Læsetid: 5 min.

Skygger i junglen

I ’Våben fra himlen’ om danskeren Niels Chr. Nielsens medvirken i våben-nedkastning over Purulia, bliver de essentielle spørgsmål aldrig besvaret
16. maj 2001

På Platanvej i København bor bevægelsen PROUT, eller Proutist International – også kendt under betegnelsen Ananda Marga. PROUT står for progressive utilization theory –– en teori, der handler om at gøre bedre og mere retfærdig brug af verdens ressourcer, udviklet af inderen P. R. Sarkar i 1950’erne.

Ananda Marga er på én gang en åndelig bevægelse og en bistands-NGO, der arbejder med praktiske projekter inden for uddannelse og lokalsamfundsudvikling, men er også kendt som en torn i øjet på den kommunistisk dominerede venstrefronts-regering i Vestbengalen.

Og bevægelsen kom for alvor i mediernes søgelys herhjemme i 1995, hvor en dansker ved navn Niels Chr. Nielsen medvirkede ved en nedkastning over Purulia i Vestbengalen af 500 AK-47 rifler, 250.000 patroner, 12 raketkastere og 100 anti-tank-granater – angiveligt til støtte for Ananda Marga-guerrillaer i kamp mod såvel kommunisme som verdenskapitalisme.

Denne fantastiske historie – som ikke blev mindre fantastisk af, at Nielsen i modsætning til en anden hovedmand, Peter Bleach, og flyets lettiske besætning slap væk fra politiets klør, da flyet blev tvunget ned – blev behandlet i DR-tv’s Kriminalmagasinet sidste vinter og tages nu op igen i den journaliststuderende Laila Miermonts bog Våben fra himlen.

Den mystiske Nielsen

Laila Miermonts udgangspunkt er dels, at hun er forarget over den vildledende dæmonisering, hun hævder blev Ananda Marga til del i Kriminalmagasinet, dels at hun ved et tilfælde tidligere er blevet bekendt med Niels Chr. Nielsen og har haft held til at opspore og interviewe ham.

Bogen falder således i to dele – én, der redegør for nedkastningsaffæren og Ananda Margas historiske baggrund og aktiviteter i Indien og Vestbengalen og en anden, der består af et langt og noget ufokuseret interview med den mystiske Nielsen, der også er kendt som barfodsrøveren og har levet på flugt fra politiet siden et bankrøveri i 1982.

Den første del er mildt sagt ensidig og ukritisk og bygger næsten udelukkende på PROUT-publikationer og på Ananda Marga-hjemmesiderne www.prout.org og www.gurukul.edu.

Den skildrer bevægelsen som åndeligt og idealistisk motiveret, omend det også betones, at stifteren Sarkar er nevø af Subhas Chandra Bose – den militante, revolutionære nationalist med kælenavnet Netaji, hvis Indian National Army kæmpede sammen med japanerne mod den britiske kolonialisme under Anden Verdenskrig.

En helt også for de regerende kommunister i Calcutta (eller Kolkata, som den nu er blevet omdøbt), efter hvem både lufthavn og en metrostation er opkaldt (og selv dæmoniseret som en art Hitler-klon i Günther Grass’ Calcutta-bog Række tunge fra 1988).

Uden perspektiver

Mere vigtigt er det, at Miermont ikke er i stand til placere tingene i perspektiv og redegøre for den politiske historie og mangfoldigheden af maoistisk-radikalistiske grupper på venstrefløjen, der gør det forståeligt (omend ikke nødvendigvis sympatisk), hvorfor den vestbengalske regering har ageret så repressivt over for Ananda Marga.

Og derfor heller er i stand til at give en nuanceret præsentation af bevægelsen og dens analyse af kommunismen som kapitalismens allierede.

Miermont frikender Ananda Marga for at have noget som helst med den væbnede kamp at gøre, som nedkastningen skulle støtte – i stedet skildrer hun affæren som et komplot udtænkt af den britiske efterretningstjeneste, som Peter Bleach skulle have været agent for.

Det er uklart, hvad Niels Chr. Nielsens rolle har været i denne forbindelse, selvom det også antydes, at danske PET skulle have haft en aktie i sagen.

Uklart endvidere hvad motivet for spion-bosserne skulle have været – Miermont nævner to muligheder, hvis sandsynlighed hun ikke går i dybden med: På den ene side kunne der være tale om et komplot, der skulle undergrave venstrefronts-regeringen i Vestbengalen i britisk og den indiske centralregerings interesse.

På den anden side kunne hele planen i også Vestbengalens regerings interesse gå ud på gennem nedkastningen at lokke fjender af staten ud af busken og slå en klo i dem.

Surt i alle fald for Peter Bleach, der nu på sjette år sveder den af i ét af Kolkatas ikke lystige correctional homes, mens Nielsen er forduftet, og de stakkels letter fornylig løsladt efter russisk pres.

Vil ingen ende tage

Men alt dette forbliver spekulationer i Miermonts fremstilling, der til trods for hendes universitetsuddannelse (hun læser journalistisk på Roskilde Universitetscenter), er blottet for kildekritik og bestræbelse på at se tingene fra mere end én side.

Den er derudover sjusket – Jyoti Basu, der er en institu-tion som premierminister i Vestbegalen kaldes konsekvent »Joyti«, Erik Kjærgaard, der er Gandhi-kender fra RUC, kaldes lige så konsekvent »Kjærsgaard« – formodentlig i analogi med den nu afdøde folkekære tv-stjerne og chef for Den gamle by i Århus, der dog stavede sit navn med »e«.

Anden del af bogen er ikke mindre forvirrende. Miermont gør meget ud af sin befippelse ved at sidde over for den berømte flygning – »du er jo en appelsin i turbanen for sådan en journalistspire som mig – kan man forestille sig en bedre historie end at møde en ’ægte eftersøgt’?«

Hun er glad for at have »mødt virkeligheden bag en overfladisk og kynisk mediekarikatur... det har været fuldstændig livgivende for mit forhold til faget journalistik,« og interviewet strækker sig over næsten 60 sider og vil ingen ende tage.

Ubesvarede spørgsmål

Men Laila Miermont forbliver hele samtalen igennem kvidrende mikrofonholder og stiller ikke Nielsen ét eneste af de utallige spørgsmål, det kunne have være interessant at få oplyst – hvad var målet med nedkastningen for den politisk motiverede Nielsen, der klart sympatiserer med Ananda Marga?

Hvad er Ananda Margas forbindelse til væbnede oprørsgrupper i Vestbegalen?

Hvad var efterretningstjenesternes rolle – var den ene eller den anden eller slet ingen af de lancerede teorier sandsynlig?

Her må journalistspiren blot konstatere, at »der var spørgsmål som han, måske af indlysende grunde, ikke ville besvare og som derfor ikke er medtaget.«

Det er således ikke meget, man konkret får at vide af Våben fra himlen, men interviewet med Niels Chr. Nielsen giver dog et indtryk af en type person og en verdensanskuelse, der er interessant.
En art blanding af praktisk gris og global visionær, som går ind for PROUT og, i stil med Tvind-folkene og deres tankegang, både vil arbejde konkret og jordnært med de jævne og undertrykte folk og samtidig i det skjulte omstyrte verdensordenen.

Måske har vi her at gøre med en verden af globale aktivister, NGOer og sociale bevægelser, der først for alvor nu er ved at komme til live som virtual reality på Internettet og fremtræder som uvirkelige gespenster, indtil våbnene en dag begynder at drysse ned fra himlen.

Laila Miermont: Våben fra himlen. 150 s., 198 kr. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu