Læsetid: 6 min.

Oprindelige betingelser for Irak-krigen slettet i juridiske notater

Regeringens juridiske notater forud for krigen i Irak blev redigeret kraftigt. Efterhånden som krigen nærmede sig, blev fem centrale betingelser for at gå i krig fjernet. Bestillingsarbejde, siger eksperter
Udland
26. november 2003

Ensidigt bestillingsarbejde, der havde til formål at retfærdiggøre krigen mod Irak rent juridisk.
Sådan lyder folkeretseksperters dom over en række juridiske notater fra Udenrigsministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

Notaterne viser, hvordan analyserne i dagene op til krigen blev redigeret, så alle de oprindelige betingelser for at gå i krig forsvandt, efterhånden som det stod klart, at FN's Sikkerhedsråd ikke kunne blive enig om at føre krig.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser kritikken, men de forskere, som Information har talt med, fastholder, at i alt fem betingelser forsvinder ud af notaterne.

FN-forsker Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet siger: »Notaterne viser, hvordan argumentationen ændrer sig i takt med, at krigen nærmer sig. I februar har regeringens jurister fat i den solide folkeretlige argumentation. Men i dagene op til krigen skifter man kurs og gør alt, hvad man kan, for at bygge en folkeretlig argumentation op, der støtter en krig.«

Ekspert i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet er enig:

»Notaterne viser, hvordan Udenrigsministeriet forsøger at komme uden om det faktum, at Sikkerhedsrådet ikke har godkendt nogen magtanvendelse over for Irak. Juristerne forsøger at opstille en række andre kriterier for, hvornår magtanvendelse er i orden. Men notaterne afslører, at de har endog meget svært ved at vurdere, hvornår det var ok at gå i krig.«

Betingelser forsvandt

I det første notat fra den 14. februar 2oo3 opregner Udenrigsministerens Folkeretskontor fem minimumsbetingelser, som efter kontorets vurdering skal være opfyldt, for at Danmark kan gå i krig uden et nyt FN-mandat.

Men i de notater, der bliver udarbejdet den 16. 17. og 18. marts, umiddelbart før krigsudbruddet, er alle fem betingelser væk.

Den fem forsvundne betingelser var:

- Omfanget af en militær aktion mod Irak skal stå i et rimeligt forhold til Iraks resolutionsbrud, dvs. at det såkaldte proportionalitetsprincip skal være overholdt.
- Man skal kunne påvise et objektivt brud på den seneste Irak-resolution 1441.
- Irak skal have mulighed for at rette sig.
- FN's Sikkerhedsråd skal som minimum give sit stiltiende samtykke til en militær aktion.
- Ingen permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet må nedlægge veto.

Betingelserne forsvandt i de dage, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen besluttede sig for, at Danmark skulle deltage i krigen, selv om der ikke forelå en ny beslutning fra FN's Sikkerhedsråd.

Det første notat er dateret den 14. februar. Tre dage senere afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen at bruge sit flertal sammen med Dansk Folkeparti til at støtte en amerikansk-britisk enegang i Irak-konflikten. Han betonede, at en krig skal »forankres i FN«.

En måned senere, den samme dag som Folkeretskontorets næste notat udarbejdes - søndag den 16. marts - udsendte udenrigsminister Per Stig Møller en pressemeddelse, hvor han opfordrede FN's Sikkerhedsråd til i sidste øjeblik at »finde sammen og blive enige om det nødvendige kompromis«.

Samme aften afviste Anders Fogh at give et klart svar på, om Danmark skulle deltage i en krig mod Irak uden en ny resolution i FN.

Den 17. marts - den dag hvor Folkeretskontorets tredje notat strikkes sammen - står det klart, at FN's Sikkerhedsråd ikke ville vedtage en ny resolution.

Dagen efter, tirsdag den 18. marts, er Folkeretskontoret klar med det fjerde og sidste notat, og Anders Fogh Rasmussen meddeler Udenrigspolitisk Nævn, at regeringen agter at bruge sit flertal med Dansk Folkeparti til at sende danske soldater i krig.

Bestillingsarbejde

Ved en forespørgselsdebat i Folketinget i sidste uge var det seneste notat fra Udenrigsministers Folkeretskontor netop regeringens centrale argument for, at krigen var juridisk i orden.

