Tina Splidsboel

Tina Splidsboel

Seneste artikler af
Tina Splidsboel
  • En singlemors bekendelser

    Jeg har ikke tal på de gange, jeg er cyklet i vuggestue, mens min datter har indtaget morgenmaden på barnesædet.
  • Illusionen om den livslange monogami

    Ja ja, kald mig bare hende den bitre singlemor, der hamrer mod de 40 år og har mistet al håb om livslang monogam kærlighed med den eneste ene. Men selv da jeg levede lykkeligt i parforhold havde jeg samme overbevisning: Det livslange monogame parforhold, hvor man lover hinanden seksuel og romantisk troskab, er en samfundsskabt og naturstridig konstruktion.
  • En flok politisk korrekte, bornerte nypuritanere

    Ammende kvinder, der blotter ’mælkebaren’, har i cafélivet fået cafégæster til at kløjes i caffe latten af bar forargelse, ligesom et par silikoneattributter på siden af gule busser i flere år har skabt ramaskrig. Og nu kan vi så tilføje badebikiniskiltet i Knuthenborg Safaripark og Mascha Vangs datter til listen over kampe, vi ikke burde kæmpe.
  • Gæld, ulighed og dårlige betalere

    Hver tirsdag i Luksusfælden kan vi se, hvordan nemme, men risikable kviklån smadrer i forvejen udsatte danskeres økonomi – og liv. Lånene er med til at øge uligheden i samfundet og skriger på politisk indgriben
  • Min karriere som butikstyv

    Jeg var blot et barn, der søgte lidt spænding og ikke tænkte på konsekvensen af mine handlinger. Heldigvis slap jeg for straf. Det var dengang – før sherif Pind kom til byen.
  • Vågn op til anno 2015, SystemDanmark!

    Mens alt er godt for enlige forsørgere i Velfærdsdanmark, er noget rivravruskende galt ovre i Systemdanmark – altså hos dem, der definerer, hvad det vil sige at være enlig forsørger
  • Valgtests truer demokratiet

    Valgtest giver indtryk af at guide os sikkert til den folketingskandidat, vi er mest enige med. Men de er ugennemtænkte og sætter alt for hurtigt vælgernes kritiske sans ud af spillet
  • Smil fra bunden

    Jeg undrer mig over, hvordan det er nået så vidt, at de hjemløse – dem, der har mindst i vores samfund – er dem, der smiler mest. Men hvor længe bliver det ved?
  • Tid til at være familie

    Det handler hverken om penge til iPads eller charterferier, når danske middelklasse-forældre arbejder fuldtid. Havde de reelt et valg, ville mange flere mødre og fædre vælge at gå ned i tid for at hellige sig familien

Sider

Mest læste
  1. Det bliver grinet lidt af det der med 'barselsorlov' i omklædningsholdet hos AG København. Alligevel er tid den altafgørende forskel på, hvordan håndboldmålmanden Kasper Hvidt er far på i modsætning til sin egen far. En far, der i skærende kontrast til mange andre fædre fra sin generation var rundhåndet med kys og kærlighed
  2. På restaurant unsicht-Bar i Berlin spiser gæsterne i totalt mørke. En intens oplevelse, som inviterer sanserne på vandring
  3. Indien har en kvindelig præsident, men det kniber stadig med at fremme ligestillingen helt ned gennem det indiske samfund, hvor kvinderne halter bagefter med uddannelse, indkomst og rettigheder
  4. Heldigvis er der også altid et par ostehandlere, der har sneget sig med på festivalen, så man ikke drikker på helt tom mave
  5. Danskerne har fået materiel forstoppelse, og vi vil gerne signalere, at vi er kulturelle og sådan nogle, der går op i åndslivet. Derfor ligger der et væld af teaterforestillinger, koncerter, tivoliture og årskort til yndlingsmuseet under træet i år
  6. Han blev udråbt som 'Doktor Klam' foran hele Danmarks befolkning. Han bliver husket for at have befamlet sine patienter, selv om han senere blev pure frifundet. Lægen Søren Ventegodt føler ærgrelse ved dengang, han blev trukket gennem mediemøllen og mistede sin karriere og sit gode rygte
  7. Flere kvinder vælger den traditionelle kernefamilie fra og flytter sammen i kvindefamilier, hvor manden ikke længere er en praktisk nødvendighed. De nye familier er et produkt af velfærdsstaten. Et deprimerende biprodukt, siger kritikerne. Nej, det er det bedste fra to verdener, siger en af de nye familier
  8. Hvis valget står mellem at være en fysisk nærværende, men intellektuelt uopmærksom far, eller en fysisk fraværende, men inspirerende forælder, vil Morten Albæk til hver en tid vælge det sidste. Det er helt i tråd med, hvordan han selv er opdraget