Læsetid: 3 min.

Kinas dilemma er til fordel for USA

Den kinesiske regering frygter konsekvenserne, hvis USA får kontrol over Iraks olie og derfor er Kina imod en Irak-krig. Alligevel er det usandsynligt, at Kina bruger sit veto, da landet er for økonomisk afhængigt af USA
4. marts 2003

Analyse Den kinesiske regering er i et dilemma. Kinas interesser står til at tabe ved en amerikansk ledet krig mod Irak, men Beijing har ikke råd til direkte at modsætte sig USA’s vilje. Det mener en af Kinas førende analytikere af Kinas relationer med Mellemøsten. »Når Tyskland og Frankrig modsætter sig USA, anses det bare som en skærmydsel mellem brødre, men når det er Kina, tolkes det mere alvorligt,« siger Zhang Xiaodong, generalsekretær for Kinas Society for Middle East Studies og professor ved Kinas Akademi for Samfundsvidenskab. Hvis der fra kinesisk side skal findes et positivt aspekt ved Irak-krisen og en eventuel krig, er det, at USA’s udenrigspolitiske søgelys for en stund er taget bort fra de traditionelle problematikker mellem USA og Kina: »USA har ikke tid til at koncentrere sig om emner, der normalt skaber splid, såsom Kinas indenrigspolitiske udvikling og Taiwan,« observerer Zhang. Olie som gidsel Men på længere sigt kan krisen skade både Kinas økonomi og strategiske interesser. Større amerikansk indflydelse i Mellemøsten er en bekymrende udvikling for Kina: »Hvis USA hurtigt vinder den potentielle krig mod Irak og får indsat et venligtsindet styre i Baghdad, vil det politiske landskab blive ændret. USA vil gennem kontrollen over Irak og landets olie have et bedre udgangspunkt for at gennemføre en unilateral udenrigspolitik,« vurderer Zhang. »Olien kan i fremtiden blive et gidsel, hvorved USA kan presse Kina til indrømmelser på vigtige områder.« Den kinesiske regerings altoverskyggende mål er at sikre landets fortsatte økonomiske vækst, og her spiller fri adgang til olie en vital rolle. Omkring 30 procent af Kinas olieforbrug bliver dækket af import, hvoraf over halvdelen kommer fra Mellemøsten. Kinas hastige økonomiske udvikling forårsager en tørst efter olie, som den lokale produktion i større og større grad ikke kan holde trit med. Zhang anslår, at Mellemøstens oliekilder i fremtiden vil få endnu større betydning for Kinas energiforsyning. En sejr i Irak vil give USA et fast fodfæste i Golfen, ligesom krigen i Afghanistan allerede har sikret USA adgang til Syd- og Centralasien. Zhang Xiaodong fortæller, at Kina føler en stigendeklaustrofobi, efter, at USA via allierede i Øst, såsom Taiwan, Japan og Sydkorea og nu med øget tilstedeværelse i Centralasien har indkredset Kina, og gjort indhug i det område Kina ellers har set som sin egen baghave. Traditionelle kinesiske allierede, som for eksempel Pakistan, er kommet mere og mere under amerikansk indflydelse. Strategisk resulterer det i forringede manøvremuligheder for Kina, og det kan vise sig vigtigt. Kina står foran at blive en ny stormagt, der vil fungere som modvægt til, hvad kineserne opfatter som amerikansk enevælde, men i modsætning til det tidligere Sovjetunionen er Kina stadig ikke i besiddelse af en sikkerhedszone omkring sit territorium og den militære og økonomiske magt, der er forudsætning for, at Beijing kan føre en selvstændig udenrigspolitik. Afhængig af USA I stedet er Kina økonomisk afhængig af USA, der er det største marked for kinesiske varer, samtidig med at Kina kun er USA’s niende største eksportmarked. Kina har derfor ikke mange muligheder for alene at udfordre USA’s udenrigspolitik og søger gennem et internationalt forum at stække USA. Kina har understreget sin støtte til FN og arbejder for et styrket FN, der bedre kan udfylde sin rolle som konfliktløsende institution. Kina håber dermed, at USA’s enegang og fremtidige spillerum overfor Kina reduceres. Med det mål for øje har Kinas præsident Jiang Zemin understreget, at Irak-problemet skal løses diplomatisk gennem FN, og Kina arbejdede også aktivt for en godkendelse af Resolution 1441, der sendte våbeninspektørerne tilbage til Bagdad. Beijing vil dog ikke, af amerikanske politikere, huskes som dem, der modsatte sig USA, for eksempel gennem et veto af USA’s nye resolution i FN’s sikkerhedsråd. »Kina har ikke råd til at skade forholdet til USA,« siger Zhang. Amerikanske investeringer og teknologioverførsler og adgangen til det amerikanske marked har været stærkt medvirkende til Kinas økonomiske vækst de seneste årtier og vil fortsætte med at være vigtig for Kina i den nærmeste fremtid. Politisk har Kina også brug for en stabil samarbejdspartner til at løse potentielle konflikter i Kinas del af verdenen. Beijing har al mulig grund til at holde sig på god fod med USA. Det er Kinas dilemma. Og hvis man ser tilbage i historien, undlod Kina at stemme ved næsten alle afstemninger i FN’s sikkerhedsråd før Golfkrigen i 1991. Måske vil det også være tilfældet denne gang, når USA fremlægger sin nye resolution, der lægger op til krig i Irak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu