Telegram

Politiet sigter nordsjællandsk mand for forsøg på voldtægt

Retten i Hillerød skal have grundlovsforhør lørdag eftermiddag med anholdt mand fra Frederiksværk.
Politifolk fra Nordsjællands Politi undersøger lørdag en sag om forsøg på voldtægt. (Arkivfoto).

Politifolk fra Nordsjællands Politi undersøger lørdag en sag om forsøg på voldtægt. (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
25. juni 2022 kl. 09:18

Betjente har lørdag morgen anholdt en mand i en sag om forsøg på voldtægt i Frederiksværk.

Nordsjællands Politi oplyser, at den mulige forbrydelse har fundet sted i privat beboelse. Offeret er en kvinde på cirka 40 år, og den anholdte har samme alder.

Lørdag formiddag er efterforskningen i gang med blandt andet afhøringer.

En dommer i Retten i Hillerød skal i et retsmøde lørdag eftermiddag afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle den anholdte.

Hvordan han stiller sig til sigtelsen, har politiet ikke oplyst.

/ritzau/