Tim Whyte

  • Kronik
    17. marts 2022

    Dan Jørgensens arbejde de næste måneder kan være med til at afgøre verdens fremtid

    Klimahandling sker ikke af sig selv, og derfor bør det være en af klimaminister Dan Jørgensens helt store opgaver for 2022 at få skabt en alliance med de fattige og sårbare lande frem mod næste års klimatopmøde, så vi kan hjælpe verden videre mod en bedre fremtid for os alle, skriver 16 organisationer i denne kronik
    Klimaminister Dan Jørgensen (S) ses her under COP26. Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, kan han blive en meget vigtig spiller i forhandlingerne, hvis han igen bliver udpeget som forhandlingsleder.
  • Kommentar
    4. juni 2019

    Øg bistanden til fattige lande, der betaler prisen for den klimakrise, vi har skabt

    De fattige lande bidrager allermindst til klimakrisen, men rammes hårdest af den. En ny regering bør afsætte mindst fem mia. kr. ud over udviklingsbistanden til grøn omstilling i de fattigste lande, skriver ngo-lederne Tim Whyte, Birgitte Qvist-Sørensen og Rasmus Stuhr Jakobsen i dette debatindlæg
    De 167 millioner indbyggere i Bangladesh er kun ansvarlige for 0,3 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. Det på trods er befolkningen blandt de allermest udsatte for klimaforandringerne. Billedet af fra en flygtningelejer i Bangladesh, hvor de lige nu er ved at skærme sig mod voldsom regn.
  • Kronik
    30. juli 2010

    Da danskerne sejlede verden rundt og opdagede sig selv

    Debatten om hvorvidt dansk u-landsbistand dur eller ej ville være mere interessant, hvis man turde inddrage de folk, der egentlig skulle nyde godt af den. Som f.eks. nepaleserne
    Nepalesere ved Pashupati templet for at ofre helligt vand til guden Shiva. Hindu kvinder bærer altid rødt tøj og grønne og gule armbånd.
  • Nyhed
    12. november 2009

    Nuuk skal lære at tale grønlandsk

    Selvstyret har erklæret grønlandsk som nationalsprog, men der er lang vej endnu før alle grønlændere taler sproget. Den grønlandske hovedstad, Nuuk, er stadig splittet mellem dansktalende og grønlandsktalende familier
    Julie Edel Hardenberg, kunstner, blev meget upopulær blandt Nuuks overklasse, da hun nægtede at tale dansk i et halvt år. Hun blev ikke inviteret hjem og fik ikke bord på restauranter.
  • 3. november 2009

    Ny minister vil gøre op med Grønlands sociale tabuer

    Grønlands selvstyre har taget hul på tabuerne omkring sociale problemer i Grønland. Men den nye åbenhed vil også kræve noget af danskerne, siger hun. Det skal være slut med ørkesløse diskussioner om grønlandsk uansvarlighed og dansk neokolonialisme
    Kronprinsesse Mary hilser her på Maliina Abelsen, da hun var nyt landsstyremedlem for familieområdet. I dag kæmper hun som socialmininster for at sætte gang i debatten om de socialt udsatte i Grønland.
  • Baggrund
    14. oktober 2009

    Forskellen mellem by og bygd vokser

    Grønland kan ende som et splittet land med moderne velstående byer og bygder med dyb fattigdom. I de seneste ti år er indkomstforskellen mellem byer og bygder vokset markant, og socialminister Maliina Abelsen mener, at den voksende ulighed udgør selvstyrets største udfordring
  • Nyhed
    14. oktober 2009

    Grønlands nye selvstyre vil gøre op med bygderne

    En tredjedel af det grønlandske statsbudget går til subsidier. Selvstyrets nye finansminister vil nu gøre op med finansieringen af livet i de små bygder og samle grønlænderne i byerne: 'Afvikling er en del af udvikling,' siger han. Men en ledende forsker påpeger, at bygderne ikke er så problematiske endda
    Det er på tide at gøre op med tabuet fra den danske koncentrationspolitik, mener selvstyrets finansminister Palle Christiansen.
  • Baggrund
    14. oktober 2009

    Leves det gode liv i by eller bygd?

    Grønlænderne vil få en bedre opvækst og flere muligheder, hvis de bor i byerne, mener finansminister Palle Christiansen. Vrøvl, siger forsker, der mener, at bygderne kan være en lige så god ramme om det gode liv som byerne,
  • Baggrund
    28. september 2009

    Sværindustri til Grønland?

    En af verdens største aluminiumsproducenter vil anlægge en kæmpe aluminiumssmelter ved den lille by Maniitsoq i Vestgrønland. Projektet har sat gang i drømmene i den nedkørte fiskeriby, selv om projektet formodentlig skal bygges af 2-5.000 kinesere og polakker
    Udsigten over Manitsoqs havn (tv.) og borgmester Karl Lyberth (billedet nedenfor), der sejler sin båd ud til stedet, hvor værket efter drømmen skal ligge.

