Thomas Wiben Jensen

  • Kronik
    13. august 2020

    Det bør vække ramaskrig, at vi stadig deler folk op efter hudfarve

    Hvis vi vil gøre op med diskrimination og forskelsbehandling, må vi stoppe med at bruge binære racebegreber fra USA. Hvis vi importerer deres raceterminologi, risikerer vi at importere deres konflikter, og det vil splitte os ad, skriver lektor i sprog og kommunikation Thomas Wiben Jensen
    Der er via den antiracistiske bevægelse i USA opstået en ny diskurs om race, der naturliggør brug af racekategorier. Denne diskurs fortæller os, at hvis du er sort, oplever og forstår du verden på en særlig måde, og som hvid har du ikke adgang til denne oplevelse. Og det er et kæmpe paradoks i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal gøre op med en binær kønsforståelse, skriver dagens kronikør.
  • Kronik
    15. april 2016

    Hudfarvede argumenter skærer alle over én kam

    En ny tendens har bredt sig i samfundsdebatten: Vi er begyndt at dele folk op i brune og hvide. Resultatet er en ’silotænkning’, hvor vi kun kan forholde os til dem, der ligner os selv, mens den fælles samtale forvitrer
    Når en debattør som Uzma Ahmed fra De Brune Feminister selv bruger betegnelsen ’brun’, er hun med til at gøre hudfarve til et relevant parameter i bedømmelsen af, hvad end hun har at sige, mener dagens kronikør. Arkiv
  • Kronik
    22. december 2015

    Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

    Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger
    Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb, skriver dagens kronikskribent
  • Kommentar
    15. august 2015

    Skam jer!

    Den konservative nypuritanisme og den venstreorienterede identitetspolitik har en ting til fælles: De bruger begge skammen som et retorisk instrument for at fremme deres egen politiske agenda
  • Kronik
    29. maj 2015

    Had er det nye sort

    At kalde kritik for had er blevet tidens mest effektive hold kæft-bolsje. For hvis man kan få udlagt sine kritikeres synspunkter som udtryk for had, behøver man ikke længere tage stilling til dem. Risikoen er, at vi trivialiserer det virkelige had
    Er det hadefuldt, når busreklamer opfordrer til boykot af israelske varer? Ja, lød det fra flere sider, da reklamerne vistes på siden af Movias busser i København. Movia fjernede reklamerne, men måtte se flere af deres busser udsat for hærværk
  • Kronik
    28. januar 2015

    I et lige samfund er ingen fredet på forhånd

    Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
    Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
  1. Kronik
    15. april 2016

    Hudfarvede argumenter skærer alle over én kam

    En ny tendens har bredt sig i samfundsdebatten: Vi er begyndt at dele folk op i brune og hvide. Resultatet er en ’silotænkning’, hvor vi kun kan forholde os til dem, der ligner os selv, mens den fælles samtale forvitrer
    Når en debattør som Uzma Ahmed fra De Brune Feminister selv bruger betegnelsen ’brun’, er hun med til at gøre hudfarve til et relevant parameter i bedømmelsen af, hvad end hun har at sige, mener dagens kronikør. Arkiv
  2. Kronik
    13. august 2020

    Det bør vække ramaskrig, at vi stadig deler folk op efter hudfarve

    Hvis vi vil gøre op med diskrimination og forskelsbehandling, må vi stoppe med at bruge binære racebegreber fra USA. Hvis vi importerer deres raceterminologi, risikerer vi at importere deres konflikter, og det vil splitte os ad, skriver lektor i sprog og kommunikation Thomas Wiben Jensen
    Der er via den antiracistiske bevægelse i USA opstået en ny diskurs om race, der naturliggør brug af racekategorier. Denne diskurs fortæller os, at hvis du er sort, oplever og forstår du verden på en særlig måde, og som hvid har du ikke adgang til denne oplevelse. Og det er et kæmpe paradoks i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal gøre op med en binær kønsforståelse, skriver dagens kronikør.
  3. Kronik
    28. januar 2015

    I et lige samfund er ingen fredet på forhånd

    Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
    Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
  4. Kronik
    29. maj 2015

    Had er det nye sort

    At kalde kritik for had er blevet tidens mest effektive hold kæft-bolsje. For hvis man kan få udlagt sine kritikeres synspunkter som udtryk for had, behøver man ikke længere tage stilling til dem. Risikoen er, at vi trivialiserer det virkelige had
    Er det hadefuldt, når busreklamer opfordrer til boykot af israelske varer? Ja, lød det fra flere sider, da reklamerne vistes på siden af Movias busser i København. Movia fjernede reklamerne, men måtte se flere af deres busser udsat for hærværk