Telegram

Mette Frederiksen om gaslæk: Vil ikke udelukke sabotage

Det er svært at forestille sig, at de tre lækager på gasledning er et tilfælde, siger Mette Frederiksen.
Den polske præsident Andrzej Duda, den polske premierminister Mateusz Morawiecki og statsminister Mette Frederiksen deltager i den officielle åbning af gasrørsledningen Baltic Pipe som går fra Norge til Polen gennem Danmark.

Den polske præsident Andrzej Duda, den polske premierminister Mateusz Morawiecki og statsminister Mette Frederiksen deltager i den officielle åbning af gasrørsledningen Baltic Pipe som går fra Norge til Polen gennem Danmark.

RITZAU SCANPIX

Telegram
27. september 2022 kl. 12:13

Statsminister Mette Frederiksen siger, at myndighederne og regeringen tager de tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 meget alvorligt, og at det er svært at forestille sig, at det er et tilfælde.

Det siger hun til flere medier på et kort pressemøde under et besøg i Polen, hvor hun deltager i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.

- Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager den her situation meget alvorligt. Vi ser på den med stor alvor, siger hun og kalder det en "ekstraordinær situation”.

Hun mener ikke, at det kan udelukkes, at der er tale om sabotage.

- Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu. Men det er en ekstraordinær situation. Det er en usædvanlig situation, siger hun.

- Der er tale om tre læk. Endda med noget afstand imellem sig. Derfor er det svært at forestille sig, at det er tilfældigt, det der foregår.

- Men det er for tidligt at konkludere på endnu, og derfor ser vi også på det her med allerstørste alvor.

Begge gasledninger løber fra Rusland til Tyskland. Alle tre læk er sket i havet ud for Bornholm, men i internationalt farvand.

Som følge af lækagerne har Energistyrelsen hævet beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark til det næsthøjeste niveau.

Det er Energinet, som er ansvarlig for den overordnede drift af det danske el- og gassystem.

Den nyåbnede gasledning Baltic Pipe skal sende gas fra norske gasfelter til Polen via Danmark.

På dansk grund er ledningen omkring 210 kilometer lang og 80 centimeter tyk. Ruten går igennem 13 kommuner.

Mette Frederiksen bliver spurgt, om sikkerheden på den nye gasledning er garanteret.

- Det er selvfølgelig noget, som myndighederne arbejder på højtryk på, hvad angår Baltic Pipes sikkerhed, og det har selvfølgelig vores store interesse, siger statsministeren.

- Det, at vi er i Polen i dag, understreger jo, hvad det er for en situation, vi er i, og vigtigheden af det samarbejde Norge, Danmark og ikke mindst polen har på det her område.

- Så man kan sige, at åbningen af Baltic Pipe er kun blevet endnu vigtigere med alle de begivenheder, der er i Europa, men potentielt også med det, der er sket over de seneste timer, siger hun og henviser til gaslækager.

/ritzau/

Opdateret 27. september 2022 kl. 13:10

Frømænd, ubåde, droner, fjernstyrede miner?

Mulighederne er mange for at lave sabotage under vandet, men hvem har udført det og hvorfor?

Det mest sandsynlige er vel russisk sabotage, af flere grunde:

De har en kæmpe interesse i at forsøge at splitte EU politisk, hvad angår sanktioner og våbenhjælp til Ukraine. Magtskiftet i Italien kunne være en anledning til at give gasmarkedet et systemisk chok i form af langsigtet efterspørgselsusikkerhed. En efterfølgende prisstigning på gas - og afledt på el - kunne så få borgerne i Eu til at lægge pres på deres regeringer for at nedbringe priserne på kort sigt, ved at ændre politik overfor Rusland.

Nord-stream 1 & 2 er vel reduceret til meget kostbart skrot, da de ikke transporter gas pt. og ikke ser ud til at gøre det på kort og mellemlangt sigt, idet fx Tyskland indgår aftaler om levering af flydende gas fra Mellemøsten. Derfor kan ledningerne ligesågodt anvendes som et asymmetrisk middel i Ukraine-krigen.

Modus passer strategisk ind i en Russisk anvendelse af aktive midler til at skabe forstyrrelse og kaos indenfor vitale samfundssektorer i modstanderlandene. Som det er set med russiske hackerangreb mod Estland og Letland og det demokratiske parti i valgkampen i USA i 2016.

Antoniette caldera og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Rusland har jo allerede truet med at lukke for gassen.
Og nu er det i hvert fald definitivt sket. So oder so.
Mere behøver vi ikke spekulere over, hvad det angår.

