Læsetid: 5 min.

Krisen er først forbi, når der kommer styr på ledigheden

Arbejdsløsheden i Europa har nået historiske højder som resultat af finans- og eurokrisen og håndteringen af dem. Politikerne er nu så småt begyndt at erkende, at den europæiske økonomi ikke kommer på fode igen, før de får styr på ledigheden
Arbejdsløsheden i Europa har nået historiske højder som resultat af finans- og eurokrisen og håndteringen af dem. Politikerne er nu så småt begyndt at erkende, at den europæiske økonomi ikke kommer på fode igen, før de får styr på ledigheden
28. januar 2012

Flere end 23,6 millioner EU-borgere — eller 9,8 procent af alle arbejdsduelige — står uden for arbejdsmarkedet. For den enkelte er det en tragedie, men også for udsigten til at få den europæiske økonomi på fode igen er det et stort problem. Det slog FN-rapporten World Economic Situation and Prospects 2012 (WESP), der udkom i sidste uge, fast:

»Den fortsat høje arbejdsløshed vedbliver at være en akilleshæl for den økonomiske genrejsning i de fleste udviklede lande,« skriver rapportens forfattere.

»De problemer, der forfølger den globale økonomi, er mangfoldige og indbyrdes forbundne. De mest presserende udfordringer ligger i at tage fat på den fortsatte jobkrise og udsigten til aftagende økonomisk vækst ... Mens arbejdsløsheden forbliver høj … og indkomster stagnerer, forsinkes genrejsningen på kort sigt på grund af mangel på samlet efterspørgsel,« uddyber de.

Niels Trampe, international chef for Dansk Arbejdsgiverforening i Bruxelles, er enig i rapportens konklusioner:

»Det er et stort problem med den høje ledighed i Europa, fordi det gør folk bange for at bruge penge og bange for fremtiden. Så det er lammende i øjeblikket,« siger han til Information.

Thomas Klau, senioranalytiker i European Council on Foreign Relations, uddyber fra tænketankens Paris-kontor:

»En yderligere stigning i arbejdsløsheden kan påvirke landenes gæld og underskud negativt og kan endda modvirke de tiltag, der bliver taget for at reducere underskuddene,« siger han til Information.

Forsømt dagsorden

Flere og flere iagttagere ser tegn på, at opmærksomheden er ved at skifte fra eurozonekrisen til ledighedsproblemet.

I slutningen af december lancerede EU-Kommissionen et ungdomsinitiativ for at fremme ungdomsbeskæftigelsen ved bl.a. at forbedre adgangen til startjob, praktikmuligheder og lærepladser. Og den danske statsminister og EU-formand, Helle Thorning-Schmidt (S), har lovet, at hun på topmødet i Bruxelles på mandag vil slås for, at indsatsen for at sikre beskæftigelse til især unge.

Massimiliano Mascherini, researchmanager i Eurofound — et EU-kontor, der arbejder specifikt med at forbedre leve- og arbejdsforholdene i unionen — siger til Information:

»2011 var eurokrisens og den stramme økonomiske politiks år. Nu er der en ny opfattelse af, at finanspolitiske stramninger ikke er nok, og at der er behov for at skabe job for at komme ud af krisen.«

Niels Trampe er enig:

»Vi tror, det kommer nu med det danske formandskab. Vi skal have sunde offentlige finanser, men det er ikke nok. De penge, vi har til rådighed, skal bruges bedre til at skabe vækst og beskæftigelse, og den dagsorden er blevet forsømt,« siger han.

Recession

De seneste prognoser fra OECD, IMF og FN vurderer, at EU’s økonomi som helhed i bedste fald vil stagnere i 2012, og at de 17 eurozonelande sandsynligvis vil tippe tilbage i en »mild recession« og skrumpe med 0,5 procent.

Stephen Roach, bestyrelsesformand i Morgan Stanley Asien, mener, at eurolandene allerede er i en »ganske langtrukken recession«. Og han vurderer, at det vil få de europæiske ledere til at bruge flere kræfter på at bekæmpe den arbejdsløshed, der i eurozonen har været på over 10 procent i syv måneder i streg, ifølge EU’s statistiske bureau, Eurostat.

»At de kæmper med krisen er bestemt forståeligt, men jeg tror, at debatten vil skifte til at bekæmpe recessionen i Europa,« siger han i et interview med Bloomberg i Davos.

»Mens vi kæmper med alle disse særlige tiltag for at forstærke obligationsmarkederne og indskyde likviditet i markederne, vil recessionen og den voksende arbejdsløshed blive et større og større emne at slås med for de europæiske regeringer,« tilføjer han.

Ledige koster

Konsekvenserne af den historisk høje ledighed — der i lande som Letland, Belgien, Storbritannien og Irland nu er højere end 12 procent — er ikke kun en bremseklods for den økonomiske genrejsning, det er også dyrt. Ifølge Eurofounds undersøgelse af 21 EU-lande koster alene den andel af de unge, der hverken er i arbejde, i lære eller under uddannelse, EU-borgerne omkring to mia. euro om ugen — svarende til omkring 100 mia. euro om året.

