Telegram

EU overvejer at beskatte sanktionerede russere

EU undersøger, om man kan konfiskere russiske midler til at betale for genopbygningen i Ukraine.
EU-Kommissionen undersøger, om man kan anvende russiske midler til at betale for genbygningen af Ukraine. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, støtter intentionen i forslaget, men påpeger, at det kan blive svært at finde et retsgrundlag for ønsket (Arkivfoto).

EU-Kommissionen undersøger, om man kan anvende russiske midler til at betale for genbygningen af Ukraine. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, støtter intentionen i forslaget, men påpeger, at det kan blive svært at finde et retsgrundlag for ønsket (Arkivfoto).

RITZAU SCANPIX

Telegram
21. november 2022 kl. 16:37

EU-Kommissionen overvejer at beskatte sanktionerede russere, hvis de ønsker at flytte deres midler ud af EU.

Det skriver mediet Politico.

Overvejelserne er en del af EU's forsøg på at afklare, om man kan konfiskere midler fra den russiske stat eller private russere, der er på EU's sanktionsliste.

Pengene ville i givet fald kunne hjælpe med genbygningen af Ukraine.

Intentionen i forslaget får opbakning fra Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose.

- Det er et usædvanligt forslag. Men det er også en usædvanlig situation, vi står i, siger hun.

Christel Schaldemose understreger, at opbakningen afhænger af den endelige udformning af forslaget. Men intentionen er den rigtige, mener hun:

- Det er russerne, der er skyld i krigen. Derfor skal de også være med til at betale for ødelæggelserne.

Udfordringen for EU-Kommissionen er dog, at der i dag ikke eksisterer et lovgrundlag for at konfiskere midlerne.

Dermed kan EU ikke umiddelbart kunne gøre det, som mange måske tænker vil være den oplagte løsning: At tage alle de midler, som Rusland og sanktionerede russere har placeret i EU.

Det ville i givet fald være en mærkbar start på genopbygningen af Ukraine.

Sammenlagt skønnes de indefrosne midler fra den russiske centralbank samt fra private russere og russiske organisationer at udgøre mere end to tusind milliarder kroner.

Udenlandske midler er dog som udgangspunkt beskyttet mod at blive eksproprieret uden kompensation. Det skal sikre, at EU-landene kan tiltrække investeringer fra udlandet.

Dermed står EU-Kommissionen i en svær situation. For hvis ikke de russiske midler konfiskeres, vil skatteborgerne i EU formentlig skulle bidrage endnu mere til genopbygningen.

Ifølge et dokument fra EU-Kommissionen, som Politico har set, er det især den russiske centralbanks midler, der er svære at konfiskere.

Derfor ser EU-Kommissionen også på et forslag om en "exit skat" på russere, der er på EU's sanktionsliste.

Forslaget vil konkret betyde, at russere på sanktionslisten pålægges en skat, hvis de vil flytte deres midler ud af EU.

Ifølge Politico kan det forslag dog også støde på juridiske problemer. Det skyldes, at det er rettet mod en gruppe af individer. Dermed risikerer forslaget at være diskriminerende ifølge international ret.

- EU-Kommissionen skal sikre, at der er et retsligt grundlag for det. Og det skal ikke åbne en ladeport for andre lignende tiltag. Men så længe vi begrænser det til den særlige situation omkring Ukraine, så håber jeg, at det kan lade sig gøre at finde en løsning, siger Christel Schaldemose.

Det er fortsat uvist, hvornår EU-Kommissionen officielt vil fremlægge et udspil på området.

/ritzau/

Opdateret 21. november 2022 kl. 17:03