Og de eneste, som kan bruge beskyldningerne om sabotage til noget, er russerne.
Så det behøver vi heller ikke at spekulere mere på.

Men det bliver da interessant, når og hvis man finder ud af måden, det er gjort på.
Russerne ved jo selv alt om, hvor stort et tryk, rørene kan klare.
Det nemmeste er kortvarigt at øge trykket over den grænse, og så se, hvad der sker.
Russerne har jo mere end rigeligt med gas, som de kan ofre på den sag.

Willy Johannsen

Det næste man kan frygte er, når et af de utallige kæmpestore tankskibe med russisk olie inde fra terminalerne ved Sankt Petersborg "havarerer".
Måske i dansk farvand.
De har lov til at sejle uden lods, som - måske -kan gribe ind.
De tankskibe kan sejle - og havarere - lige hvor de vil. Hvis Putin synes det og giver dem en ordre.
Olie har han jo også mere end rigeligt af.
Jeg er bange for, at han tilmed vil synes, at det kan være sjovt.
Med tanke på, hvad han ellers truer med...

Brian W. Andersen

@ Rasmus Knus

Der er en hel del parter og lande, udover Rusland, der potentielt kan opnå egne fordele af at der skabes usikkerhed omkring Nord Stream, så jeg vil være ret forsigtig med ytre målrettede mistanker og/eller beskyldninger, indtil der foreligger flere oplysninger.

Karsten Nielsen og Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalede denne kommentar

@ Brian W. Andersen

Min substantielle analyse flugter med, hvad fx Anders Puck Nielsen fra forsvarsakademiet siger. Har du nogen argumenter som taler imod min analyse, der - som jeg skriver - er den mest sandsynlige og dermed ikke udelukker muligheden for andre aktører. Udfold gerne din analyse.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-09-27-det-tyder-paa-sabotage-og-pilen...

Dbh.
Rasmus

Antoniette caldera og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

‘ hvor herre bevares’ sagt af konspirationsteoretikkeren Kåre C Hedlund, som har hævdet at USA kæmper aktivt i Ukraine, at Pentagon /forsvarsindustrien står bag krigen for at holde forretningen kørende , samt at 90 procent af befolkningen i Donbas ønsker at blive selvstændige.
Hvor herre til hest

Antoniette caldera

Sabotage er klart den mest sandsynlige forklaring, når begge ledninger springer læk inden for 24 timer. Spørgsmålet om, hvem der står bag, og med hvilket motiv, er mere uklart. Men sandsynligvis nogen med adgang til enten en ubåd eller dykkere med militær uddannelse.

Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Min substantielle analyse flugter med, hvad fx Anders Puck Nielsen fra forsvarsakademiet siger".

Der er nemt at læse en analyse fra en fra Forsvarsakademiet og viderebringe den som ens egen, hvilket er, hvad du har gjort.

Det giver ikke mening at sabotere sin egen gasledning, man bare kan slukke for, og som tilmed financierer landet, som Kåre C. Hedlund, skriver, inden han bliver beskyldt for at være konspirationsteoretiker( hvilket pr definition betyder at man er flere, der konspirerer).
Som Brian W Andersen skriver ovenfor, er der mange andre, der kunne have interesse i at gasleveringerne til Europa bliver bremset inklusive de europæiske ledere selv. Så kan de endegyldigt fralægge sig ansvaret for de elendige energipolitiske beslutninger, de har taget, der har sendt priserne helt op i skyerne og de sanktioner der sammen er ved at kvæle de europæiske lande.
Det ville ikke være første gang man så desperate ledere udføre false flag operationer for enten at bane vejen for udvidelse af konflikten eller for at dække over sig ind overfor egen befolkning, der snart har fået nok og ikke har råd til at overleve vinteren.
Kald mig bare konspirationsteoretiker sammen med Kåre, for der er noget her der lugter og ikke giver logisk mening.

Lars Løfgren, Kåre c. Hedlund, Torben Arendal og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Jeppe Lyngsø Bundgaard

Bortset fra at jeg lavede min analyse otte minutter før Ander Puck Nielsens og de i øvrigt er substantielt forskellige.

https://www.information.dk/telegram/2022/09/beredskabsniveau-haevet-ener...

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-09-27-det-tyder-paa-sabotage-og-pilen...

Er der noget vi ved Russerne er notorisk kendte for , er det en strategi om at skabe usikkerhed og frygt. Så det kan sagtens være russerne . Men klart der er også andre muligheder.
Og for resten skal man være flere om, at konspirere. Men man kan godt have sin egen teori om at nogen konspirerer helt alene.