Den russiske samtidslitteratur rummer snart sagt alle typer forfattere, emner og genrer, og det skorter ikke på æstetiske nyudviklinger. Men fremtidsoptimismen må man lede længe efter
Det originale koncept i Erika Fatlands reportagebog ’Grænsen’ er at rejse gennem alle grænselandene med det gennemgående spørgsmål: Hvordan er det, og hvordan har det historisk været, at være nabo til Rusland? Den kan anbefales alle, der vil vide mere om Rusland og omegn, end hvad den nuværende russiske præsident symboliserer
Svetlana Aleksijevitj trækker det politiske og samfundsmæssige ind på følelsernes og moralens område, når hun i sine vidnesbyrdromaner beskriver sit lands historie og dets katastrofer fra det lille menneskes perspektiv. I hendes nye værker er det ikke krigen og katastrofen, der er omrejningspunktet, men derimod alderdom og kærlighed – og her er det sværere at ’høre musikken i det samlede kor’, fortæller hun
Svetlana Aleksijevitjs projekter er monumentale, samtidig med, at de går helt tæt på det enkelte, almindelige, ’lille’ menneske. Store historiske begivenheder, og ikke sjældent katastrofer, forskubber livet og hverdagen og selve opfattelsen af livet og hverdagen for de implicerede og berørte
Føres dimensioneringsplan ud i livet, udtørrer vigtige videnskilder. Hvem skal f.eks. tale med fulde russiske kaptajner i Øresund eller fastslå, om der tales russisk med ukrainsk eller russisk accent på lydoptagelser fra Ukraine, hvis vi beskærer faget russisk?
Mircea Cărtărescu 'Nostalgi' kommer i hvert fald 10 år for sent på dansk. Men der er stadig meget at hente på trods af en stil, der i dag kan virke bedaget
Tine Roesen (f. 1967), adjunkt i russisk kultur på Aarhus Universitet, ph.d. i russisk litteratur, oversætter. Litteraturanmelder på Information siden 2008
For ikke at skabe uro i de sociale systemer og vække unødig opmærksomhed skjuler den 54-årige portnerske Renée sit højtudviklede tankeliv og klassiske dannelsesniveau bag en simpel facade i franske Muriel Barberys roman 'Pindsvinets elegance'
Svetlana Aleksijevitj trækker det politiske og samfundsmæssige ind på følelsernes og moralens område, når hun i sine vidnesbyrdromaner beskriver sit lands historie og dets katastrofer fra det lille menneskes perspektiv. I hendes nye værker er det ikke krigen og katastrofen, der er omrejningspunktet, men derimod alderdom og kærlighed – og her er det sværere at ’høre musikken i det samlede kor’, fortæller hun
Den russiske samtidslitteratur rummer snart sagt alle typer forfattere, emner og genrer, og det skorter ikke på æstetiske nyudviklinger. Men fremtidsoptimismen må man lede længe efter
Det originale koncept i Erika Fatlands reportagebog ’Grænsen’ er at rejse gennem alle grænselandene med det gennemgående spørgsmål: Hvordan er det, og hvordan har det historisk været, at være nabo til Rusland? Den kan anbefales alle, der vil vide mere om Rusland og omegn, end hvad den nuværende russiske præsident symboliserer
Dostojevskij må lægge ryg til meget i ny biografisk roman, som vist mest er blevet kaldt et mesterværk, fordi punktummer er erstattet af kommaer og tankestreger
