Tue Andersen Nexø

Tue Andersen Nexø

Lektor og litteraturanmelder

Sider

  1. Anmeldelse
    4. februar 2017

    En hel bog af smattede glansbilleder

    Stoffet er stærkt nok – og selvbiografisk – i Thomas Korsgaards debut, men som læser føler man sig som charterturist på tur i den smattede udkant
    ’Det er, som om han lige skal sikre sig, at vi alle kan følge med, det er, som om det på forhånd er bestemt hvilke følelser, bogens scener lægger op til,’ skriver Informations anmelder om Thomas Korsgaards debutroman, Hvis der skulle komme et menneske forbi.
  2. Anmeldelse
    21. august 2020

    Længslen efter at vandre bort og ind i sneen løber som en elektrisk strøm gennem Niviaq Korneliussens nye roman

    Niviaq Korneliussen har gjort et litterært kvantespring med sin nye roman ’Blomsterdalen’, som kaster lys på Grønlands selvmordsepidemi
    Noget af det gode ved ’Blomsterdalen’, at den ikke fodrer sin læser med færdige forklaringer. Korneliussen gør det ikke i psykologisk realisme, men tegner hellere sine skikkelser op med enkle strøg. Her er der ikke nogen nøgle i barndommens traumer.
  3. Anmeldelse
    24. september 2021

    Christian Jungersen kan ikke stoppe sig selv

    Christian Jungersens fjerde roman er lang og ambitiøs og interessant, men den kæntrer fuldstændigt undervejs
    »Det er så trist, at Jungersen insisterer på at lade sin fortæller stå dér med pegepind og staveplade, og det er det især, fordi alt det drama og al det whodunnit, som hans nye roman også lægger op til, ligesom drukner i pædagogikken,« skriver Informations anmelder.
  4. Anmeldelse
    20. marts 2020

    Kirsten Thorups nye bog viser os et menneske, der har trådt helt, helt forkert, men ikke selv kan vide det endnu

    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
  5. Anmeldelse
    27. august 2021

    Sebastian Nathans debutdigte glider forbi i et næsten naivt og alligevel knaldsikkert sprog

    Digtene i den fine debutsamling ’Honey Moon’ handler om de langsomme tanker og de langsomme dage
    Sebastian Nathans digte har noget langsomt, noget næsten tilbagelænet over sig.
  6. Anmeldelse
    17. september 2021

    Emeli Bergman bidrager på sin egen måde til bølgen af litteratur om det svære moderskab

    Det bedste og mest originale ved Emeli Bergmans roman ’På undersiden af dagen’ er beskrivelsen af omsorgsarbejdet som et slid, og af hvordan arbejdet med børn hele tiden involverer følelser, der er så store, at de ikke er til at styre
    Emeli Bergman skriver dagenes trummerum frem, så man virkelig mærker deres ømhed og spændinger.
  7. Essay
    13. december 2019

    I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

    Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
    Da flygtningene gik på de danske motorveje opstod der en form for undtagelsestilstand – og også en uklar og rodet situation, som afslørede et politisk system, der ikke ønskede at forholde sig til disse konkrete mennesker, der vandrede på dansk territorium. Netop det rasede Henrik Nordbrandts digt mod.
  8. Anmeldelse
    4. september 2020

    Olga Ravn skriver smukt og rodet om arbejdet som mor

    ’Mit arbejde’ er et skrammel af en bog, som et krat eller en filtret garnnøgle. Der er gentagelser og udposninger, der er både komiske og ulykkelige øjeblikke undervejs. Den er både irriterende og en stor glæde at læse sig igennem
    Olga Ravn lader desperate, nedslidte, udsigtsløse øjeblikke med et lille barn, de øjeblikke hvor ens barn og ens liv ligesom ikke kan være der samtidig, stå frem uden at lade dem blive del af en fortælling, der skal kulminere med en lykkelig eller en ulykkelig slutning.