Tobias Havmand

Tobias Havmand

Journalist, Information
Seneste artikler af
Tobias Havmand
  • Det syriske oprør begyndte med ord

    Den syriske borgerkrig var også en eksplosion af ideer og håb – og i sidste ende desillusion. Den slags brydninger, der kommer vigtig litteratur ud af. Information gennemgår fire centrale værker i den syriske borgerkrigslitteratur
  • Interview

    Dem, der ikke (vil) findes

    Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  • Podcast: Hvor politisk var fyringen af Klimarådets formand?

    Radio Information mindes den israelske forfatter, litterat og aktivist Amos Oz, gennemgår de nye oplysninger, som sår tvivl om klimaministerens forklaring i sagen om Klimarådets (nu afgåede) formand Peter Birch Sørensen, og har optur over senator Elisabeth Warren
  • På toppen af Balkans granitplankeværk er det svært at skelne grænserne

    Man får lov til at lade, som om der ikke findes grænser, når man krydser rundt mellem Montenegro, Kosovo og Albaniens bjerge på vandreruten Peaks of the Balkans. På grænsen mellem øst og vest og islam og kristendom, er fællesnævneren gæstfrihed – og raki
  • »Vi ville ikke vedtage menneskerettighedserklæringen i dag«

    Til december fylder FN’s menneskerettighedserklæring 70 år, og vi skal være glade for, at vi har den. For den ville næppe være blevet vedtaget i dag, mener Amnesty Internationals nye globale chef, Kumi Naidoo. Menneskerettighedsaktivismen er blevet omdrejningspunkt for en stor del af nutidens kulturkamp, siger han
  • Rumænien svømmer atter i korruptions- og retsstatsproblemer og tre andre historier fra verdens gang

    EU-rapport udstiller Rumæniens massive problemer med retsstatsprincipper og korruption, netop før landet overtager formandskabet for EU-rådet i det halvår, hvor Brexit skal effektueres. Italien skubber på for en fredsplan for det konfliktramte Libyen, der kan være med til at mindske antallet af migranter, som når Europas kyster. Erdogans forsøg på at vælte Saudi-Arabiens kronprins er endnu ikke lykkedes, men noget tyder på, at hans magt er i færd med at blive mindsket. I Venezuela overvåger regeringen befolkningens medicinske historie, aktivitet på sociale medier og politiske tilhørsforhold
  • Netanyahu får hård kritik for Gaza-våbenhvile

    Israels høge er faldet over Benyamin Netanyahu efter våbenhvilen med Hamas, og Avigdor Lieberman, der gik af som forsvarsminister i protest, vil have udskrevet valg. For Netanyahu handler det mere om at bevare et status quo i forholdet til palæstinenserne end om at skabe fred. Men spørgsmålet er, om han kan få arbejdsro til det i et klima, hvor han selv har rykket grænserne for, hvor meget man kan komme palæstinenserne i møde
  • En ny Gaza-krig vil næppe være til fordel for hverken Hamas eller Netanyahu. Men den kan sagtens være på vej alligevel

    Selv om hverken israelerne eller palæstinenserne angiveligt ønsker en regulær krig, er de fleste overbeviste om, at den snart bryder ud – de næste timer og dage vil vise, om det er nu
  • Det lange træk i Yemen

    USA’s nyfundne vilje til at presse en løsning igennem i Yemen er gode nyheder, men en holdbar fred kræver et langt og dybt engagement

Sider

Om

Tobias Havmand (f. 1978). Uddannet journalist fra DJH i 2003. Siden da Information, Berlingske Tidende og freelance som redigerende og skribent med fokus på udlandsstof, hovedsaligt i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

Mest læste
  1. Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  2. Mens verdens ledere i Rio skal tale om at sikre vand til verdens fattige, vurderer eksperter, at prisen på vand fordobles over de kommende år. Det bliver i stigende grad en værdifuld handelsvare. Det er faktisk godt for både miljøet og verdens fattige, siger både den kommercielle branche og klimaforkæmpere – dog med forbehold
  3. Mens ideen om at udbrede demokrati er falmet i Irak og Afghanistan, tordner det autokratiske Kina frem som forbillede for lande i Den Tredje Verden. Med god grund mener BBC-korrespondent Humphrey Hawksley, der argumenterer for, at demokrati ikke altid er det bedste valg, at diktatur kan være bedre, og at Vesten er nødt til at finde på meget bedre argumenter for dets foretrukne system
  4. For tredje år i træk stiger antallet af hungerramte og -truede i verden, viser ny FN-rapport. Hovedårsagerne er konflikt og ikke mindst voldsomt klima, der giver tørke og oversvømmelser. Men selv med klimaforandringer kunne vi indrette vores systemer, så der var mad nok til hele verden i al overskuelig fremtid
  5. Donald Trump er en ukonventionel politiker, også når det kommer til udenrigspolitikken. Men den seneste tids politiske beslutninger – og ikke mindst opgøret med Iran – har gjort ham populær hos mange konservative ideologer. Her ses hans udenrigspolitik ikke bare som et opgør med Obama, men også med de neokonservatives ideologiske politik
  6. Den syriske borgerkrig var også en eksplosion af ideer og håb – og i sidste ende desillusion. Den slags brydninger, der kommer vigtig litteratur ud af. Information gennemgår fire centrale værker i den syriske borgerkrigslitteratur
  7. I 1994 satte det rwandiske folkemord en ny standard for bestialsk vold. Femten år senere består skellene, mens et strengt autoritært styre med moralske buler rejser spørgsmålet: Kan man have demokrati i et land, hvor flertallet har slået over halvdelen af mindretallet ihjel?
  8. Terrorangreb synes at være blevet et permanent vilkår i Europa, men hvert nye angreb synes alligevel at ryste os i vores grundvold. Individuelt har vi lært at acceptere terrortruslen som en meget fjern, men tilstedeværende risiko. Men også det politiske system er nødt til at forholde sig mere rationelt til, hvilken trussel terroren reelt udgør, mener sikkerheds-forskeren Ole Wæver