Tobias Havmand

Tobias Havmand

Journalist, Information
Seneste artikler af
Tobias Havmand
  • Det syriske oprør begyndte med ord

    Den syriske borgerkrig var også en eksplosion af ideer og håb – og i sidste ende desillusion. Den slags brydninger, der kommer vigtig litteratur ud af. Information gennemgår fire centrale værker i den syriske borgerkrigslitteratur
  • Interview

    Dem, der ikke (vil) findes

    Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  • Podcast: Hvor politisk var fyringen af Klimarådets formand?

    Radio Information mindes den israelske forfatter, litterat og aktivist Amos Oz, gennemgår de nye oplysninger, som sår tvivl om klimaministerens forklaring i sagen om Klimarådets (nu afgåede) formand Peter Birch Sørensen, og har optur over senator Elisabeth Warren
  • På toppen af Balkans granitplankeværk er det svært at skelne grænserne

    Man får lov til at lade, som om der ikke findes grænser, når man krydser rundt mellem Montenegro, Kosovo og Albaniens bjerge på vandreruten Peaks of the Balkans. På grænsen mellem øst og vest og islam og kristendom, er fællesnævneren gæstfrihed – og raki
  • »Vi ville ikke vedtage menneskerettighedserklæringen i dag«

    Til december fylder FN’s menneskerettighedserklæring 70 år, og vi skal være glade for, at vi har den. For den ville næppe være blevet vedtaget i dag, mener Amnesty Internationals nye globale chef, Kumi Naidoo. Menneskerettighedsaktivismen er blevet omdrejningspunkt for en stor del af nutidens kulturkamp, siger han
  • Rumænien svømmer atter i korruptions- og retsstatsproblemer og tre andre historier fra verdens gang

    EU-rapport udstiller Rumæniens massive problemer med retsstatsprincipper og korruption, netop før landet overtager formandskabet for EU-rådet i det halvår, hvor Brexit skal effektueres. Italien skubber på for en fredsplan for det konfliktramte Libyen, der kan være med til at mindske antallet af migranter, som når Europas kyster. Erdogans forsøg på at vælte Saudi-Arabiens kronprins er endnu ikke lykkedes, men noget tyder på, at hans magt er i færd med at blive mindsket. I Venezuela overvåger regeringen befolkningens medicinske historie, aktivitet på sociale medier og politiske tilhørsforhold
  • Netanyahu får hård kritik for Gaza-våbenhvile

    Israels høge er faldet over Benyamin Netanyahu efter våbenhvilen med Hamas, og Avigdor Lieberman, der gik af som forsvarsminister i protest, vil have udskrevet valg. For Netanyahu handler det mere om at bevare et status quo i forholdet til palæstinenserne end om at skabe fred. Men spørgsmålet er, om han kan få arbejdsro til det i et klima, hvor han selv har rykket grænserne for, hvor meget man kan komme palæstinenserne i møde
  • En ny Gaza-krig vil næppe være til fordel for hverken Hamas eller Netanyahu. Men den kan sagtens være på vej alligevel

    Selv om hverken israelerne eller palæstinenserne angiveligt ønsker en regulær krig, er de fleste overbeviste om, at den snart bryder ud – de næste timer og dage vil vise, om det er nu
  • Det lange træk i Yemen

    USA’s nyfundne vilje til at presse en løsning igennem i Yemen er gode nyheder, men en holdbar fred kræver et langt og dybt engagement

Sider

Om

Tobias Havmand (f. 1978). Uddannet journalist fra DJH i 2003. Siden da Information, Berlingske Tidende og freelance som redigerende og skribent med fokus på udlandsstof, hovedsaligt i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

Mest læste
  1. Mens regeringsstyrker og oprørere kæmper om magten på landjorden, intensiveres en anden kamp: krigen om, hvordan konflikten bliver fremstillet i medierne, hvor adgangen til begivenhederne er begrænset, og hvor nye ikkevestlige medier har en temmelig anderledes opfattelse af begivenhederne i Syrien end deres vestlige kolleger
  2. Mens ideen om at udbrede demokrati er falmet i Irak og Afghanistan, tordner det autokratiske Kina frem som forbillede for lande i Den Tredje Verden. Med god grund mener BBC-korrespondent Humphrey Hawksley, der argumenterer for, at demokrati ikke altid er det bedste valg, at diktatur kan være bedre, og at Vesten er nødt til at finde på meget bedre argumenter for dets foretrukne system
  3. Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  4. Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
  5. Terrorangreb synes at være blevet et permanent vilkår i Europa, men hvert nye angreb synes alligevel at ryste os i vores grundvold. Individuelt har vi lært at acceptere terrortruslen som en meget fjern, men tilstedeværende risiko. Men også det politiske system er nødt til at forholde sig mere rationelt til, hvilken trussel terroren reelt udgør, mener sikkerheds-forskeren Ole Wæver
  6. For tredje år i træk stiger antallet af hungerramte og -truede i verden, viser ny FN-rapport. Hovedårsagerne er konflikt og ikke mindst voldsomt klima, der giver tørke og oversvømmelser. Men selv med klimaforandringer kunne vi indrette vores systemer, så der var mad nok til hele verden i al overskuelig fremtid
  7. Navnet er ukendt for de fleste, men da den 47-årige fodboldleder Per Thune for knap to uger siden døde, var det for de fleste selve inkarnationen af en fodboldklub, der forsvandt. Og med ham måske selve ideen om en ubetalt amatør som omdrejningspunkt i en moderne fodboldforretning
  8. Krigen i Syrien har på mange måder udfordret dele af venstrefløjens holdning til autoritære og undertrykkende regimer. I USA pågår en ophedet debat om det grønne partis støtte til Assad, og også i Europa og Danmark deler spørgsmålet vandene. ’Den globale kamp mod imperialisme er da i allerhøjeste grad en vigtigere diskussion end menneskerettighederne,’ lyder et hjemligt synspunkt