Tim Knudsen

  • Kronik
    16. juli 2021

    Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig

    Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
    Den danske deltagelse i krigsfiaskoen skyldes to statsministres reflekser og deres sammenblanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik. På billedet er soldater fra den danske bataljon i Camp Sandford i 2008 ved at gøre sig klar til at tage på patrulje.
  • Kronik
    26. oktober 2020

    Vilhelm Buhl er udskældt for samarbejdspolitikken, men fortjener et langt bedre eftermæle

    Socialdemokraten Vilhelm Buhl stod i spidsen for Danmark i kritiske måneder af Anden Verdenskrig. Eftertiden har dømt ham på linje med Scavenius, men Buhls linje var en anden. Han forhindrede jødelovgivning og genoprettede den danske statsmagt, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik
    Vilhelm Buhl var i 1943 en af de mange, som modstandsbevægelsen ville stille til ansvar for den forhadte ’samarbejdspolitik’, når Danmark atter var frit. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet lykkedes det Buhl at få accept af, at han igen skulle være statsminister, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik.
  • Læserbrev
    24. juni 2020

    Man kan ikke løse et demokratisk problem med en Martin Rossen

    Diskussionen om Martin Rossens rolle er en vigtig principiel diskussion om magt og ansvar i politik. Derfor skal det ikke underkendes, hvor udemokratisk en foranstaltning hans rolle har været – selv hvis det var med gode intentioner, skriver professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen i dette debatindlæg
  • Kronik
    5. december 2018

    Tim Knudsen: Giv politikerne mulighed for at afhøre embedsmænd

    Folketinget har kun ganske få redskaber til at kontrollere regering og statsapparat sammenlignet med parlamenter i andre lande. Det er et demokratisk problem. Mindretal i Folketinget burde have mulighed for at kræve problematiske sager undersøgt af en parlamentarisk komité, som kan udspørge implicerede embedsfolk
    Kunne man ikke forestille sig, at embedsmænd, der kunne risikere en sjælden gang at skulle forklare en sag for et særligt folketingsudvalg, ville holde sig tættere på dydens smalle vej? Det kunne måske ligefrem beskytte dem mod at få deres embedsmandsdyder presset af regeringen, skriver Tim Knudsen.
  • Kommentar
    20. december 2017

    Den neutrale embedsmand er blevet regeringens propagandist

    Det er helt centralt i vores opfattelse af demokrati, at statens embedsfolk ikke må underlægges et partis magt. Men det sker i stigende grad, at embedsfolk spændes for regeringspartiernes propagandavogn
  • Kronik
    25. februar 2017

    Kun demokrati kan redde demokratiet

    Når Danmark ikke bukkede under for Mellemkrigstidens diktaturbølge, var det især, fordi landet var gennemdemokratiseret. Risikoen for, at borgere følte sig helt sat uden for indflydelse, var lille. Vil politikerne sætte bolværk mod vor tids stærke mænd, er deltagerdemokratiet kodeordet
    De europæiske demokratiers nedtur i Mellemkrigstiden begyndte med Benito Mussolinis erobring af regeringsmagten i Italien i 1922. De to senere indbyrdes modstandere Adolf Hitler og Winston Churchill blev begge Mussolinis næsegrus beundrere. De blev inspireret af hans brug af massemedierne.
  • Kronik
    10. december 2014

    Økonomismen invaderer os

    I Sovjetunionen og Nazityskland dominerede det politiske system økonomien og det sociale system. I religiøse regimer som det iranske har det sociale system overtaget. Hos os tager det økonomiske system pusten fra det politiske og sociale. Hermed lægges kimen til vor tids forvaltningsskandaler
  • Kommentar
    17. januar 2014

    Hvis man vil indføre politisk udnævnte viceministre ....

    Den seneste tids politiske skandalesager i embedsmandskorpset har genrejst debatten om, hvorvidt man i Danmark skal indføre politisk udnævnte viceministre eller såkaldte statssekretærer til at bistå ministeren i en arbejdsbebyrdet hverdag. Man har dog tidligere haft viceministre i danske regeringer – med svingende succes
    Den seneste tids politiske skandalesager i embedsmandskorpset har genrejst debatten om, hvorvidt man i Danmark skal indføre politisk udnævnte viceministre eller såkaldte statssekretærer til at bistå ministeren i en arbejdsbebyrdet hverdag. Man har dog tidligere haft viceministre i danske regeringer – med svingende succes
  • Kommentar
    3. januar 2014

