Lige så meget Jan Sonnergaard var en ener, var han del af en gruppe mandlige prosaister forankret i senfirsernes postpunkede sensibilitet. Deres skråsikre desillusion var nogle gange lidt for meget
Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan
I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman ’Vivian’ helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. Men spørgsmålet er, om den også er vellykket som roman
De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv
Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnesbyrd fra velfærdsstaten (2016).
Hos Lasse Raagaard Jønsson er den hverdagslige ømhed nærværende, når han åbner op for den smerte, det er at se sin mor langsomt gå til grunde – og for meget smukke, indtrængende, kærlige øjeblikke
’Penge på lommen – Scandinavian Star Del 1’ er Asta Olivia Nordenhofs debutroman. Det er en historisk roman om de seneste 80 års danske samfund. Forhåbentlig går der ikke syv år, før hun beriger dansk litteratur med endnu en bog
Det er, som om en række skikkelser fra Helle Helles Lolland er vandret fra de andre romaner og ind i ’Bob’. Måske med nye navne, måske iklædt små forskydninger, men ellers eminent genkendelige
’Mit arbejde’ er et skrammel af en bog, som et krat eller en filtret garnnøgle. Der er gentagelser og udposninger, der er både komiske og ulykkelige øjeblikke undervejs. Den er både irriterende og en stor glæde at læse sig igennem
Dansk litteratur skriver om livet med psykisk sygdom og skriver samtidig om alt det, konkurrencestaten ikke kan rumme: det uproduktive, det lidelsesfyldte, den fælles lykke
