (= mennesker) bo, når de udenlandske arbejdere har udkonkurreret dem, og de ikke kan forvente meget at betale bolig af efter endt uddannelse?

Inger Pedersen

Er der nogen, der kan forklare mig logikken i, at regering + folketing lige nu mener, at:

Hvis vi gamle folkepensionister skal lokkes til at arbejde mere - skal der øgede skattefradrag til...
... mens hvis de unge, nyuddanede skal lokkes til at arbejde mere - skal der nedsatte arbejdsunderstøttelse til...

???

Noget i retning af, at de rige motiveres af øgede skattefradrag - mens de fattige motiveres af nedsatte ydelser...

Jeg er ikke hverken politiker, økonom eller statistiker - men i min hverdagslogik er der altså et eller andet, der halter!!!

Kim Houmøller

@Inger Pedersen - Vi har 179 folketingsmedlemmer som åbenbart ingen kendskab har til arbejdsmarkedet. Den bedste viden opnår man ved personlig erfaring, og ikke bare ved at læse en avis.

Inger Pedersen

Kim Houmøller

Nu er jeg så så naiv, at jeg ikke - skønt skeptisk - forventer, at 179 folketingsmedlemmer finder deres kendskab til arbejdsmarkedet via aviser.

Det er nok nærmere via diverse magtfulde lobbyorganisationer.

Men selv herefter forstår jeg ikke logikken - det må være et eller andet, der foregår mellem magthaveres/politikeres ører...
... hvordan kommer det derind - og hvordan cirkulerer det rundt?

Steffen Gliese

Det er altså ikke SÅ mærkelig en logik, det er faktisk den samme, gældende for både pensionister og nyuddannede, hvor de nyuddannede jo faktisk også opnår et jobfradrag.
For pensionisterne gælder det jo, at de ingen eller ringe fordel ville have af at arbejde, hvis der skulle foregå modregning i en ægtefælles pension - mere, end der i øvrigt allerede foregår, fordi gifte ægtepar jo ikke modtager to fulde pensioner, evt. med tillæg, selvom det kunne virke nok så rimeligt. Og hvis der tenes penge, modregnes de altså i husstandens indkomst - det er det, man vil væk fra.
Det blev jo ikke så voldsomt med den nedsatte dimittendsats, som det så ud til: den falder først efter 3 måneder; men reelt burde man kunne omgå dimittendsatsen med den optjente dagpengeret, de fleste studerende vil kunne mobilisere med et fuldtidstimetal optjent over tre år. Måske er den største svinestreg, at det ikke er tilfældet.

Lise Lotte Rahbek

Reelt bør man indføre en jobgaranti for nyuddannede!
Det er komplet urimeligt, at arbejdskøberne kan SKRIGE politikerne ind i ørerne, at de mangler arbejdere og forlange udlændinge og uddannede og i pose og i sæk,
mens deres mangel på forudseendhed og danne forretning efter de reelle forhold,
at de også skal ansætte og lønne den arbejdskraft,
de har skreget efter!

Kom nu med alle de chaufførjobs og opvasker- og rengøringsjobs, så vi kan se dem! Ud i lyset.

Lise Lotte Rahbek

* jeg undskylder den manglende sproglige overensstemmelse.
Meningen er, at arbejdsgiverne ikke kontinuerligt kan bestille mere arbejdskraft hos politikerne uden selv at være indstillet på at rette deres forretninger ind, så de passer med geografi, transportforhold og arbejdsforhold i forhold til danske arbejdere.