Udgivelsen af bøger, Klaus Rifbjerg har skrevet, fortsætter i al fald ufortrødent her, to år efter at han gik bort. Den nyeste, ’Spejl’, er en overraskende mild og forsonlig bog, og også en bog, der føles som det modsatte af ungdommelig
Amalie Smiths opsamling af noter, essays og andre prosastykker har noget selvfølgeligt og klart over sig, og det uanset om det handler om ulykkeligt begær eller en natur i krise
Christina Hagens nye, spredte bog ’Jungle’ skriver nærmest døsigt om at fortabe sig og går i tomgang undervejs. Men når den er god, er den helt afsindig
Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnesbyrd fra velfærdsstaten (2016).
Det bliver en Radio Information i klimaets tegn. Vi skal tale om dengang, klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur, 11.000 forskers opråb om klimanødstilstand og efterspillet til Aarhus Universitets skandaliserede rapport om oksekøds klimapåvirkning
Hvordan er det lige, digte og romaner skal hjælpe os med at konfrontere det 21. århundredes største trussel? Det spørgsmål blev presserende i 2010 og årene efter, da klimakrisen holdt sit indtog i dansk litteratur
Bibliotekspengene rullede ind til de største krimiforfattere, samtidig med at kriminalromanen bevægede sig fra ’sniksnak’ til at få stadig større betydning for det litterære kredsløb
Ugens Radio Information er klar. Og spørgsmålene hober sig op. Hvorfor læser digtere op, som de gør? Hvor kan jeg sætte mit præg på klimaugen? Og hvorfor er ’Rambo – Last Blood’ ikke noget bæ?
Nicklas Buch skulle have skrevet en regelret erindrings- eller debatbog, så kunne hans vidnesbyrd stå præcist og fokuseret uden at blive forvansket af litterære dikkedarer, fjollede krydsklip og sproglige uheldigheder