»Det er et meget konservativt bud, for i udregningen har vi kun indregnet tabt indtjening og udgifter til understøttelse,« siger Massimiliano Mascherini.

De unge er særlig hårdt ramt af krisen. Ifølge Eurostats seneste tal er der nu 5,6 mio. arbejdsløse unge under 25 år i EU — eller 22,3 procent — hvoraf 3,4 mio. bor i eurozonen. Den laveste ungdomsledighed er i Tyskland, Østrig og Holland, mens de unge i Spanien og Grækenland med hhv. 50 procent og 47 procent er hårdest ramt.

Tabt generation

Ungdomsarbejdsløsheden er et særlig bekymrende problem, fordi det på sigt også kan få alvorlige vedvarende konsekvenser for hele den europæiske økonomi, hvis en generation kobles af. Alene fra foråret 2008 til november 2011 er antallet af langtidsledige unge steget fra 3,6 procent til 6,1 procent.

»Det er de unge, der bringer udvikling og innovation ind på arbejdsmarkedet, så det er helt afgørende, at vi ikke taber dem, for så taber Europa,« siger Niels Trampe, der sammen med LO har fremsat forslag til, hvordan EU kan støtte en ændring af uddannelsessystemerne i medlemslandene, så de unge får en uddannelse, der svarer til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Mascherini supplerer:

»Hvis vi ikke udnytter vores fulde potentiale i Europa, vil vi ikke kunne konkurrere med USA og de nye markeder, så fra et makroøkonomisk perspektiv er det vigtigt ikke at have denne høje ungdomsledighed.«

For at skabe de nødvendige job er der imidlertid — ifølge et stigende antal iagttagere — behov for et kursskifte i Europas økonomiske politik. Ifølge den tidligere omtalte FN-rapport »svækker de finanspolitiske spareforanstaltninger, der blev truffet som svar (på krisen, red.), yderligere væksten og jobudsigterne, hvilket gør finanspolitisk justering og genopretningen af balancen i finanssektoren desto mere udfordrende«.

Thomas Klau er dog enig med Helle Thorning-Schmidt, som har sagt, at EU-landene skal gå på to ben og både stramme økonomien, så de svimlende underskud og statsgælden forsvinder, og samtidig stimulere væksten.

Men han påpeger, at det ikke desto mindre betyder, at der skal igangsættes tiltag, der fremmer vækst og beskæftigelse.

»Der er brug for fælles vækstfremmende tiltag i EU og i eurozonen. Det er klart, at en stram økonomisk politik, der ignorerer faren for, at eurozonen falder tilbage i recession, ville være en farlig politik. Og jeg tror endnu ikke, at vi har politikker på plads, der kan forhindre, at det sker,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal gribe fat om ondets rod og afbøde de virkninger, der gør arbejdsløshed til en katastrofe. Der bliver jo mildt sagt ikke arbejdet for lidt i verden, tværtimod.

Har vi overhovedet nogen værdier?.

Hvis man mener det at overleve i sig selv er en værdi, så kan der ikke være meget at komme efter. Trods vedvarende massive sociale problemer, også i opgangstider, er de bibeholdt, endog i nogen grad forværret.

Der er altså ikke tale om armod på grund af finanskrisen, men mere en mulighed for at stemme i sammen med den fattige, mens man fortsætter med at tømme lommerne.

Marianne Rasmussen

Det er på tide at tage den gamle idé op igen - om at dele en del arbejdspladser til to halvdagsjob. Det ville kunne løse en stor del af problemet og passe rigtig mange mennesker. Vi skal hellere søge at finde balance i vækst og levefod, så det hele ikke skal handle om at overgå hinanden, andre lande eller sidste års bundlinje.

Lad os få mere fokus på den enkelte og på menneskers trivsel i det hele taget. Det vil mærkeligt nok betale sig i det lange løb - selv om 'værdien' ikke altid kun vil ligge i kroner og ører. :-)

Mads Kjærgård

Ja man burde se på, hvorfor det er sådan en katastrofe at blive arbejdsløs! Hvorfor er det så svært at komme i arbejde igen? I de fleste tilfælde er der jo tale om mennesker, der har bevist deres formåen gennem mange år. But that aside, så fyrer stat og kommuner (og private) jo løs i øjeblikket, så det er jo 2 modsatrettede trends, som sædvanligt! EU vil gøre noget ved ledigheden, men EU vil også have balance i økonomien. Mette Fredriksen vil tvinge unge i uddannelse, det kan være godt nok, men selv os, der har en "halv telefonbog" i form af eksamens- og kursus beviser, vi har svært ved at finde nyt job, når det er. Så hvad hjælper det, hvis jobbene forsvinder? Men okay uddannelse i sig selv er selvfølgelig et gode!

