Irak 10 år efter

10 år efter Irak-krigen har sat sig afgørende spor i både USA, Europa, Danmark og ikke mindst i Irak

I anledning af tiåret for invasionen af Irak har Information sat fokus på Irak-krigens konsekvenser. Hvor er Irak i dag? Hvad har Danmarks deltagelse i krigen betydet for danskernes selvforståelse? Hvilke konsekvener har krigen haft for briterne, amerikanerne og ikke mindst FN? Og hvordan ser fremtiden ud? Er Irak på vej mod en ny borgerkrig? hvem er Irak-krigens egentlige vindere? Og hvad kommer krigens udfald til at betyde for evt. fremtidige interventioner?
 

19 artikler i denne journal. Seneste 21. marts 2013. Første 18. marts 2013.
  • Arven fra Irak III

    En del af arven fra Irak burde være en bevidsthed om, hvor afgørende det er, at krigsførende nationer åbent erkender, når udviklingen ikke går den rigtige vej
  • Er Irak på kanten af en ny borgerkrig?

    De etniske og sekteriske spændinger vokser i dagens Irak, hvor shiitterne har sat sig tungt på magten. Men spørgsmålet er, om risikoen for en ny, blodig borgerkrig er overhængende
    Resultatet af en af tirsdagens bomber i Bagdad – på 10 årsdagen for de vestlige magters invasion, som ødelagde dele af Mashtal-kvarteret. Den var blot én i en serie koordinerede bilbomber, der eksploderede og dræbte mindst 25 personer i shia-dominerede kvarterer. Ingen har taget ansvaret, og bomber og drab hører stadig til dagligdagen.
  • Arven fra Irak – II

    Resultatet bliver højst sandsynligt permanent borgerkrig, hvor Syrien – som Irak – er elimineret som stat, splittet op i enklaver og bevæbnet af diverse interessenter
  • ’Hvordan kan vi skabe en sammenhængende, meningsfuld fortælling om de seneste ti år?’

    USA’s invasion i 2003 nedbrød det gamle Irak. Men nu har flere af det irakiske samfunds mest ondartede kræfter samlet sig på ny. Resultatet er et frustrerende og demoraliserende dødvande, der har taget landets fremtid som gidsel
    Foto: Patrick Baz/AFP
  • Bagdad Hipstamatic

    AFP-fotograf Patrick Baz lod kameraet ligge og fandt sin iPhone frem da han skulle skildre dagliglivet i Bagdad, her ti år efter krigens begyndelse
    AFP-fotograf Patrick Baz lod kameraet ligge og fandt sin iPhone frem da han skulle skildre dagliglivet i Bagdad, her ti år efter krigens begyndelse
  • Jurister er enige: Irak-krigen var ulovlig

    På tiårsdagen for Irak-krigen melder Danmarks førende folkeretsjurist, dommer Frederik Harhoff, sig i koret af uafhængige jurister, som vurderer, at Irak-krigen var i strid med folkeretten. Foghs tidligere departementsråd, Bo Lidegaard, er helt enig
  • Paradigmeskiftet efter Irak

    Vi kan ikke bombe os til demokrati, hvorfor militære løsninger ikke kan og må stå alene. Det handler derimod om at finde en balance mellem det militære og det civile – dét er læren af Irak, skriver udenrigsminister Villy Søvndal i denne kronik
    Vi kan ikke bombe os til demokrati, hvorfor militære løsninger ikke kan og må stå alene. Det handler derimod om at finde en balance mellem det militære og det civile – dét er læren af Irak, skriver udenrigsminister Villy Søvndal i denne kronik
  • Irak-krig gjorde briterne kyniske

    Godt 10 år efter at et flertal i det britiske Underhus besluttede at invadere Irak, har briterne lært meget mere om, hvad der førte til beslutningen. Men landet er stadig lige splittet
    Britiske soldater søger dækning under invasionen af Irak i 2003. I Storbritannien er befolkningen trods talrige høringer om krigsdeltagelsen stadig splittet, og mistanken om, at folket blev vildledt, har resulteret i en udbredt kynisme.
  • Arven fra Irak – I

    Mange lektier kan læres af Irak-krigen: Demokrati og frihed plantes ikke med et geværløb. Et repressivt og totalitært regime kan kun væltes gennem et langt og sejt arbejde med at støtte interne oppositionsgrupper. Stormagters militære interventioner – selv dem bemyndiget af Sikkerhedsrådet – bør altid tage højde for loven om utilsigtede konsekvenser
  • Så mange har mistet livet

