Telegram

Inger Støjberg: Jeg starter partiet Danmarksdemokraterne

Inger Støjbergs nye parti er ikke et protestparti og vil indgå i forhandlinger og forlig, siger hun til avis.
Inger Støjberg udtaler sig til pressen på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Inger Støjberg udtaler sig til pressen på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

RITZAU SCANPIX

Telegram
23. juni 2022 kl. 08:15

Den rigsretsdømte tidligere Venstre-minister Inger Støjberg bekræfter til Skive Folkeblad, at hun starter et nyt parti, som hedder Danmarksdemokraterne.

- Det er mig, der har stiftet det nye parti, Danmarksdemokraterne, siger hun til avisen.

Det er bare fem uger siden, at hun fik sin fodlænke af efter at have afsonet en dom på 60 dages ubetinget fængsel fra sit hjem i Hadsund. Det er i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Inger Støjbergs nye parti skal handle om meget mere end hård udlændingepolitik, hvilket ellers er det område hun i mange år har markeret sig på.

I interviewet fremhæver hun, at partiet vil sætte fokus på Danmark uden for København.

Danmarksdemokraterne er ikke et protestparti, og hvis det kommer i Folketinget er planen at indgå i forhandlinger og forlig, lyder det fra Støjberg.

Partinavnet "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg" blev tirsdag godkendt af Valgnævnet, og hun kan nu gå i gang med at samle vælgererklæringer.

Det kræver i øjeblikket 20.182 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, som skal afholdes senest 4. juni næste år.

Mange kommentatorer spår et valg i efteråret, og dermed kan Støjberg få travlt, hvis hun skal nå at samle vælgererklæringer.

Efter Inger Støjberg forlod Venstre, der stemte for en rigsretssag, har der været mange spekulationer om hendes fremtid.

Kristian Thulesen Dahl sagde i sidste uge, at han ikke genopstiller ved næste valg for Dansk Folkeparti, som han har været formand for. Flere har spekuleret i, om han bliver en del af det nye parti.

Inger Støjberg vil fra torsdag klokken 13 stille sig til rådighed for pressen i nærheden af Hadsund.

/ritzau/

Opdateret 23. juni 2022 kl. 13:31

Steffen Gliese

Liberalisterne realiserer deres ideologi i Folketinget: de opretter enmandspartier som de ønsker, at folk på arbejdsmarkedet skal gøre det.

Per Jakobsen, Søren Kramer, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Ilskov-Jensen, Alvin Jensen og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
John Kierans

Jo mere stemmespild des bedre ...

Frederik Schwane, Per Jakobsen, Ole Olesen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg kunne godt tænke mig at vide helt konkret, hvad Støjberg mon hentyder til, når hun nævner "de fine saloner i København".

Er det mon fordi hun er blevet republikaner, og vil afskaffe kongehuset?
Eller mener hun Christiansborg, der reelt vrimler med jydske politikere..?

Der er så meget, man gerne vil vide mere om..

Men de spørgsmål vil med garanti også blive stillet af konkurrenterne i resten af den borgerlige Bermudatrekant ;)

Frederik Schwane, Susanne Kaspersen, Per Jakobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Med Inger Støjbergs nye parti, der hælder til det jyske og provinsielle, og søger mod den yderste højrefløj og så Lars Løkkes Moderaterne, der forsøger at favne storbyvælgerne, og søger mod midten af dansk politik, er splittelsen i Venstre total.

Protestparti. Aldrig. Men nu skal vi til det igen: Det er en skændsel, en skandale og helt utåleligt, hvor alle øst for Lillebælt (Storkøbenhavn) underkuer udhungrede jyder. Jammer i én stor Skive.

Danmarksdemokratiet! Så kan DF og det kommende parti jo skændes/drikke kaffe/cola om, hvem der har førsteret til at føre Dannebrog i felten.

Øjensynligt forkastede partinavne:

Jydsk Frihed Nu!

Mere Na*ismølfine end Na*ismølfine(PV)!

TheRealXenophobes

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti

René Arestrup

Hun spekulerer helt åbenlyst i den utålelige provins-populisme, som er et uskønt sammenkog af mindreværdskomplekser, misundelse og smålighed.

Men hva fa'en, der er stemmer i lortet!

Per Jakobsen

@ Eva S

"Jeg kunne godt tænke mig at vide helt konkret, hvad Støjberg mon hentyder til, når hun nævner "de fine saloner i København"."

Næppe noget så konkret som en "fin salon i Køwenhawn". Jeg ser det som et billede på de formastelige der mener noget andet "Inger", uanset om de er fra Skive, Hadsund eller København K.

Med andre ord: Er man ikke enig med "Inger" befinder man sig, billedlig talt, i en "fin salon i Køwenhawn".

Over, skifter, tilbage til "salonen" Oven i købet den fine ;o)

Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

A´ we´ snår´ æ´ ...

Carsten Nørgaard

Hold nu op med det der ”jyske og provinsielle”. Støjberg skaber som altid sin egen virkelighed. Det har intet med Jylland at gøre.

Per Jakobsen

"Hold nu op med det der ”jyske og provinsielle”. Støjberg skaber som altid sin egen virkelighed. Det har intet med Jylland at gøre."

Nemlig. Det hele har KUN noget med "Inger" at gøre!

Kenneth Jacobsen

Var det virkelig det bedste partinavn, hun kunne finde på efter så lang tid? Det er i sig selv et vidnesbyrd om hendes vankundighed. Men selvfølgelig betyder det hverken fra eller til for medlemmerne af den kult, hun har formået at bygge op om sig selv. For dem ville Kartoffelpartiet - Inger Støjberg have været mindst ligeså godt.

Per Jakobsen

Hun kunne bare have kaldt det "INGER". Så er alt sagt.

Eva Schwanenflügel og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar