Din telefon overvåger dine mindste skridt

Telelogning er blevet kaldt det mest privatlivskrænkende instrument nogensinde indført, siger kritikere om den registrering af vores teledata, der gør det muligt for myndigheder at finde ud af, hvor du bevæger dig, få overblik over hele dit sociale netværk og indsamle viden om, hvem du taler med hvor og hvornår.

»En nogenlunde intelligent terrorist ville nemt kunne undgå at blive registreret ved at gå efter de helt åbenlyse huller, som er i systemet,« har formanden for Telekommunikationsindustrien tidligere udtalt til Information om den registrering af vores teledata, som blev indført med Terrorpakke II.

900 milliarder oplysninger blev registreret i 2012. 10 pct. af den trafik stammer fra logning af telefontrafik, hvor myndighederne kan finde ud af, hvor du bevæger dig, få overblik over hele dit sociale netværk og indsamle viden om, hvem du taler med hvor og hvornår. Telelogning er blevet kaldt det mest privatlivskrænkende instrument nogensinde indført.

Information satte i foråret 2012 fokus på overvågningen i Danmark, der oftest foregår ved at myndigheder og virksomheder ved hjælp af overvågningskameraer og logning af data fra mobiltelefoner og internetforbindelser indsamler oplysninger om brugeres gøren og færden. Hvor denne journal fokuserer på telelogning, er internetlogningen dækket i journalen ‘Dit internetforbrug overvåges af staten til ingen nytte

7 artikler i denne journal. Seneste 20. april 2012. Første 20. juli 2010.