    Den store fejl var, at man ikke havde opbakning fra stormagter som Kina, Frankrig, Rusland og Iran, inden man gik i krig. Man burde have haft alle landene med og have haft en klar aftale om, hvordan Irak skulle indrettes efter invasionen
    Savas Karakaplan, tilknyttet tænketanken 21st Century Turkey Institution. Flygtede fra Irak på grund af krigen mod Iran. Foto: Tine Sletting
  • Folk er rædselsslagne

    Da jeg var lille og boede i Kirkuk, var den lokale kiosk ejet af en jøde, men det var der ingen, der gik op i. I dag er det irakiske folk forvirret. Krig efter krig har gjort dem identitetsløse, og derfor ser de på de få ting, der adskiller dem. I dag er alle kvarterer opdelt mellem etniske og religiøse grupper, som bliver støttet af forskellige udenlandske interesser. Folk bliver spillet ud med hinanden
    Lawand Shakur Othman, musiker. Kom til Danmark som barn med sin familie, som flygtede fra Baath-regimet. Foto: Tine Sletting
  • Religion har ødelagt Irak

    USA kom ikke for at befri Irak, men for at kolonisere Irak. Mere end en million irakere er døde siden invasionen. Ingen tænker på dem, heller ikke de irakere, der sidder på magten
    Aziz al-Zyadi, journalist. Flygtede fra Saddam Husseins regime i 1990. Foto: Tine Sletting
  • Folk kan selv bestemme

    Det handler ikke om, hvorvidt folk er sunnier eller kurdere, men om magt. Sunni-muslimer har altid haft magten i Irak. Men der er mange flere shia-muslimer, så nu har de magten, og det har sunnierne det ikke så godt med
    Mohammed Al Habib, driver et transport-firma. Kom til Danmark med sin familie som barn fra Nasiriyah i det sydlige Irak. Foto: Tine Sletting
  • Ingen grund til at bombe

    Jeg spørger ofte familiemedlemmer i Irak, om folk har økonomiske muligheder. De svarer, at ja, det er der, hvis man er med på den værste og kender en milits eller har forbindelser i regeringen. Men så skal man sælge sin sjæl på samme måde, som man skulle under Baath-regimet. Før havde du én diktator, men nu har du en masse militser og politiske grupperinger i stedet
    Salar Walid, arbejder for et pladeselskab. Barn af forældre, der flygtede til Danmark af politiske grunde. Foto: Tine Sletting
  • I dag kan man tale frit

    Landet er økonomisk bedre stillet end før. Men der er meget, der ikke er på plads –f.eks.elforsyningen. Og der er ingen tryghed. Den var der heller ikke før, men det var på en anden måde. I dag kan man sige, hvad man vil, men man tør ikke gå ud på gaden
    Marwa Mohammad-Ali, farmaceut. Kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Foto: Tine Sletting
  • Folk er rædselsslagne

    Da jeg var lille og boede i Kirkuk, var den lokale kiosk ejet af en jøde, men det var der ingen, der gik op i. I dag er det irakiske folk forvirret. Krig efter krig har gjort dem identitetsløse, og derfor ser de på de få ting, der adskiller dem. I dag er alle kvarterer opdelt mellem etniske og religiøse grupper, som bliver støttet af forskellige udenlandske interesser. Folk bliver spillet ud med hinanden
    Lawand Shakur Othman, musiker. Kom til Danmark som barn med sin familie, som flygtede fra Baath-regimet. Foto: Tine Sletting
  • Tre lande i ét

    Der er i virkeligheden tre lande i ét land. Kurdere i nord, shiaer i syd, og i midten er det primært sunnier. Nogle prøver at spille de forskellige grupper ud mod hinanden Men vi tror alle sammen på gud, og det er det vigtigste. Jeg er hverken sunni eller shia – jeg er muslim. Der er en opdeling på vej
    Wisam Al Uthbi, cykelhandler. Flygtede til Danmark fra Baath-partiet i 1999
  • Hvad gjorde Irak-krigen ved os?

    Veteranen, forfatteren, militærmanden, politikeren og forskeren udlægger, hvad Irak-krigen gjorde ved os danskere
    Forfatteren Carsten Jensen mener, Danmark i den grad mangler at gøre op med Irak-krigen. For mens George W. Bush og Tony Blair har fået sværtet deres eftermæle pga. krigen, står Anders Fogh Rasmussen ifølge Carsten Jensen uplettet tilbage. Her ses Anders Fogh Rasmussen, umiddelbart efter han i marts 2003 blev angrebet med en malingbombe af en aktivist.
  • Irak bevæger sig mod diktatur – ikke demokrati

    Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
    Den irakiske befolkning blev stillet demokrati i udsigt, da den internationale koalition invaderede landet i 2003. Men løfterne er langtfra blevet indfriet. Her ses familier på flugt fra Basra kort efter invasionen begyndte i 2003.