Tillæg

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid

Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik

Vidensformidling er en demokratisk nødvendighed

Når Ph.d. Cup for femte gang løber af stablen, lægges der ikke bare vægt på forskningsresultater—det handler også om at fortælle den gode historie

Det kan ikke betale sig at være kritisk intellektuel

Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket
Vinder af Ph.d Cup 2017

’Jeg håber, der kommer en folkeskole, hvor alle elever oplever, at skolen er til for deres skyld’

Folkeskolelærerne er ikke rustet godt nok til at skabe gode relationer til eleverne. Louise Klinges ph.d.-projekt kortlægger relationskompetencen og giver lærerne et fagligt sprog til at tale om den altafgørende kompetence i skolesystemet

Sider

Mest læste

  1. Med hidtil uset nøjagtighed og inspiration fra franske ostehandlere bruger Maja Thiele ultralyd til at opdage skrumpelever hos folk, der drikker for meget. Det kan redde tusinder af danskere, der i dag diagnosticeres med den dødelige sygdom alt for sent – og her taler vi ikke kun om drankeren nede på bænken
  2. I kælderen under Niels Bohr-instituttet har Bjarke Takashi Røjle Christensen bygget en kompliceret laseropstilling, der kan gøre verdens mest præcise ure endnu bedre. Det kan bane vejen for ny teknologisk udvikling og en omskrivning af fysikbøgerne
  3. Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
  4. 29-årige Andreas Laustsen har forsket i nye bioteknologiske antistoffer mod slangegifte, der kan erstatte den eksisterende modgift, som er dyr og har alvorlige bivirkninger
  5. Når Ph.d. Cup for femte gang løber af stablen, lægges der ikke bare vægt på forskningsresultater—det handler også om at fortælle den gode historie
  6. Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?
  7. Folkeskolelærerne er ikke rustet godt nok til at skabe gode relationer til eleverne. Louise Klinges ph.d.-projekt kortlægger relationskompetencen og giver lærerne et fagligt sprog til at tale om den altafgørende kompetence i skolesystemet