Thomas Korsgaard

Seneste artikler af
Thomas Korsgaard
  • Bonderøve

    Der er en del af landet, hvor grisene græder. Folk er stavnsbundne til huse og milliongæld. Omkring dem åbner bordeller. Folk slider sig selv op ved hårdt fysisk arbejde. Bistandsklienter og bumser. Kun Dansk Folkeparti taler om dem. Hvor er Jeppe Aakjær i den moderne danske kulturelite?
  • Byliv: Hvor man kan sidde og græde i fred?

    Det er ikke ligegyldigt, om man sidder og labber filterkaffe med mælk eller skyr i sig, hvis man har fået en idé om, hvem man selv er
  • Buster kan da ikke bare blive voksen

    Min helt var Buster Oregon Mortensen, og han fulgte mig hele mit liv. Indtil jeg for nylig fandt ud af, at han er min venindes far. Nu står jeg helt uden helt
  • ’De kalder os power ladies’

    Ketty Korsgaard boede på et krisecenter for kvinder i næsten tre måneder. Hun havde overstået sin sidste nat som beboer, da jeg tog til Randers for at høre, hvordan man får et comeback som menneske. Og så er Ketty Korsgaard forresten min mor
  • Et fingeraftryk for en fredagssvingom

    Vi, der er vokset op på internettet, har alt for stor tillid til overvågerne. På min skole lader folk sig gladelig registrere med fingreaftryk for at komme ind til festerne
  • Man skal ikke melde sig ind i SF, hvis man er en dårlig taber

    SF gjorde klogt i at træde ud af regeringen. For det ligger i partiets dna at være et protestparti. Nu kan SF blive SF igen
  • Der er ikke noget, der er gratis

    De kreative brancher kommer ikke ud af deres krise, når de spiser unge, der har gejst, talent og ambitioner, af med et ’du får jo noget til dit CV’. Gratis arbejde tager til, når både ungdomsarbejdsløshed og ambitioner stiger
  • Det ligegyldige kommunalvalg

    Min generation stemmer ikke til kommunalvalget. Det har fået Folketinget til at lave en video om, hvordan man stemmer. Det er at slå et demokratisk problem hen med en forklaring om, at vi unge skulle være dumme. I virkeligheden handler det om noget helt andet: At valget føles ligegyldigt
  • Min mor fik smukke navler, jeg må nøjes med glitter og cupcakes

    Filminstruktørernes kreativitet og skaberglæde er blevet kvalt af en konstant bekymring for bundlinjens krav. Det betyder, at de danske ungdomsfilm er blevet en poppet affære, der ikke bidrager med noget til den verden almindelige børn og unge færdes i
Mest læste
  1. Der er en del af landet, hvor grisene græder. Folk er stavnsbundne til huse og milliongæld. Omkring dem åbner bordeller. Folk slider sig selv op ved hårdt fysisk arbejde. Bistandsklienter og bumser. Kun Dansk Folkeparti taler om dem. Hvor er Jeppe Aakjær i den moderne danske kulturelite?
  2. De kreative brancher kommer ikke ud af deres krise, når de spiser unge, der har gejst, talent og ambitioner, af med et ’du får jo noget til dit CV’. Gratis arbejde tager til, når både ungdomsarbejdsløshed og ambitioner stiger
  3. Det er ikke ligegyldigt, om man sidder og labber filterkaffe med mælk eller skyr i sig, hvis man har fået en idé om, hvem man selv er
  4. Min helt var Buster Oregon Mortensen, og han fulgte mig hele mit liv. Indtil jeg for nylig fandt ud af, at han er min venindes far. Nu står jeg helt uden helt
  5. Ketty Korsgaard boede på et krisecenter for kvinder i næsten tre måneder. Hun havde overstået sin sidste nat som beboer, da jeg tog til Randers for at høre, hvordan man får et comeback som menneske. Og så er Ketty Korsgaard forresten min mor
  6. Min generation stemmer ikke til kommunalvalget. Det har fået Folketinget til at lave en video om, hvordan man stemmer. Det er at slå et demokratisk problem hen med en forklaring om, at vi unge skulle være dumme. I virkeligheden handler det om noget helt andet: At valget føles ligegyldigt