Note
Læsetid: 2 min.

Slaveriets historie

Udland
2. juni 2003

Transatlantisk slavehandel

Spanierne begyndte allerede i 1497 at sende vestafrikanske slaver til Caribien. Men først med briternes slaveskibe fra 1562 tog slavehandlen fart. Arabiske muslimske missionærer deltog fra 1600 i kidnapningen af slaver i samarbejde med lokale sorte stammer i områderne Ashanti og Dahomey – to samfund, der selv praktiserede slaveri bestemt af slægtsforhold.

USA indledte slavehandlen i 1619, Danmark i 1697. 80 procent af de 11-12 millioner slaver blev fragtet over Atlanten i 1700-tallet. 38 procent blev sendt til Brasilien, 17 procent til spansktalende i Sydamerika, 17 procent til franske områder i Vestindien, 17 procent til britiske områder i Vestindien og seks procent til danske, hollandske og svenske områder i Vestindien. Seks procent til USA.

Fra 1790erne opstod abolition-bevægelserne i Storbritannien, der krævede ophør for slaveriet og slavehandlen. De næste 100 år blev slaveriet og slavehandlen afskaffet.

1792 tvang en stor slaveopstand på Saint-Domingue Frankrig til at erklære verdens første sorte republik – i dag Haiti. I 1807 enedes Storbritannien og USA om at forbyde slavehandel, men ej slaveri. De næste årtier fik slaverne deres frihed, begyndende med Haiti. Efter den amerikanske borgerkrig ophævedes slaveriet i 1865, og Brasilien afskaffede det i 1888 som det sidste land.

Dansk Vestindien

Jomfruøerne St. Jan og St. Thomas kom på danske hænder i henholdsvis 1666 og 1675. I 1733 – hvor St. Jan hærgedes af et blodigt slaveoprør – købte Danmark St. Croix af Frankrig for 164.000 rigsdaler. Øen var ideel til sukkerrørsplantager, og arbejdskraften blev importeret fra de danske besiddelser på Guldkysten – det nuværende Ghana.

Trekantshandlen sejlede danske varer fra København til de danske besiddelser på Guldkysten og byttede til slaver, der på Jomfruøerne blev solgt på auktion eller byttet for råvarer, der blev sejlet til København.

I begyndelsen af 1800-tallet indtog Storbritannien under krigene med Danmark øerne og gav dem først tilbage i 1814. Den unge Peter von Scholten ankom til øerne i 1804 og blev taget som krigsfange til England. Han spillede en afgørende rolle i fredsforhandlingerne med London og blev af kong Frederik d. VI udstationeret til Jomfruøerne. Efter flere forfremmelser til generalguvenør havde von Scholten enevældig magt, men blev rost for sin behandling af slaverne. Von Scholten havde ved siden af sin familie i København en sort frikøbt slave som elskerinde, Ann Hedegaard. Omkring 1847-48 ulmede utilfredsheden blandt slaverne, og von Scholten gav dem den 3. juli 1848 deres frihed. Den frihed betød mindre ordnede forhold for slaverne, der stadig var tvunget til at tage arbejde hos de store danske plantageejere.

Efter over ti års forhandlinger solgte Danmark de tre øer til USA den 31. marts 1917, hvilket endnu markeres som »Transferday«. Prisen var 25 millioner dollars.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her