Tue Andersen Nexøs blog

Ikke én, ikke to, men hele tre gange!

Jeg har søreme skrevet tre anmeldelser i dagens bogsektion. Måske står de på et opslag for sig (jeg har ikke set papirversionen endnu), så kan jeg kalde mig konge af side 14-15 eller noget i dén retning.

Her anmelder jeg Jens Blendstrup/Lars Gundersen - se også her for intro til værket - her anmelder jeg Henrik Nordbrandt og her anmelder jeg Kristian Leth og Glenn Christians nye digtsamlinger.

For omkring to uger siden mente Martin Glaz Serup, at spøgelser var den nye trend i dansk prosa. Men digtningen kan også være med; vi slutter med et (ganske vist prosa-) digt fra Glenn Christians Det hjemlige:

"Glenn sover dagens alt for megen medicin væk; denne tidlige soven rusen ud. Glenn sidder hele natten oprejst i sengen. Han har angst. Gennem de små sprækker i gardinet, klemt fast til vinduet, ses allerede morgenhimlens magre blå. Glenns værelse ligner påfaldende noget efter et indbrud - alt ligger på hovedet, væltet omkuld. Glenns størrelse 46 ligger sparket af midt på gulvet. Glenn roder, og han kan ikke andet. Lægerne siger, at Glenn for eftertiden nok skal få sit eget; sit eget sted, hvor nogen i hvidt (som det spøgelse i Glenns noter) kommer med mad. Glenn postulerer - har selv kuren mod sin sygdom; har svaret på hvorfor: For meget fedt i hjernen til tanker. Det mener Glenns læge ikke, og rimper munden til et lignende smil. Og efterlader Glenn til nogle helt andre. Andre i samme form, men dog langt mere i hvidt (som det spøgelse i Glenns noter)"

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er pudsigt, at TUA kun kan se de forfattere, der har gået på Forfatterskolen. Som om ordet "debutant" var en beskyttet titel, der kræver eksamensbevis. Af debutanter fra 2007 har han fået øje på - med Forfatterskoleårgang i parentes - Lene Asp (2002), Glenn Christian (2007), Katinka My Jones (2007), Morten Søkilde (2004) og Palle Sigsgaard (2003).
Derimod kan han ikke se debutanterne Christoffer Gertz Bech (Tiderne Skifter) og Mikkel Fossmo (Samleren), der ikke har gået på Forfatterskolen.

Apropos spøgelser: Også i Adda Djørups seneste bog.

En kollega, Jacob Bøggild, på Nordisk Institut, AU, har i øvrigt kørt et forløb om spøgelser i litteraturen i dette semester, hvis man skulle være interesseret i en mere historisk og teoretisk gennemgang af emnet.

Men et spændende og tankevækkende emne. Og hvorfor nu? Måske fordi litteraturen ER et spøgelse

MUAHA HAHA HA HA HA

Tue Andersen Nexø

Kære Anders,

Jeg skriver jo ikke alle debutanter, men alle interessante debutanter. Mikkel Fossmos bog har jeg læst, ham brød jeg mig ikke om og valgte derfor ikke at anmelde den. Det lidt, jeg har læst af Christoffer Gertz Bech (jeg har ikke læst hans samling) var i mine øjne en omgang poetisk klingklag, der ikke er værd at samle på.

Hvis du er uenig, så kunne du måske argumentere for kvaliteten i de to bøger? Give et bud på, hvorfor de er interessante? Og måske også forklare, hvorfor jeg skal kaldes TUA og skrives med stort.

Så vidt jeg husker, blev Gertz Bech anmeldt i Information. Når Informations anmelders vurdering af Mikkel Fossmo afviger så eklatant fra alle andres, kunne det måske også interessere læserne at høre en argumentation. Han er lige blevet præmieret af Kunstfonden. Man kan læse anmeldelserne fra de andre aviser på hans blog
http://mikkelfossmo.blogspot.com/
TUA er selvfølgelig en slåfejl. Undskyld. Ville have skrevet Tue. Og det skal ikke skrives med stort. Det er bedre at skrive det med småt. Meget småt.

Tue Andersen Nexø

Jep, Gertz Bech fik en mildt sagt forbeholden anmeldelse i Information.

http://www.information.dk/145231

Mht. Fossmos Vækstlaget: Det er jo fint nok, at andre anmeldere kan lide bogen (dog ingen uden forbehold). Jeg holder fast ved mit. Du beder om en argumentation, her er en skudt fra hoften, jeg har ikke bogen ved mig; mine noter lå på computeren.

Vækstlaget havde, så vidt jeg husker, en art neddæmpet ØK-stil over sig; der var i mine øjne ikke noget nyt ved den. Derudover husker jeg en enorm irritation over trangen til at slutte et digt med en lille skæg "krølle", et svirp med halen, som ligesom skal trække det hele ned i øjenhøjde. Alt for tit fungerer dén slags digte rigtig dårligt. Selv når det fungerer godt, så gør de det kun første gang, man læser digtet.

Jeg er i dén grad ikke enig med kunstfondens bedømmelse (som kan findes på Fossmos blog): "Livets alvor bliver hævet op af morskabens svæv" - det skriver de, og det lyder i sig selv ret forfærdeligt. Sådan som jeg husker det, er der snarere tale om, at ethvert alvorligt anslag nedgøres af en ikke særligt morsom digterstemme. Lyrisk humor kræver en langt højere grad af sproglig præcision, mere sproglig energi end det, man finder hos Fossmo. Synes jeg.

Et par af hans digte kan i øvrigt findes her. Jeg synes meget godt de illustrerer mine forbehold.

http://www.sentura.dk/mikkel_fossmo_anmeldelse.html#uddrag

Tak for svaret. Altid interessant at se, hvilke overvejelser en anmelder gør sig.
Pudsigt nok roser Torben Madsen netop i dag i Politiken Kunstfondens præmiering af Fossmo, Djørup, Bonnén og Jones ud fra devisen "Når store bøger passerer gennem små hjerner, så bliver de små bøger."
Og det kan han jo have så evigt ret i.