Slettet Bruger

Krisen tager nok for alvor fart når og hvis ledigheden svinder ind og folk igen begynder at ævle om mangel på arbejdskraft og truslen fra asien, mens udviklingen i overforbrug og stresstilstande fortsætter derudaf. En dybereliggende krise er global omfattende krig, undertrykkelse, overbefolkning og lokalt her tilskyndet af grådighed og systematisk skoling til arbejde og forbrug, at uanset hvor mange sko eller elektroniske dimser folk bliver i stand til at købe, så er det kun en stakket frist for der er lige lanceret en ny og man kan ikke leve uden. Bedre er det ikke, hvis eneste betydelige supplement er sport og religion.

John Fredsted

Vækst og kamp og konkurrence, og vi skal vinde, så de andre må tabe, ligesom de andre tænker, at de skal vinde, så vi må tabe; produceren dippedutter og dingenoter, så blodet sprøjter og planeten vånder sig; vimsen og vralten og skrigen og skrålen på dette våde klippestykke i universets ugæstfrie kolde favn ... ak, åh, støn!

Vi er de hule mænd
Vi er de udstoppede mænd
Lænet med hinanden
Hoveder fyldt med halm
Ak!
T. S. Eliot

Hvad er egentlig definitionen på fuld beskæftigelse i denne forbindelse?

Danmark har ikke haft noget, der blot ligner fuld beskæftigelse siden 1971/72. - Altså for 40 år siden. Dengang varede den "fulde beskæftigelse omkring 9 år, og var egentlig en strukturel omstilling fra landbrugssamfund til industrisamfund, da 64% af arbejdsstyrken dengang var beskæftiget i den primære sektor.

Fuld beskæftigelse er et fint mål, som man kan hygge sig med i mange år, da netop produktiviteten til stadighed skyder det længere ud i fremtiden.
Skal måles nås, kræver det en samfundsomstilling, hvor nogle giver plads til andre, og det skal de selvklart have betaling for.

Søren Kristensen

For mig er det ikke en katastrofe at være arbejdsløs; for der er jo også en vis frihed ved selv at kunne disponere over sin dag osv. Katastrofe er simpelthen for stort et ord i den sammenhæng, men omvendt kan det da godt af og til være lidt irriterende, at høre de mange velbetalte politikere og journalister udtale sig om emnet. Arbejsløshed er ikke noget at stræbe efter, men katastrofe? Ah..

Freddy Andersen

Ja det er ufatteligt hvor meget jord der kan være i hovederne på diverse politikere, men det går vel ikke op for dem før der ikke er mere at tage af.

"Ungdomsarbejdsløsheden er et særlig bekymrende problem, fordi det på sigt også kan få alvorlige vedvarende konsekvenser for hele den europæiske økonomi, hvis en generation kobles af."
Betragtningen er selvfølgelig korrekt.
Ungdomsarbejdsløsheden får konsekvenser flere generationer frem i tiden.
Med arbejdsløsheden i sig selv er problemet og politikerne som den helt centrale aktør i løsningen.
Politikernes manglende evne til gribe ind og regulerer ressourcerne og deres berøringsangst overfor finanskapitalen hårrejsende.
Situationen er ikke mere indviklet end, at bedre skal kunne betale sig at opnå forrentning kapitalen gennem praktisk virksomhed end af arbejdsfrie indtægter som banker, kapitalfonde m.f. lever af.
I stedet angriber politikerne vedvarende - især - arbejdsløse og gør dem til problemet.
Mistænkeliggørelsen om arbejdsløse egentlig ønsker et job udtrykker politikerne dagligt og Kongedømmets overhoved fortæller i Nytårstalen, at det for den enkelte kan være nødvendigt at flytte til en anden by eller anden landsdel.
Ufatteligt at det i et samfund med et højt uddannelsesniveau forsat er muligt at agere så primitivt uden der reageres.
Hver eneste arbejdsløs har jobprofil på 'Jobnet'.
Da jeg i 2006 blev arbejdsløs oprettede jeg også en jobprofil og beholdt den efter jeg fik arbejde og har 'fornyet' den lige siden.
På de seks år har 29 arbejdsgivere været inde og kigge på den hvilket vil sige, at ca. 5 arbejdsgivere om året!
Når menneskerettigheder andet steds i avisen behandles kunne det være meget velplaceret også at behandle politikernes adfærd overfor ledige lønmodtagere i det perspektiv.
Ledige skal, så vidt jeg kan se, i erhvervspraktik efter de har gået ledige i længere tid.
En periode hvor deres evne til at arbejde bliver vurderet efter den ledige har sendt utallige ansøgninger.
Ansøgninger som må betragtes som eksamensopgaven der færdiggør studiet og sendes uge efter uge og måned efter måned.
I sig selv et voldsomt pres og derefter - for rigtig mange ledige - dumpe karakter uge efter uge og måned efter måned. Jeg tror ledigheden hos langt de fleste fylder rigtig, rigtig meget og politikernes frontale angreb på de ledige har en invaliderende konsekvens.
Ingen kan i længden stå for disse angreb og problemet bliver så ikke blot ungdomsarbejdsløsheden og konsekvensen af denne for fremtiden.
Problemet er ledigheden her og nu og politikernes målrettede anvendelse af 'håneretten' som politikerne mener de har.