Tina Splidsboel

Tina Splidsboel

  • Klumme
    1. november 2016

    En singlemors bekendelser

    Det var ment som ros, da pædagogen bemærkede, at min datters motoriske udvikling er på linje med dem, der bliver hentet klokken tre og går direkte på legeplads. Men siden har den bemærkning puffet til min utilstrækkelighed … sammen med alt det andet, jeg gør helt forkert
    Det var ment som ros, da pædagogen bemærkede, at min datters motoriske udvikling er på linje med dem, der bliver hentet klokken tre og går direkte på legeplads. Men siden har den bemærkning puffet til min utilstrækkelighed … sammen med alt det andet, jeg gør helt forkert
  • Klumme
    17. august 2015

    Illusionen om den livslange monogami

    Jeg siger ikke, at de livslange ægteskaber med evig troskab er forkerte. Jeg bøjer mig i singlestøvet for de mange par derude, der får det til at fungere. Det er flot, ligesom at gennemføre en Ironman – men naturstridigt er det også
  • Klumme
    3. august 2015

    En flok politisk korrekte, bornerte nypuritanere

    Ammende kvinder har fået cafégæster til at kløjes i caffe latten, ligesom et par silikoneattributter på siden af busser i flere år har skabt ramaskrig. Og nu kan vi så tilføje badebikiniskiltet i Knuthenborg Safaripark og Mascha Vangs datter til listen over kampe, vi ikke burde kæmpe
  • Klumme
    20. juli 2015

    Gæld, ulighed og dårlige betalere

    Hver tirsdag i Luksusfælden kan vi se, hvordan nemme, men risikable kviklån smadrer i forvejen udsatte danskeres økonomi – og liv. Lånene er med til at øge uligheden i samfundet og skriger på politisk indgriben
  • Klumme
    6. juli 2015

    Min karriere som butikstyv

    Jeg var blot et barn, der søgte lidt spænding og ikke tænkte på konsekvensen af mine handlinger. Heldigvis slap jeg for straf. Det var dengang – før sherif Pind kom til byen
  • Klumme
    22. juni 2015

    Vågn op til anno 2015, SystemDanmark!

    Mens alt er godt for enlige forsørgere i Velfærdsdanmark, er noget rivravruskende galt ovre i Systemdanmark – altså hos dem, der definerer, hvad det vil sige at være enlig forsørger
  • Klumme
    8. juni 2015

    Valgtests truer demokratiet

    Valgtest giver indtryk af at guide os sikkert til den folketingskandidat, vi er mest enige med. Men de er ugennemtænkte og sætter alt for hurtigt vælgernes kritiske sans ud af spillet
  • Klumme
    11. maj 2015

    Smil fra bunden

    Jeg undrer mig over, hvordan det er nået så vidt, at de hjemløse – dem, der har mindst i vores samfund – er dem, der smiler mest. Men hvor længe bliver det ved?
  • Klumme
    27. april 2015

    Tid til at være familie

    Det handler hverken om penge til iPads eller charterferier, når danske middelklasse-forældre arbejder fuldtid. Havde de reelt et valg, ville mange flere mødre og fædre vælge at gå ned i tid for at hellige sig familien

Sider

  1. Baggrund
    18. august 2011

    Den fotogene krig

    Krig og konflikt bliver i aviser ofte visualiseret ved hjælp af smukke og velkomponerede fotografier. Æstetik skal få modtageren til at reflektere over situationen. Men ofte kammer jagten på æstetik over, så essensen af fortællingen træder i baggrunden til fordel for komposition og perfektion
    Mads Nissens billede af den sårede Hassan på et hospital i Libyen.
  2. Baggrund
    2. januar 2008

    Kvinder gør op med traditionerne

    Indien har en kvindelig præsident, men det kniber stadig med at fremme ligestillingen helt ned gennem det indiske samfund, hvor kvinderne halter bagefter med uddannelse, indkomst og rettigheder
    Shahana Pasveen (th.) er mere interesseret i en karrierei bankverdenen end i mand og børn.
  3. 23. juni 2004

    Mad i mørke

    På restaurant unsicht-Bar i Berlin spiser gæsterne i totalt mørke. En intens oplevelse, som inviterer sanserne på vandring
  4. Baggrund
    10. juni 2010

    'Ingen overgår ham i at være Clausen'

    Erik Clausens seneste film er arbejderromantiske folkekomedier i stil med Morten Korch. Men gør det noget?
    Erik Clausens seneste film er arbejderromantiske folkekomedier i stil med Morten Korch. Men gør det noget?
  5. Interview
    6. juli 2011

    Forfatterens faderlige forbandelse

    Karl Ove Knausgård ser sig selv som en god mand. Som et grundlæggende godt menneske. Men da han fik børn, opdagede han pludselig en masse ukendte, ubehagelige sider af sig selv. Sider han ikke har kontrol over, men som han kan genkende fra sin egen far
    Første gang,  Karl Ove Knausgård var væk fra sin familie i et par uger i træk, blev også første gang, han for alvor mærkede, hvor meget de betyder for ham. 
 'Jeg var helt alene, og pludselig manglede rammerne i mit liv ... Og det var godt for mig at opleve.'
  6. Anmeldelse
    2. november 2013

    På porten: Aldrig før har jeg lugtet til en portvin, der leder tankerne hen på tomatpuré

    Heldigvis er der også altid et par ostehandlere, der har sneget sig med på festivalen, så man ikke drikker på helt tom mave
  7. Interview
    9. juli 2011

    'Vi er sgu superfædre'

    Manu Sareens far var 'hærchef' – den klassiske patriark, der knoklede og var meget væk fra hjemmet. Fraværet var faderens offer til sin søn med ønsket om at give ham et godt liv. Sareens eget offer til sine tre børn er erkendelsen af, at han aldrig bliver toppolitiker, der bruger hele sit liv på politik. Men det gør ham ikke til mindre mand, siger han og skyder en bredside afsted mod de mange kvinder, der brokker sig over den bløde mand
    Mand for fanden. Manu Sareen er far til Felix på 11 år, Alvin på 6 og Cilia på 14. Hans børn skal kunne kende forskellen på, hvem der er mor, og hvem der er far, forklarer han: 'Jeg gider ikke lave pussenusselege med dem, og jeg er utroværdig, hvis jeg gør det. Vi slås — jeg smadrer og tackler dem. Hvis vi fædre tror, at vi skal være piger, så går det galt. Jeg er stadig mand for fanden, men jeg synes bare, at jeg er så privilegeret i min generation, at jeg også har den anden, bløde side,' siger han.
  8. Nyhed
    8. december 2011

    Outsideren har erobret hovedrollen

    Hovedpersoner i film og tv udstyres i højere og højere grad med psykiske diagnoser. Det skaber interessant og kompleks underholdning, som kan være med til at aftabuisere psykisk sygdom. Men det kan også have en uheldig smitteeffekt, hvor raske folk spejler sig i personerne og pludselig opfatter sig selv som syge
    Hovedpersoner i film og tv udstyres i højere og højere grad med psykiske diagnoser. Det skaber  interessant og kompleks underholdning, som kan være med til at aftabuisere psykisk sygdom. Men det kan også  have en uheldig smitteeffekt, hvor raske folk spejler sig i personerne og pludselig opfatter sig selv som syge