Læsetid: 4 min.

USA ikke i tvivl: Vi har ret til at gribe ind

17. februar 1998

Kun få i USA sætter spørgsmålstegn ved, om Washington har ret til at gribe militært ind mod Irak BOSTON I den amerikanske offentlighed raser der ingen debat, om USA er berettiget til at iværksætte et luftangreb mod Irak uden på forhånd at have søgt om bemyndigelse i Sikkerhedsrådet. Det tages ganske enkelt for givet, at den irakiske regerings overtrædelse af en række FN-resolutioner bemyndiger Washington til at anvende magt. "Vi har det nødvendige mandat, vi har viljen, forpligtelsen og vi har midlerne til at gribe ind," har den fyndige udenrigsminister Madeleine Albright erklæret fornylig. Præsident Bill Clintons sikkerhedsrådgiver Sandy Berger ligger helt på samme linje: "Vi mener ikke, at vi har brug for flere FN-resolutioner. I et halv snes resolutioner har Sikkerhedsrådet erklæret, at Saddam Husseins handlinger er utilladelige og at Irak har begået et selvindlysende brud mod international lov." I FN's sikkerhedsråd argumenterer USA, at Irak har overtrådt betingelserne for den våbenhvile, der blev underskrevet efter Golf-krigen i april 1991 og som blev udmøntet i FN-resolution 687 - nemlig tilintetgørelse af sine missiler og kemiske og biologiske våben. Rådet nedsatte i den forbindelse FN' særkommission for Irak, UNSCOM, som fik til opgave at overvåge afrustningen og foretage de nødvendige inspektioner. Det blev accepteret af den irakiske regering. Når Irak blokerer for inspektioner, så er der tale om en klar overtrædelse af Resolution 687, hvilket USA tolker som et brud på en våbenhvile, som aldrig er blevet formaliseret i en fredstraktat. Det skulle berettige en genoptagelse af Golf-krigen. Ny FN-resolution Dette argument accepteres imidlertid ikke af alle amerikanske eksperter i folkeret. "Efter min mening er der behov for en ny FN-resolution, som bemyndiger magtanvendelse mod Irak," siger Alfred Rubin, professor i folkeret på Fletscher School of Law and Diplomacy, til Information. Professor Rubin forklarer: "FN-resolution 678 fra januar 1991 bemyndigede anvendelse af magt i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait i 1990. Det står der intet om i FN-resolution 687 fra april 1991. Hvis sidstnævnte resolution havde givet mandat til fortsat brug af magt, ville sagen være klar. Jeg mener derfor, at det må være FN's sikkerhedsråd og ikke USA, der skal tage afgørelsen." "At gå uden om Sikkerhedsrådet i denne sag ville være at løbe en enorm risiko, for uden en specifik resolution ville USA i andre landes øjne ikke være på legitim grund. Det kan ikke nytte noget, at USA påtager sig at være international politibetjent. Så kunne andre stormagter gøre det samme og i sidste instans ville hele FN's charter falde fra hinanden," mener Alfred Rubin, hvis seneste bog "Ethics and Authority in International Law" netop er udkommet. Den amerikanske folkeret-ekspert fremhæver endvidere, at andre end Irak har overtrådt FN-resolutioner uden af den grund at blive straffet af det internationale samfund. "I slutningen af 1970'erne overtrådte USA FN's økonomiske blokade mod Rhodesia ved at importere zink. Men der skete ikke noget, så fra et juridisk synspunkt fører overtrædelsen af en FN-resolution ikke nødvendigvis til magtanvendelse," siger han. Men Rubins synspunkt deles langt fra af alle amerikanske folkerets-eksperter. En af de mest fremtrædende er professor Ruth Wedgwood fra Yale University. "Jeg finder regeringens argumentation for at gribe ind ret overbevisende. I internationale konflikter af denne art er intet krystalklart, men fra et juridisk synspunkt har USA sit på det tørre," siger hun til Information. USA har sit på det tørre Wedgwood bygger sin argumentation på tre hovedsynspunkter. *Irak kan ikke på en og samme tid drage nytte af våbenhvilen og så overtræde den. *Siden Golf-krigen har USA og dets allierede flere gange anvendt magt for at håndhæve inspektionen af Iraks kemiske og biologiske våben. Så der findes præcedens for at gribe ind. *Et angreb kan begrundes med et kollektivt forsvar, der skal foregribe Iraks anvendelse af masseødelæggelsesvåben. "Sikkerhedsrådet erklærede i oktober 1997, at Irak havde et begået et åbenlagt brud på dets forpligtelse til at give UNSCOM fri og uhindret adgang. Det er en åbenlys overtrædelse af våbenhvilen," mener professor Wedgwood. Hun fortsætter: "I januar 1993 foretog USA, Storbritannien og Frankrig luftangreb mod baser i det sydlige Irak. Det skyldtes, at Irak havde nedlagt forbud mod, at UNSCOM kunne bruge sine egne fly til overvågning. "Til sidst er det afgørende, at det internationale samfund handlede under FN's paragraf om selvforsvar i 1991, fordi vi jo vidste, at Saddam Hussein havde til hensigt at anvende kemiske og biologiske våben. Det samme kan man argumentere nu. Det gælder om at foregribe hans brug af disse våben." "Det er klart, at den amerikanske regering ville føle sig politisk bedre tilpas, hvis den havde en specifik resolution, der bemyndiger magtanvendelse i den nuværende situation. Men det er ikke nødvendigt", mener professor Wedgwood.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu