Måske er det på tide, at venstrefløjen genovervejer, om Socialdemokratiet overhovedet er det naturlige parlamentariske omdrejningspunkt. Det er svært, for Nordens socialdemokratier har været bærende i verdenshistoriens nok mest succes- og kraftfulde virkeliggjorte politiske projekt. Det er svært at begribe, at de ikke selv har en ambition om at stå ved og stå vagt om det
Tænk, hvis vi dog bare kunne give alle utilpassede unge en chance til. Eller rettere – ville. Hvis man valgte at se den ekstra chance som en samfundsinvestering, fremfor som blødsødenhed.
Privatiseringen af vores samfund er et højreorienteret ideologisk korstog og påfører os alle sammen en ekstra skjult skat langt ud i fremtiden. Men med tab af demokratisk kontrol over væsentlig infrastruktur til følge og os borgere som de åbenlyse tabere.
Hvis der er så mange familier, der ikke formår at give deres børn et ordentligt morgenmåltid, at SF føler sig kaldet til at oprette havregrynstilskud, er problemet måske større end som så
Det er ikke, fordi jeg har mere fidus til borgerlige partier i Norge eller Sverige. De er såmænd alle blåkopier af hinanden. Men Danmark står virkelig og stritter med sin snigende nationalkonservatisme langt ind over midten i politik
Blot en disclaimer, så jeg ikke får overvågningsparnasset i hælene eller udskammes som samfundsomstyrtende element: Selvfølgelig er man i hovedsagen forpligtet på et lands love – og helt overvejende. Men nogle gange er lovene netop barrierer for at mennesker kan nyde deres rettigheder.
Socialdemokraternes glæde ved rollen som Lars Løkkes stemmekvæg sætter en tyk streg under rød bloks opløsning. Men den bør ikke begrædes. Den er en chance for endelig at tænke venstrefløjspolitik uden de snævre bånd fra en forstokket politisk blok
Den store trussel mod vores samfunds frihed – og dermed også den enkeltes frihed – kommer hverken fra ekstremister eller udlændinge. Den kommer fra vores egen løsagtige omgang med magten og fællesskabet.
EU er netop kommet med et nyt landbrugspolitisk udspil. Det lægger op til fortsat massiv støtte til landmændene, hvilket rammer landbrugssektoren i udviklingslandene hårdt.
Ny-arbejderisterne har ret i udgangspunktet for deres kritik: Med opløsningen af klassekampen har arbejderne mistet deres talerør i form af et fokuseret arbejderparti, og fagbevægelsen er svækket. Men man skal vælge sine klassefjender med omhu
Enkefru Plums Fond nu er insolvent - et tab for venstrefløjen og den demokratiske debat. Fonden blev stiftet via testamentet efter Lise Plum, der sammen med sin mand, Niels Munk Plum, var glødende engageret i sager som anti-apartheidbevægelsen, demokratispørgsmål, kritik af EU og økologien. En bitter konflikt om fondens millioner endte med ikke at gavne flere gode sager
... Men homoseksuelles rettigheder forsvinder ofte, når der laves udviklingsarbejde. Og det kan i sidste ende koste liv, skriver dagens fire kronikører
Socialdemokratiet er drejet i en populistisk og nationalistisk retning. Partiets forvandling er så total, at det ikke længere bør kunne tage venstrefløjens opbakning for givet. Samtidig er venstrefløjens fortælling om et solidarisk samfund trængt af liberalisternes frihedsfortælling. Det er tid til at slå hårdt tilbage
De rige lande er i færd med at ’stjæle’ en afgift på finansielle transaktioner fra de fattige. Det har aldrig været meningen med den såkaldte Robin Hood-skat, at den udelukkende skulle gå til slunkne europæiske statskasser
Blandt de nordiske lande står Danmark virkelig og stritter med sin snigende nationalkonservatisme. Hos vores broderfolk dominerer ’os og dem’-forestillinger ikke den politiske debat
