Telegram

O.K. at byret fulgte krav fra drabspræst om lukkede døre i straffesag

Tre medier får ikke medhold i, at en nu drabsdømt præst burde have afgivet forklaring i et åbent retsmøde.
Da præsten Thomas Gotthard i byretten tilstod drabet på sin hustru, skete det for lukkede døre. Han nægtede nemlig at forklare sig offentligt, som ellers er Grundlovens udgangspunkt, og det krav fulgte byretten. (Arkivfoto).

Da præsten Thomas Gotthard i byretten tilstod drabet på sin hustru, skete det for lukkede døre. Han nægtede nemlig at forklare sig offentligt, som ellers er Grundlovens udgangspunkt, og det krav fulgte byretten. (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
5. oktober 2022 kl. 12:40

Det var ifølge Højesteret helt i orden, da en dommer ved Retten i Hillerød, valgte at følge et krav fra den nu drabsdømte præst Thomas Gotthard, da han den 16. november 2020 tilstod at have dræbt og parteret sin hustru, Maria From Jakobsen.

Den dag tilstod Thomas Gotthard drabet i retten, men det foregik i lukket retsmøde. For Thomas Gotthard nægtede at udtale sig, mens der var tilhørere, herunder hans dræbte hustrus forældre, og pressefolk til stede i retssalen.

Dommeren valgte at følge præstens ønske og lukkede dørene. Præsten tilstod, hans forklaring blev noteret ned, og den blev senere samme dag læst op for tilhørere og journalister.

Dermed blev offentligheden afskåret fra at høre præstens egne ord om, hvordan han i dagevis planlagde at dræbe sine børns mor. Hvordan han købte saltsyre hos Jem & Fix i Frederikssund. Hvordan han slog hende i hovedet med en sten og holdt hende for næse og mund, til hun døde.

Hvordan han parterede liget, overhældte det med kemikalier og opbevarede det i en blå fodertønde på 208 liter, som han låste inde i et skur og siden fjernede, brændte af og gravede ned, fik han også lov til at forklare i det lukkede forum.

Heller ikke hvordan han valgte at stjæle en sækkevogn hos sin daværende arbejdsgiver, Ansgarkirken i Hedehusene, som siden blev brugt til at transportere fodertønden med ligdelene på, fik offentligheden lov at høre.

Kun den nedskrevne version - protokolførerens referat af præstens tilståelse - blev læst op.

Journalister fra TV 2, Ekstra Bladet og Ritzau mente, at den fremgangsmåde var i direkte strid med Grundlovens bestemmelse om, at retsmøder i videst mulige omfang skal være offentlige.

Og navnlig fordi anklagemyndigheden var færdige med efterforskningen, og fordi retten havde afsat dage senere på året til en behandling af sagen, hvor præsten med stor sandsynlighed ville være nødt til at forklare sig for åbne døre, så burde dørene aldrig være blevet lukket, lød påstanden fra medierne.

Konsekvensen af byrettens afgørelse var - mente journalisterne - at en tiltalt fremover selv vil kunne bestemme om, han skal forklare sig for åbne eller lukkede døre, ved at true med at tie, hvis ikke dørene lukkes.

Men i Østre Landsret led journalisterne tidligere i år nederlag. Og selv om de havde held til at overbevise Procesbevillingsnævnet om, at afgørelsen var så principiel, at den burde indbringes for Højesteret, bliver der ikke pillet ved byrettens afgørelse.

Tre højesteretsdommere med højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen har i kendelsen lagt vægt på, at der ikke var tale om en såkaldt hovedforhandling - altså en egentlig retssag - eller et retsmøde, som kunne sidestilles med en hovedforhandling.

/ritzau/