Læsetid: 5 min.

Nedskæringer forener den britiske venstrefløj

Den britiske venstrefløj er langtfra enig om vejen frem efter Labours valgnederlag sidste år. Men en ny onlineaktivisme har formået at samle den gamle garde og en ny generation aktivister
The Morning Star delte 30.000 gratis aviser ud til de frem-mødte demonstranter til lørdagens march i London. Det var læserne selv, der mødte op og delte avisen ud til de marcherende. Alt efter hvem man spørger, så deltog mellem 250.000 og 400.000 englændere i demonstrationen, og alle aviser på nær et par hundrede blev delt ud. De overskydende røg på genbrugsbilen, der sammen med en hær af skraldemænd fulgte i hælene på mennesketoget gennem Londons gader.

The Morning Star delte 30.000 gratis aviser ud til de frem-mødte demonstranter til lørdagens march i London. Det var læserne selv, der mødte op og delte avisen ud til de marcherende. Alt efter hvem man spørger, så deltog mellem 250.000 og 400.000 englændere i demonstrationen, og alle aviser på nær et par hundrede blev delt ud. De overskydende røg på genbrugsbilen, der sammen med en hær af skraldemænd fulgte i hælene på mennesketoget gennem Londons gader.

Mie Schärfe

2. april 2011

LONDON — »Vi har haft en borgerlig regering i årevis. Nogle gange kalder den sig bare Labour,« siger Bill Benfield, mens han viser vej gennem labyrinten af computerborde i avisen Morning Stars redaktionslokale.

Frem for portrætter af Marx og Lenin, der sikkert engang prydede væggene, da avisen stadigvæk var ejet af Kommunistpartiet, hænger der nu avisudklip af David Beckham og en oversigt over den konservative-liberale regeringskoalitions ministre. Kun et enkelt lille hammer og sejl henviser til avisens fortid — udover dens placering midt i et industriområde i Østlondon omgivet af varehuse og store, mudrede parkeringspladser for tunge køretøjer. I baggrunden troner det nybyggede Olympiske Stadion op. Et af de få tilbageværende områder, hvor der er en koncentration af manuelle arbejdere.

»Tony Blair og Gordon Brown var ren gift for Labour. Ed Miliband er lidt bedre, men vi kræver endnu bedre. Vi forsøger at ændre Labour tilbage til det, det startede med at være: arbejderklassens parti,« siger Benfield, avisens 63-årige redaktør, en spinkel og velartikuleret mand, med en fortid på både Oxford Universitet og som typograf og fagforeningsaktivist.

En halv times tid med tog fra de mudrede veje i Hackney Wick sidder en anden bladmand — Robert Philpot, direktør for New Labour-lobbygruppen Progress, der udgiver et månedligt magasin af samme navn. Gruppen - der har adresse i det pulserende St. James' Park-område tæt på magtens centrum — blev oprettet i 1996 af overskuddet fra Tony Blairs formandskampagne. Philpot og hans medlemmer er ikke overraskende uenige i Benfields karakteristik af New Labour-årene.

»Blair og Brown tog udgangspunkt i en revisionistisk tradition, som gik ud på at udrede midler og mål. Det handlede om at promovere lighed og lige muligheder for alle, men samtidig at omfavne markedsøkonomien,« fortæller han fra gruppens redaktion, hvor billederne af New Labour-arkitekterne Tony Blair og Peter Mandelsen endnu ikke er blevet udskiftet med Ed Miliband og Ed Balls.

»Hvis man ser på resultaterne fra Labours regeringstid, så blev der gjort fremskidt i nedbringelsen af børnefattigdommen, der blev introduceret en minimumsløn, sundhedssystemet blev moderniseret, der blev investeret i skoler — det er alt sammen traditionelle Labour-ideer,« siger den godt 40-årige Philpot, der tidligere har været rådgiver for den forhenværende Labour-minister Tessa Jowell.

Internettet forener

Ét parti — to vidt forskellige fortolkninger af fortiden og visioner for fremtiden. Og indimellem Benfield og Philpot er der et utal af nuancer. Mange af dem er blevet tydelige igen, efter at Labour sidste år tabte regeringsmagten efter 13 år. Den nye koalitionsregering og dens benhårde nedskæringsprogram har bogstavelig talt vækket den slumrende venstrefløj til live igen. Labour rapporterer om over 10.000 nye medlemmer, partiet har indhentet det tabte i meningsmålingerne, og i efteråret oplevede landet en bølge af demonstrationer og universitetsbesættelser som reaktion på regeringens beslutning om at hæve brugerbetalingen på universiteterne. Et væld af enkeltsagsgrupper - både fysiske og online — er sprunget op i forsøg på at beskytte offentlige servicer som biblioteker, teatre, svømmehaller, den ugentlige affaldsafhentning, sundhedsvæsenet og landets skove.