Sider

  1. Kronik
    17. marts 2022

    Dan Jørgensens arbejde de næste måneder kan være med til at afgøre verdens fremtid

    Klimahandling sker ikke af sig selv, og derfor bør det være en af klimaminister Dan Jørgensens helt store opgaver for 2022 at få skabt en alliance med de fattige og sårbare lande frem mod næste års klimatopmøde, så vi kan hjælpe verden videre mod en bedre fremtid for os alle, skriver 16 organisationer i denne kronik
    Klimaminister Dan Jørgensen (S) ses her under COP26. Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, kan han blive en meget vigtig spiller i forhandlingerne, hvis han igen bliver udpeget som forhandlingsleder.
  2. Nyhed
    12. november 2009

    Nuuk skal lære at tale grønlandsk

    Selvstyret har erklæret grønlandsk som nationalsprog, men der er lang vej endnu før alle grønlændere taler sproget. Den grønlandske hovedstad, Nuuk, er stadig splittet mellem dansktalende og grønlandsktalende familier
    Julie Edel Hardenberg, kunstner, blev meget upopulær blandt Nuuks overklasse, da hun nægtede at tale dansk i et halvt år. Hun blev ikke inviteret hjem og fik ikke bord på restauranter.
  3. Nyhed
    14. oktober 2009

    Grønlands nye selvstyre vil gøre op med bygderne

    En tredjedel af det grønlandske statsbudget går til subsidier. Selvstyrets nye finansminister vil nu gøre op med finansieringen af livet i de små bygder og samle grønlænderne i byerne: 'Afvikling er en del af udvikling,' siger han. Men en ledende forsker påpeger, at bygderne ikke er så problematiske endda
    Det er på tide at gøre op med tabuet fra den danske koncentrationspolitik, mener selvstyrets finansminister Palle Christiansen.
  4. Baggrund
    14. september 2009

    På klimasafari med Connie Hedegaard

    På trods af at statsoverhoveder, mullaher, tronfølgere og politikere fra hele verden har besøgt Grønland for at diskutere klimapolitik, får grønlænderne sjældent lov til at præsentere deres syn på sagen
    På trods af at statsoverhoveder, mullaher, tronfølgere og politikere fra hele verden har besøgt Grønland for at diskutere klimapolitik, får grønlænderne sjældent lov til at præsentere deres syn på sagen
  5. Baggrund
    14. oktober 2009

    Forskellen mellem by og bygd vokser

    Grønland kan ende som et splittet land med moderne velstående byer og bygder med dyb fattigdom. I de seneste ti år er indkomstforskellen mellem byer og bygder vokset markant, og socialminister Maliina Abelsen mener, at den voksende ulighed udgør selvstyrets største udfordring
  6. Baggrund
    8. juni 2009

    Farvel til kongen af Grønland

    En ny, mere kritisk offentlighed har debuteret i grønlandsk politik. Det står klart, efter støvet lagde sig fra tirsdagens landstingsvalg i Grønland. Ifølge en af Grønlands fremtrædende forskere er det kulminationen på en række samfundsændringer, der er sket i Grønland over de sidste 20 år
  7. Baggrund
    21. september 2009

    Færøerne vil have en selvstændig klimapolitik

    Færøerne skal nævnes i en international klimatraktat i København og ikke bare tilsluttes som en del af Danmarks forpligtelse, siger den færøske miljøminister. Landsstyret er ved at udvikle den første selvstændige klimaplan for Færøerne forud for klimatopmødet i København, med markant anderledes forpligtigelser end Danmark
    Det færøske landsstyre lægger i et nyt klimaudspil op til en 20 pct. CO2-besparelse i 2020 udregnet i forhold til Færøernes udslip i 2005, modsat Danmark der ifølge Kyotoaftalen har forpligtet sig til at spare 20 pct. med udgangspunkt i landets CO2-udslip i 1990 - altså en væsentlig større reduktion.
  8. Nyhed
    14. september 2009

    Grønlands selvstyre tages som gidsel i klimaforhandlinger

    Det grønlandske selvstyre undermineres, når Danmark ikke vil fremføre Grønlands ønske om større CO2-kvoter i forhandlingerne om en international klimaaftale. Ledende grønlandske politikere og erhvervsledere beskylder klimaminister Connie Hedegaard for at tilsidesætte traditionen for at repræsentere alle rigsfællesskabets parter
    Hvis ikke Grønland får lov at udlede mere CO2, har landet reelt ikke mulighed for økonomisk udvikling, mener Henrik Leth, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.