Tillæg

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Baggrund
21. april 2017

Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
Studenteroprør i Rom, 1968, dengang Italiens intellektuelle stadig var nogen, man lyttede til.
Essay
21. april 2017

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
I februar 1971 stormede nymarxister Konsistorium, Københavns Universitets øverste råd. Rektor Mogens Fog (i hvid skjorte i midten af billedet) måtte hæve mødet og forlod lokalet. Yderst til venstre i billedet ses dette essays forfatter David Rehling, der den gang var studentervalgt medlem af Konsistorium.
Baggrund
21. april 2017

Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Studerende og forskere ved Central European University i Budapest demonstrerede i april 2017 mod en ny lov, der i praksis vil gøre det umuligt for universitetet at fortsætte.
Baggrund
21. april 2017

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Baggrund
21. april 2017

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?
Christine Nissen forsker i EU og oplever, at den videnskabelige kompleksitet ofte bliver forsimplet, når budskabet kommer gennem mediefilteret. Det gør det vanskeligt for forskere at bidrage til at rydde op i den offentlige samtale.
Leder
21. april 2017

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med
Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med
Baggrund
21. april 2017

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik
Med velfærdstatens vækstparadigme kom et politisk ønske om større optag af studerende på de videregående uddannelser, samt en tættere statslig styring af i første omgang uddannelsernes indhold og siden også af selve forskningen. Her er det Roskilde Universitets (RUC) første årgang i 1972.
Nyhed
21. april 2017

Vidensformidling er en demokratisk nødvendighed

Når Ph.d. Cup for femte gang løber af stablen, lægges der ikke bare vægt på forskningsresultater—det handler også om at fortælle den gode historie
PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.
Baggrund
21. april 2017

Det kan ikke betale sig at være kritisk intellektuel

Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket
Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket
Interview
21. april 2017

’Jeg håber, der kommer en folkeskole, hvor alle elever oplever, at skolen er til for deres skyld’

Folkeskolelærerne er ikke rustet godt nok til at skabe gode relationer til eleverne. Louise Klinges ph.d.-projekt kortlægger relationskompetencen og giver lærerne et fagligt sprog til at tale om den altafgørende kompetence i skolesystemet
Ph.d. Cup-finalist Louise Klinge forsker i relationer mellem elever og lærere.

Sider