    Høringer kan styrke Folketinget

    Folketinget har kun få muligheder for at kontrollere regering og administration. Parlamentariske høringer vil være et effektivt supplement til de tunge undersøgelseskommissioner og bør kunne sættes i værk af et kvalificeret mindretal

Sider

  1. Kronik
    16. juli 2021

    Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig

    Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
    Den danske deltagelse i krigsfiaskoen skyldes to statsministres reflekser og deres sammenblanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik. På billedet er soldater fra den danske bataljon i Camp Sandford i 2008 ved at gøre sig klar til at tage på patrulje.
  2. Kronik
    26. oktober 2020

    Vilhelm Buhl er udskældt for samarbejdspolitikken, men fortjener et langt bedre eftermæle

    Socialdemokraten Vilhelm Buhl stod i spidsen for Danmark i kritiske måneder af Anden Verdenskrig. Eftertiden har dømt ham på linje med Scavenius, men Buhls linje var en anden. Han forhindrede jødelovgivning og genoprettede den danske statsmagt, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik
    Vilhelm Buhl var i 1943 en af de mange, som modstandsbevægelsen ville stille til ansvar for den forhadte ’samarbejdspolitik’, når Danmark atter var frit. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet lykkedes det Buhl at få accept af, at han igen skulle være statsminister, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik.
  3. Kronik
    23. juli 2001

    Parlamentarismen i Danmark

    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  4. Nyhed
    18. juli 2009

    Partierne er blevet markedspartier

    Politik er ikke længere et livskald, men en måde at gøre karriere på, og de politiske partier er blevet små professionelle virksomheder, der agerer på et marked
    Professionelle. Jens Rohdes og Frank Jensens politiske come-back viser bare, at politik ikke er et livskald, men en trædesten i en afvekslende professionel springkarriere. Her venter Jens Rohde på afslutningen af Venstres hovedbestyrelses-møde i Nyborg i august sidste år, hvor han blev valgt som partiets spidskandidat til EU-Parlamentet.
  5. Kronik
    2. april 2008

    Danmark på randen af borgerkrig

    Ungdommen skal med den nye demokratikanon åbenbart kun høre idylhistorie, hvori der egentlig aldrig har været modstandere af demokrati. Ikke et ord om, at Danmark var på kanten af en borgerkrig i 1885. For vi danskere er jo så - demokratiske
    Ungdommen skal med den nye demokratikanon åbenbart kun høre idylhistorie, hvori der egentlig aldrig har været modstandere af demokrati. Ikke et ord om, at Danmark var på kanten af en borgerkrig i 1885. For vi danskere er jo så - demokratiske
  6. Anmeldelse
    4. oktober 2008

    Den morsomme politik

    Bag alvoren er det politiske liv fuldt af humør. Kristen Bjørnkjær har samlet en buket af tankevækkende anekdoter fra det muntre liv på Christiansborg - en oplagt mandelgave
    Bag alvoren er det politiske liv fuldt af humør. Kristen Bjørnkjær har samlet en buket af tankevækkende anekdoter fra det muntre liv på Christiansborg - en oplagt mandelgave
  7. Kronik
    25. februar 2017

    Kun demokrati kan redde demokratiet

    Når Danmark ikke bukkede under for Mellemkrigstidens diktaturbølge, var det især, fordi landet var gennemdemokratiseret. Risikoen for, at borgere følte sig helt sat uden for indflydelse, var lille. Vil politikerne sætte bolværk mod vor tids stærke mænd, er deltagerdemokratiet kodeordet
    De europæiske demokratiers nedtur i Mellemkrigstiden begyndte med Benito Mussolinis erobring af regeringsmagten i Italien i 1922. De to senere indbyrdes modstandere Adolf Hitler og Winston Churchill blev begge Mussolinis næsegrus beundrere. De blev inspireret af hans brug af massemedierne.
  8. Kronik
    11. december 2007

    Universitets-demokratiets fald

    Regeringen fjernede i 2003 universiteternes selvstyre. For at få en effektivere ledelse, der var tilpasset globaliseringen. Men forud var gået 35 år, hvor man havde forsøgt at skabe et universitetsdemokrati, der også omfattede studerende og andre ansatte end professorer
    De studerende havde selv undermineret deres indflydelse på universiteternes styre længe før regeringen i 2003 fjernede selvstyret. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i sin åbningstale i 2005, at -vi skal forske i de ting, samfundet har brug for«, og at vi skal give penge til dem, der kan -levere varen-. Her ses han sammen med formand for Københavns Universitets bestyrelse, Bodil Nyboe Andersen, og rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen.