NSA’s danske forbindelse

Nye afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowden viser, at NSA via et tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, har direkte adgang til al tele- og internettrafik, der transporteres gennem Danmark

Information kan nu placere Danmark direkte i det, der er blevet kaldt vor tids største historie om overvågning i åbne demokratier.

Nye afsløringer på baggrund af lækkede dokumenter fra Edward Snowden viser, at NSA har et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste bla. om at tappe fiberkabler. Ifølge jurister har FE fået vidtgående beføjelser til at indhente og videregive gigantiske datamængder - selv i rå form og opsamlet i Danmark. En beføjelse som flere ordførere fortæller, at de ikke var klar over, da FE-loven blev vedtaget i starten af 2013.

»Der foregår ikke noget ulovligt,« siger forsvarsminister Nikolai Wammen til Information. »Det er i Danmarks klare interesse, at vores efterretningstjeneste samarbejder med andre landes efterretningstjenester, men det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at det skal ske inden for dansk lov, og det gør det også.«

Afsløringerne kommer efter, at Information i starten af året kunne dokumentere NSA’s overvågning af COP15- forhandlingerne i København i 2009.

27 artikler i denne journal. Seneste 9. november 2014. Første 18. juni 2014.