Siden den 29-årige whistleblower Edward Snowden i maj 2013 begyndte at lække tophemmelige interne dokumenter, har verdens søgelys været rettet mod den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).
De lækkede dokumenter bygger ovenpå de seneste års afsløringer af en tjeneste, der er begyndt at indsamle og analysere ufatteligt store datamængder om hele verdens befolknings kommunikation. Men i modsætning til tidligere afsløringer fremlagde Snowden interne dokumenter som belæg for sine påstande og vendte dermed op og ned på magtforholdet mellem NSA og offentligheden. Normalt er det ikke en tjeneste der udtaler sig offentligt og stort set alt hvad der vedrører tjenestens overvågningsprogrammer bliver hemmeligholdt.
Vi ved nu om NSA, at de har adgang til ufatteligt store datamængder om borgeres private kommunikation. Noget henter de direkte fra de undersøiske internetkabler, andet fra de datacentre hvor trafikken bliver fordelt – endnu andet via de store internetselskaber som Google, Microsoft, Facebook eller Amazon. Det er eksempelvis emails, telefonopkald, internetkommunikation, data fra sociale medier og følsom metadata som f.eks. lokationsoplysninger. Snowden dokumenterer denne indsamling med fremlæggelse af dokumenterne om PRISM, Xkeyscore og Tempora.
I USA handler skandalen først og fremmest om overvågningen af amerikanske statsborgere. Efter 1970’ernes nationale efterretningsskandaler, hvor efterretningstjenesterne blev afsløret i ulovligt at spionere og overvåge hjemlige politiske aktivister, har NSA været meget fokuserede på kun at overvåge i resten af verden. Dette ændrede sig efter 11. september 2001, hvor NSA af præsident Bush fik lov til at spionere mod amerikanske borgere uden en retskendelse. Da det kontroversielle program blev afsløret i 2005 ændrede man nogle småting, og NSA har gentagende gange hævdet at amerikanere ikke var målet. Det har de nu måttet trække tilbage. Derudover har Snowdens dokumenter også løftet sløret for, at de regler, der skal regulere, hvornår der må spioneres bliver brudt omkring 3000 gange om året.
I Europa har skandalen blandt andet kredset om samarbejdet med de europæiske efterretningstjenester og i hvor høj grad europæiske politikere har været informeret eller medvirket aktivt til at sikre NSA den vidtrækkende adgang til private kommunikationer. Her er det bl.a. kommet frem, at NSA betalt den britiske efterretningstjeneste GHCQ lidt under 1 milliard kroner for at spionere for sig blandt andet igennem programmet Tempora. I Tyskland er det også blevet afsløret, hvordan den tyske tjeneste BND i vidt omfang har samarbejdet med og givet data til NSA.
Du kan få mere at vide i Shane Harris' bog The Watchers (interview med Shane Harris), James Bamfords bog The Shadow Factory (interview med James Bamford) og i denne dokumentar fra PBS: The Spy Factory.
Tidslinie: NSA-skandalen: 29 afsløringer, 1 tidslinje
78 artikler i denne journal. Seneste 22. november 2013. Første 4. januar 2013.
Statusopdatering 7. november 2013 10:07
Contributor:Statusopdatering 10. juni 2013 10:38
Contributor:Statusopdatering 13. juni 2013 10:17
Contributor:
