Telegram

OVERBLIK: Sådan forløb natten til tirsdag i Ukraine-konflikten

Missilerne regner over Odesa, mens Rusland vil forsøge at integrere Kherson som en del af Rusland.
Beredskab arbejder ved en totalsmadret bygning, efter at russiske missiler har ramt den sydukrainske havneby Odesa.

Beredskab arbejder ved en totalsmadret bygning, efter at russiske missiler har ramt den sydukrainske havneby Odesa.

RITZAU SCANPIX

Telegram
10. maj 2022 kl. 05:32

Russiske missiler har siden søndag morgen ramt havnebyen Odesa, hvor flere store brande er brudt ud. Rusland vil desuden ifølge en tænketank gøre en ukrainsk by til en del af sit eget land - uden en folkeafstemning.

Få hele overblikket her:

* Rusland vil integrere Kherson ind i Rusland uden folkeafstemning.

Rusland agter at integrere den besatte by Kherson, som ligger ved udmundingen af Dnepr-floden i det sydlige Ukraine, i Den Russiske Føderation.

Det siger den næstkommanderende for den militær-civile administration af den besatte by ifølge den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier (ISW).

Handlingen vil adskille sig fra andre byer, hvor Rusland har pønset på at holde folkeafstemninger, hvor byerne kan løsrive sig som selvstændige folkerepublikker.

* Store brande bryder ud efter missilangreb mod Odesa.

Der er udbrudt adskillige brande i den sydukrainske havneby Odesa, efter at russiske missilangreb ramte et olieraffinaderi søndag morgen.

Det skriver mediet Kyiv Independent ifølge The Guardian. Ifølge mediet CNN er missilangrebene fortsat mandag aften.

* USA ser tegn på tvangsdeportationer af ukrainere til Rusland.

USA har set tegn på, at almindelige ukrainere under krigen bliver tvangsfjernet til lejre i Rusland. Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

* Biden øger tempoet for våbenforsendelser til Ukraine.

Præsident Joe Biden har genoplivet en bestemmelse fra Anden Verdenskrig, der blev brugt til at hjælpe USA's allierede med at bekæmpe Nazityskland.

Bestemmelsen skal i dag bruges til at sætte tempoet op for våbenleverancer til Ukraine i krigen mod Rusland. Det skriver AFP.

* 76 procent af finnerne er for Nato-medlemsskab

76 procent af det finske folk er for, at landet bliver medlem af forsvarsalliancen Nato. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den store andel er et kvantespring i den finske offentlige opinion. Bare tilbage i januar var det kun 30 procent af finnerne, der svarede ja til spørgsmålet. I 2017 var andelen af finner, der var for Nato-medlemskab, helt nede på 19 procent.

/ritzau/