Men flere af de eksperter, som Information har bedt vurdere notaterne, betegner dem som ensidigt bestillingsarbejde. Heriblandt juraprofessor Ole Espersen fra Københavns Universitet:

»De her notater er helt klart en bunden opgave, hvor udgangspunktet er, at man har valgt at være alliereret med USA. Ingen tvivl om det,« siger han. »Der er bestemt ikke tale om juridiske udtalelser af høj kvalitet. Som tidligere chef for lovkontoret ved jeg, at det er velkomment at præsentere notater, der forsvarer regeringens politik, men der må være grænser.«

Espersens vurdering bakkes op af bla. FN-forsker Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet, forfatningsretsekspert Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet samt en af Danmarks internationalt anerkendte jurister, som af hensyn til sin stilling ikke ønsker at stå frem. Han siger bl.a.:

»Det er udeladelserne, der afslører bestillingsarbejdet. Notaterne er ensidigt rettet mod at få Folketinget til at godkende, at Danmark går med i krigen. Når proportionalitetsprincippet f.eks. er røget ud af de sidste to notater, er det helt tydeligt, fordi juristerne ikke har kunnet argumentere for, at de valgte midler står i et rimeligt forhold til Iraks retsbrud«.

Udeladelser

Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet er nået til samme konklusion: »Det er meget betegnende, hvordan betingelserne om, at Irak skulle begå et objektivt brud på resolution 1441 og have mulighed for at rette sig, er fjernet fra notaterne i marts,« siger han. »Det var betingelser, som ikke kunne opfyldes, fordi Irak faktisk samarbejdede med FN op til krigen - om ikke til UG, så dog delvist. F.eks destruerede Irak raketter få dage før krigsudbruddet. Det er med andre ord ikke korrekt, når udenrigsministeren nu påstår, at Irak ikke samarbejdede.«

Flere af eksperterne peger desuden på, at Folkeretskontoret den 14. februar skriver, at en væbnet aktion som mimimum kræver Sikkerhedsrådets stiltiende accept.

Ole Espersen siger: »Selv denne minimumsgrænse blev overtrådt. Der var ikke nogen stiltiende konsensus i rådet, og derfor ryger betingelsen bare ud i martsnotaterne. Det er ikke konstruktiv jura, og det afslører, hvor bunden opgaven var.«

Jens Elo Rytter hæfter sig især ved en formulering fra februar-notatet:

»Det mest absurde eksempel på, hvordan Folkeretskontoret forsøger at opstille kriterier for at gå i krig, er fra februar, hvor de konstaterer, at en krig er i orden, hvis der ikke nedlægges veto fra et af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer,« siger han. »Det er jo en formulering, der gør det fuldstændig tilfældigt, om det juridiske grundlag eksisterer eller ej. Det lugter mere af politik end af jura.«

Forsvarsskrift

Både Espersen, Brems, Rytter og ekspert i forvaltningsret Claus Haagen Jensen fra Ålborg Universitet vurderer notatet fra februar som »sobert, nøgternt og afbalanceret, mens notaterne umiddelbart før krigen har karakter af et forsvar for Danmarks krigsdeltagelse.

Flere af juristerne peger på, at alle fire notater systematisk udelader en række problematiske forhold, som efter deres vurdering burde have indgået i en objektiv sagsfremstilling.

Det gælder f.eks. tvivlen i FNs Sikkerhedsråd om, hvorvidt resolution 1441 var tilstrækkelig klar til at udløse den bemyndigelse til magtanvendelse, som lå i den tolv år gamle resolution 876 fra 1991, tvivlen om hvorvidt Iraks masseødelæggelseesvåben fandtes, tvivlen om, hvorvidt de udgjorde en trussel, tvivlen om hvorvidt en militær besættelse ville være det rigtige at gøre i den givne situationen og tvivlen om, hvorvidt hele aktionen var designet for at slippe af med Saddam Hussein.

Ole Espersen mener, at notatet også burde have beskæftiget sig med konsekvenserne af regeringens beslutning.

»Hvis det juridiske forarbejde til krigen skulle have fremstået objektivt, skulle notaterne i det mindste have beskæftiget sig med, hvad det indebærer, at et enkelt land fremover har ret til lave sin egen fortolkning af en FN-resolution og gå i krig på det grundlag,« siger han. »Den ret har alle lande jo herefter, hvis Folkeretskontorets vurdering virkelig er den gældende.«

Samme bekymring deler Tonny Brems Knudsen og Jens Elo Rytter:

»Der kan have været gode politiske grunde til, at man forsøgte at dække sig ind med et juridisk grundlag,« siger Rytter. »Danmark plejer jo at overholde FN-pagten. Men ifølge Udenrigsministeriets logik er Irak efter 1991 fredløs, hvis et andet land konstaterer, at Irak bryder en FN-resolution, så er det op til det enkelte land at afgøre, som der skal anvendes magt. Det er jo en helt absurd tanke.«

Dokumentation nedenfor:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Afsted til ICC med fogh og de andre krigsforbrydere, så kan de forklare sig over for dommerne.