Levinsen/Bukdahl i avisen

Der er et fint dobbeltinterview med Lars Bukdahl og Jakob Levinsen i dagens avis. Heldigvis er det så tilstrækkelig langt, at de begge får lov til at kvalificere deres holdninger. Jeg kan godt forstå, at Levinsen gerne vil undersøge, hvorfor nogle bøger og forfatterskaber sælger; jeg køber også, at man skal gå til bøgerne med åbent sind. Men hvad nu, når man så stadig synes, de er dårlige - sådan som jeg f. eks. har haft det med Hanne-Vibeke Holst, som jeg næppe havde læst, hvis hun ikke var et mediefænomen, eller med Carsten Jensens Vi, de druknede og Morten Ramslands Hundehoved, som jeg konsekvent går i stå i. Skal jeg ignorere det? Så bliver "åbent sind" jo lig med en art omvendt smagsdommeri.

Man kan godt tilsidesætte sin egen smagsdom, når man skriver om litteratur, men så skriver man ikke en anmeldelse, så skriver man ... noget andet, en baggrundsartikel, en reportage, måske en videnskabelig artikel, noget helt fjerde. Men som anmelder kan man ikke vurdere en bog ud fra en forestillet gennemsnitlæsers forestillede smagsløg, man må skrive ud fra sin egen læseoplevelse. Og så må man prøve at kvalificere den så meget, at den bliver værd at forholde sig til også for dem, der ikke deler ens smag.

Jakob Levinsen mener så, at det er os andre, der tillægger hans afstemning for megen betydning; for et par dage siden var den udtryk for et demokratisk eksperiment. Men åbenbart et af de mindre betydningsfulde. Fred være med det.