Fagbevægelsens fremtid

2015 bliver et år med opbrud i fagbevægelsen. Harald Børsting forlader til efteråret formandsposten i LO, og der sender LO-forbundene ud i en valgkamp, der tidligere har været lang og hård

2015 bliver et år med opbrud i fagbevægelsen. Harald Børsting forlader til efteråret formandsposten i LO, og der sender LO-forbundene ud i en valgkamp, der tidligere har været lang og hård.

Der er endnu ingen kandidater til topposten, men den kommende LO-formand står overfor en lang række udfordringer: Dalende medlemstal, et arbejdsmarked, som giver færre LO-arbejdspladser og deraf svækket politisk legitimitet. Samtidig rykker fusionen mellem de to store hovedorganisationer, LO og FTF, nærmere, og den vil være definerende for fagbevægelsens fremtid. 

I en interviewserie med aktører i og omkring fagbevægelsen sætter Information fokus på de udfordringer, fagbevægelsen står over for, og mulige løsninger. Vi interviewer den almindelige lønmodtager og fagforeningsmedlem, som fortæller om, hvorfor det i dagens Danmark er interessant for ham at bruge flere tusinde kroner om året på et kontingent til fagforeningen.

Vi interviewer den lokale LO-formand, som med sine 32 år skal være med til at fremtidssikre fagbevægelsen. Vi interviewer fagforeningsbossen, som netop er blevet valgt til at stå i spidsen for den nordiske fagbevægelse og taler om de udfordringer, fagbevægelsen står overfor i et globalt arbejdsmarked. Vi interviewer eksperten, som sætter fingeren på fagbevægelsens ømme punkter og forklarer, hvordan lønmodtagerne bør gøre deres kamp for bedre vilkår i 2015 til en værdikamp.

4 artikler i denne journal. Seneste 4. januar 2015. Første 26. december 2014.