Er vækstpakken en jobskaber eller jobdræber?

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og 150.000 nye jobs frem mod 2020. Kritikere kalder vækstpakken asocial og et svigt af den grønne omstilling. Derudover er det nu kommet frem, at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og sammenlagt resultere i 150.000 nye jobs frem mod 2020.

I pakken finder man nye tiltag som lavere selskabsskat, mindre offentligt forbrug og en række afgiftslettelser til erhvervslivet.

Vækstpakken får opbakning fra både erhvervsliv, opposition og fagbevægelsen, mens Enhedslisten kalder reformen asocial og kobler regeringens håndsrækning til erhvervslivet med SU- og kontanthjælpsreformen. 

Størstedelen af de 150.000 jobs håber regeringen dukker op, når krisen er ovre og godt 33.000 jobs stammer fra tidligere vedtagne reformer.

Eksperter har tidligere sået tvivl om effekterne af en sænkning af selskabsskatten, og tænketanken Concito kritiserer regeringen for at svigte den grønne omstilling.

Derudover er det nu kommet frem at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

28 artikler i denne journal. Seneste 28. maj 2013. Første 30. januar 2013.