Med opblomstringen af aktivismen er der imidlertid opstået en fare for, at myldret af stemmer og protester vil sløre det overordnede anti-nedskærings-budskab. Som reaktion på det blev Netroots UK født.

»Netroots UK er en onlineparaply for progressive aktivister i et forsøg på at koordinere indsatsen,« siger 28-årige Daniel Elton, en af medstifterne af gruppen, der i januar holdt sit første store seminar, hvor de 400 fremmødte modtog undervisning i onlineaktivisme.

»Det viser en progressiv venstrefløj i udvikling,« tilføjer Elton, der til daglig er direktør for bloggen Left Foot Forward.

Det politiske blogmiljø i Storbritannien har de senere år været domineret af højrefløjen, men også det har ændret sig siden systemskiftet.

»Netroots er blandt andet inspireret af, at højrefløjen har været et skridt foran venstrefløjen de seneste år. Men valgnederlaget har uden tvivl givet venstrefløjen et boost. Jeg tror, mange undervurderede, hvad det ville betyde at få en konservativ regering,« siger Elton, hvis blog holder til i et lille lejet taglokale, ligeledes i St. James' Park.

22-årige Jennifer O'Mahoney skriver for en af de nye blogge, Liberal Conspiracy, og deltog i Netroots UK's seminar. Hun mener, at det via Netroots UK er lykkedes at forene kræfterne på venstrefløjen, lige fra de traditionelle fagforeninger og Labour-tilhængere til miljøorganisationerne og bloggerne.

»Onlinemiljøet har virkelig hjulpet med at genoplive aktivismen. Klicheen er, at onlineaktivisme bare handler om at brokke sig, men det har virkelig manifesteret sig fysisk. Det har været et fantastisk redskab i organisationen af protester, og marchen i lørdags mod nedskæringerne er nok det mest synlige bevis for det,« siger hun over telefonen fra Liverpool.

Den omtalte march oversteg selv arrangørernes forventninger. 250.000 demonstranter fra hele landet marcherede gennem London i protest mod nedskæringerne.

Nedskæringerne er blevet fællesnævneren for en meget blandet gruppe venstrefløjsaktivister, som — erkender både Elton og O'Mahoney — har meget forskellige versioner for fremtiden.

»En person, som fører kampagne imod ændringerne i sundhedsvæsenet, har måske ikke så meget til fælles med en anarkist, men de har fundet fælles fodslag i nedskæringerne,« siger Jennifer O'Mahoney.

Yderpunkterne

Forskellen i visioner for fremtiden på yderfløjene er tydelige i samtalerne med redaktør Bill Benfield og direktør Robert Philpot.

»Det ville være en start, hvis Labour sagde, at vi slet ikke behøver at skære, i stedet for at sige, at de konservative skærer for hurtigt og for meget. Det bør ikke være en konkurrence, hvor Labour siger, at de kan administrere kapitalismen bedre end de konservative, og at de ikke vil være helt så væmmelige,« siger Benfield, som fastholder, at pengene til dækning af statens underskud kan findes ved at skrotte landets dyre atomforsvar frem for svømmehaller og biblioteker.

Philpot erkender, at New Labour-årene og David Camerons 'One Nation-konservatisme' har betydet, at forskellen mellem højre og venstre i britisk politik er mere udvisket. Men nedskæringerne har gjort forskellen tydelig igen, mener han.

»De konservative forstår ikke dybden af folks indgroede ønske om ordentlige offentlige ydelser. De taler venstrefløjens sprog, fordi de ved, at landet overvejende er centrum-venstre,« siger han, men påpeger, at de reelt regerer længere til højre.

Det har gjort regeringen upopulær, men Labour skal ikke kalkulere med, at det er nok til at give dem sejren om fire år, påpeger han: »Labours angreb på nedskæringerne bør ikke være baseret på, at alle offentlige servicer er fantastiske. Vi skal have vores egne ideer for, hvad vi skal gøre for at forbedre dem. Og så skal vi påpege, når der er uoverensstemmelser mellem regeringens ord og handlinger,« siger han.

Jennifer O'Mahoney påpeger, at dette netop er onlineaktivisternes styrke.

»Når Cameron siger, at vi alle er fælles om det her, så trykker False Economy en opgørelse, der viser, at nedskæringerne rammer de svageste hårdest,« siger hun.

Daniel Elton mener, at internettet og den såkaldte 'clicktivisme' kan være med til at involvere og engagere folk. Politikernes opgave er så, mener han, at komme med en politisk narrativ, som kan finde opbakning bredt i befolkningen.

»Folk stemmer på en bredere filosofi, ikke detaljer. Ed Miliband taler f.eks. om 'den pressede midte', og det forener Daily Mail-læserne såvel som de traditionelle fagforeningsfolk,« siger han.

Læs mere på: www.netrootsuk.org www.leftfootforward.org www.liberalconspiracy.co.uk,www.ukuncut.org.uk www.progressonline.org.uk www.morningstaronline.co.uk

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

    9. april 2011
    Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu