Dansk økonomi kommer i år til at tage sig en pause fra de gode tider, der har præget økonomien i 2022 og årene før corona.
Det forventer regeringen i sin økonomiske redegørelse, der er udsendt torsdag.
Sammenligner man med, hvor dansk økonomi stod ved udgangen af 2022, er der ifølge regeringens prognose udsigt til både fald i økonomiens størrelse målt i bruttonationalprodukt (bnp) og et ordentligt hak i beskæftigelsen i løbet af 2023.
Regeringen forventer, at bnp i gennemsnit for 2023 vil være 0,2 procent højere end gennemsnittet for 2022. Det lyder umiddelbart som fremgang.
Men dansk økonomi voksede stærkt i slutningen af sidste år. Derfor endte 2022 med et højere bnp, end hvis man tager gennemsnittet for året.
Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, skulle væksten næste år være på en procent, hvis bnp skulle blive på det niveau, som det sluttede året på.
- De forventer implicit, at dansk økonomi skal skrumpe i år, siger han.
På samme måde viser regeringens økonomiske redegørelse, at efter rekord på rekord for beskæftigelsen i Danmark ser jobfesten ud til at stoppe i 2023.
Her forventer regeringen, at beskæftigelsen i gennemsnit i år vil falde med 11.000 personer sammenlignet med et gennemsnit af 2022. Men også beskæftigelsen fortsatte mod slutningen af 2022 med at slå rekord på rekord.
- Vi er gået ud af 2022 markant over gennemsnittet for sidste år, siger Jeppe Juul Borre.
- Det er et gedigent beskæftigelsesfald, de forventer. Fra februar til slutningen af året forventer de egentligt, at beskæftigelsen vil falde med 70.000.
Med til historien lyder, at både beskæftigelsen og bnp kommer fra et stærkt udgangspunkt. Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsen steget med cirka 175.000 personer siden januar 2020 til januar i år.
Hvis man tænker på, at inflationen har været på himmelflugt, og at der er krig i Europa, er det ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, en forholdsvis mild opbremsning, som regeringen forventer.
- Det er en prognose, der er optimistisk og fortrøstningsfuld om de økonomiske udsigter, siger han.
- Man har en forventning om et lille fald i aktiviteten i begyndelse af 2023 og så en fornyet vækst i 2024. Det er en blød landing.
- Udviklingen dækker over en svag fremgang i privatforbruget og eksporten, mens boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne ventes at falde mærkbart i særligt 2023.
Forud for præsentationen af den økonomiske redegørelse og regeringens finanslovsforslag har finansminister Nicolai Wammen (S) lagt vægt på, at det vigtigste var, at finansloven var stram.
Det vil sige, at den ikke er med til at øge den økonomiske aktivitet i samfundet.
Ifølge den økonomiske redegørelse har regeringens forslag til en finanslov da også en dæmpende effekt på aktiviteten.
Men det er faktisk i meget lille grad et resultat af, at regeringen aktivt har taget nogle særlige greb for at dæmpe efterspørgslen ifølge Tore Stramer.
- Størstedelen kommer fra, at de her midlertidige kompensationsordninger, der blev indført i forbindelse med coronapandemien, er ophørt, siger han.
- Ser man alene på regeringens politik, er der en ret beskeden opstramning.
Tidligere har Nationalbanken bedt regeringen sidde klar til med kort varsel at hive den økonomiske håndbremse, hvis der viser sig tegn på, at lønstigninger betyder, at inflationen ikke falder som ventet.
/ritzau/
Opdateret 23. marts 2023 kl. 12:31
