Nervekrig i Ukraine

Ved at bruge hård magt har Ruslands præsident, Vladimir Putin, igen sat sig for bordenden i det storpolitiske spil om Ukraine. Spørgsmålet er hvor langt Rusland vil gå

NY JOURNAL: Denne journal bliver ikke længere opdateret. Krisen i Ukraine er nu blevet til et spørgsmål om Ruslands genrejsning som stormagt og en ny verdensorden. Den udvikling følger vi nu på journalen ‘Er Rusland en fjende af Vesten?‘.

---

Krisen i Ukraine startede som en politisk demonstration mod regeringens afvisning af at indgå en handels- og associeringsaftale med EU, men en overdreven reaktion fra styret med forbud mod demonstrationer og eskalerende politivold blev dråben, der fik den opsparede frustration til at eksplodere. Det har indtil videre kostet adskillige menneskeliv, ført til Præsidents Janukovitjs fald og Ruslands indtog på halvøen Krim. 

Omdrejningspunktet for krisen er Ukraines splittelse i en pro-europæisk og pro-russisk befolkning og en tilsvarende politisk vaklen mellem en fremtid i favnen på EU eller Rusland. Det udløste først den orange revolution i 2004 og nu endnu et opgør, der er igen er endt med sejr til den EU-orienterede fløj. 

Men Rusland har stærke økonomiske, historiske geopolitiske og politiske interesser i Ukraine og landet er en central brik for Ruslands planer om en eurasisk union. Udviklingen i landet truer den hidtidige russiske magt over landet, og Rusland ser oprøret som endnu et tegn på vestlig indtrængen i den russiske interessesfære. Det har fået Rusland til at true med krig, og russiske soldater står klar til kamp på den historisk vigtige halvø Krim. 

Den russiske tilstedeværelse på halvøen Krim har vakt en frihedskamp blandt øens flertal af borgere med russisk afstamning. I en afstemning, som det internationale samfund har erklæret ugyldig og forfatningsstridig, har den lokale befolkning stemt for en frigørelse fra Ukraine for i stedet at blive tilknyttet Rusland, som det historisk har tilhørt. 

Situationen er kritisk. Iagttagere tøver ikke med at betegne krisen i Ukraine som den mest alvorlige trussel mod sikkerheden i Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig. Det åbne spørgsmål er ikke, om Putin vil prøve på at genvinde tabt terræn i Ukraine. Det vil han. Spørgsmålet er hvor langt både han og EU vil gå. Har Vesten den moralske autoritet, som man havde i 90’erne efter Murens fald til at fordømme og reager? Og tør præsident Obama trække en streg i sandet og stå fast, hvis Putin for alvor begynder at rasle med sablen? 

60 artikler i denne journal. Seneste 30. marts 2014. Første 27. november 2013.