Telegram

Signalkrebs slår flodkrebs af pinden som den mest dominerende art

Den invasive signalkrebs er en trussel mod både flodkrebs og økosystemer i vandløb og søer.
Man kan kende forskel på flodkrebs og signalkrebs ved at se på klosaksene. På en signalkrebs, som vist på billedet, er der to lyse pletter på kløerne. Heraf kommer navnet. (Arkivfoto).

Man kan kende forskel på flodkrebs og signalkrebs ved at se på klosaksene. På en signalkrebs, som vist på billedet, er der to lyse pletter på kløerne. Heraf kommer navnet. (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
17. maj 2022 kl. 19:15

Den invasive signalkrebs har udkonkurreret flodkrebsen som den mest udbredte ferskvandskrebs i Danmark.

Det viser en ny kortlægning af krebsenes udbredelse, som DTU Aqua - Institut for Akvatiske Ressourcer - har lavet for Miljøstyrelsen.

Forklaringen ligger blandt andet i, at signalkrebs spreder krebsepest til flodkrebs uden selv at dø af det.

Desuden er den mere robust og aggressiv end flodkrebsen.

Signalkrebsen er ikke kun en trussel mod flodkrebsen. Den skjuler sig i huller i brinkerne, som er stejle skrænter ned mod søer og vandløb.

Brinkerne risikerer at styrte sammen, når krebsene gemmer sig i dem. Signalkrebsen kan derfor ødelægge hele økosystemer i søer og vandløb.

Oprindeligt kommer signalkrebsen fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada.

I Danmark er den sluppet ud i naturen, efter man i 1970'erne indførte den til opdræt.

Signalkrebs har i modsætning til flodkrebs to lyse pletter på klosaksene. Heraf navnet.

Også den invasive galiziske sumpkrebs er fundet på Sjælland og Lolland.

Miljøstyrelsen understreger vigtigheden af at forebygge spredning af den invasive art. Der er nemlig stor fare for, at signalkrebsen spreder sig yderligere.

- Vi kommer formentlig aldrig af med signalkrebsen. Men det er vigtigt, at vi alle er opmærksomme på ikke at bidrage til yderligere spredning, siger biolog Julian Dons Henriksen fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Trods vedvarende fiskeri ser man stadig flere signalkrebs. Det kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes, at de mindre krebs drager fordel af, at de store fiskes op.

Man må ikke genudsætte signalkrebs, der er for små til at spise. I så fald skal de aflives.

/ritzau/