Interview
Læsetid: 4 min.

Nyheder er stadig noget, man betaler for

Gratisprincippet er ikke slået igennem i de amerikanske medier. Tværtimod betaler folk gladelig for tv-nyheder og seriøse aviser
Udland
21. juni 2002

I Boston har folk siden sidste år kunnet læse gratis avis fem dage om ugen. Ja, De gætter rigtigt. Metro-kæden udgiver Boston Metro, hvis layout ligner den danske udgave på en prik. Avisen ligger hver morgen i stabler uden for metrostationer, busstoppesteder, i ejendommes opgange, og hvor end bostonianerne stimler sammen i det offentlige rum.

Ja, den bliver læst, men byens to store dagblade – Boston Globe (ejet af New York Times) og Boston Herald (ejet af Rupert Murdoch) – synes næppe at tage notits. Ingen af de to flagskibe har tænkt sig at følge trop med en Urban. Truslen bliver ignoreret.

Sidste år satte Boston Globe løssalgsprisen op fra 25 cents til en halv dollar. Trods al snakken om økonomisk recession bugner den seriøse avis med annoncer dag ud og dag ind.

»Europæere anser formentlig USA for at være gratisnyhedernes mekka. Lige fra fjernsynets barndom har reklamer jo betalt for tv-nyhederne, men det samlede billede er mere komplekst. I dag betaler faktisk flere amerikanere for nyheder og indhold,« påpeger medieanalytiker Richard Parker fra Kennedy School of Government på Harvard University.

For få år siden frygtede store såvel som små amerikanske aviser, at deres web-udgave ville drive læserne fra papir til internet.

»Vi har utvivlsomt set et ryk i den retning, men det er til at overskue. Når det kommer til stykket, sælger store aviser som Wall Street Journal, Washington Post og New York Times i dag flere aviser end for fem år siden. De har oven i købet tiltrukket flere læsere gennem deres internetsider,« forklarer Parker.

Selv for USA Today går det strygende. Avisen blev lanceret som USA's første landsdækkende dagblad og lignede i begyndelsen mere en papirudgave af tv-nyheder end et dagblad. Men i de seneste år har USA Today fået ry for at være et seriøst nyhedsorgan, der graver dybt og leverer kvalitetsstof. »Mange amerikanere køber USA Today som deres nr. 2 avis,« siger Richard Parker.

At amerikanerne gerne åbner pengepungen for at sluge nyheder, illustreres af et paradoks. Inden kabel-tv-æraen for alvor slog igennem i 1980'erne, havde den typiske amerikanske husstand kun adgang til en halv snes tv-stationer. Folk så aftennyheder og sitcoms på ABC, NBC og CBS og i mindre udstrækning på den offentligt ejede kanal PBS.

»Ingen betalte en klink. Reklamerne finansierede hele molevitten,« erindrer Parker. I dag betaler den gennemsnitlige amerikanske familie mellem 400 og 600 dollar om året for at se tv.

Årsagen ligger lige for. Kun de fattigste lag i befolkningen bruger stadig tv-antenne. Alle andre er gået over til at abonnere på kabel-tv, der tilbyder et sted mellem 60 og 100 kanaler. I buketten er inkluderet de landsdækkende networks ABC, CBS, NBC og Rupert Murdochs Fox TV.

»Seerundersøgelser viser besynderligt nok, at 60-70 pct. af abonnenterne på kabel-tv foretrækker at se de traditionelle network-stationer, som de faktisk kunne få gratis med antenne. Man kan spekulere på, om de surfer over kabel-tv stationerne,« bemærker Richard Parker, der er forfatter til Mixed Signals: The Future of Global Television News.

Oven i det skal lægges, at det månedlige abonnement på kabel-tv i USA stiger støt – uden at gryende lokale protestbevægelser har kunnet overbevise Kongressen i Washington om at gribe ind med regulering.

Årsagen til prisstigningerne skal søges i konsolideringen af mediebranchen. Mange kabel-tv selskaber er blevet sluset ind i multimedie-koncerner som AOL Time Warner, Viacom og Disney eller overtaget af teleselskaber. »Nu skal gælden betales tilbage til bankerne, og forbrugerne må holde for,« siger Parker.

Langtfra alle er enige i Harvard-analytikerens udlægning. Mediekommentator Michael Wolff fra New York Magazine mener, at samlingen af nyhedsformidling, underholdning, internet og distributionskanaler i store multimedie-koncerner er symptomatisk for branchens fragmentering og svækkelse.

»Forbrugerne er ikke længere villige til at betale for information, og mediebaronerne aner ikke, hvordan de skal tvinge dem. Selskaberne distribuerer masser af information og indhold, men de aner ikke, hvordan de skal tjene penge,« sagde Wolff til The Guardian sidste år.

Michael Wolff har intet til overs for mediebaronernes motiv for at konsolidere branchen. »Det bæres frem af ren desperation og egomani. Det giver ingen mening at samle alt under et tag,« siger han.

Han kan med rette pege på Time Warner, som i 2000 blev opkøbt af det langt mindre America Online ud fra devisen, at Steve Cases internetselskab skulle tjene som markedsføringskanal for mediekoncernens enorme udbud af underholdningsprodukter og nyhedsmagasiner.

Efter fusionen bebudede ordførende direktør Jerry Levin, at konstellationen var »et nyt paradigme« i mediebranchen, som ville omdefinere måden hvorpå man fremstiller og distribuerer underholdning og nyheder. Men to år efter er koncernens markedsværdi faldet med 50 procent, skønt den stadig er verdens største mediekolos.

»Ideen om at skabe synergi mellem de forskellige grene i en multimediekoncern virker kun i den grad, man kan promovere et produkt gennem mange distributionskanaler. Men det er ikke, fordi besparelserne er så store. En film lavet af Warner skal jo også markedsføres alle mulige andre steder,« forklarer Richard Parker.

Hertil kommer, at hvert led i multimediekæden ikke nødvendigvis ønsker at give køb på deres redaktionelle uafhængighed. Time Magazine eller Entertainment Weekly (begge ejet af AOL Time Warner) vil gøre alt for at undgå at blive opfattet som markedsføringsinstrument for Warner-film. »Vi skal ikke markedsføre koncernens egne produkter,« sagde Don Logan, chef for Time Inc., til The Economist i januar.

Den frie kreativitet kan tilmed let blive kvalt inden for rammerne af et multimedieselskab. »Alle de fordele, man opnår i kraft af størrelse, investeringskapital og synergi, modarbejder fundamentalt set kreativitet,« understregede Peter Chernin, ordførende direktør i Murdochs News Corp., i det britiske nyhedsmagasin i maj.

Indtil videre ligner AOL Time Warner og lignende mediegiganter kolosser på lerfødder. Spørgsmålet er, om forbrugerne er umættelige og vil blive ved med at betale for en lind strøm af infotainment, eller om de kobler fra og vandrer tilbage til den tid, hvor en nyhed var en nyhed og en film en film.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her